Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2707596_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
16. maj 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anna Michelsen
Sagsnr.: 2023-0030-8719
Dok.:
2813147
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 597 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Mikkel Astrup Saugmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilket omfang det er en tendens blandt bandemedlemmer og kriminelle, at man bevidst stikker hinanden med kniv i lår og baller for at sikre, at man kan nøjes med at blive straffet for vold, hvis knivstikkeriet bliver opklaret af politiet
Spørgsmål nr. 597 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang det er en tendens
blandt bandemedlemmer og kriminelle, at man bevidst stikker
hinanden med kniv i lår og baller for at sikre, at man kan nøjes
med at blive straffet for vold, hvis knivstikkeriet bliver opklaret
af politiet, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvor-
vidt så kyniske og kalkulerede knivangreb mod andre personer
med fordel kan og bør straffes efter et selvstændigt delikt for
knivstikkeri i straffeloven, hvor alle former for knivstikkeri er
samlet? Der henvises til artiklen »Bandefolk går efter ballerne:
Derfor bliver de ramt bagi«, bragt på tv2kosmopol.dk den 24.
september 2018.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har op-
lyst, at NSK har kendskab til, at rockere og bandemedlemmer
bevidst stikker hinanden med kniv i lår og baller.
Det er NSK’s umiddelbare vurdering, at det er et udtryk for, at
gerningspersonerne ønsker at markere sig over for forurettede.
Det bemærkes, at NSK ikke er bekendt med, at rockere og ban-
demedlemmer anvender knivstik i lår og baller alene for at
undgå en eventuel straf for drabsforsøg frem for vold.”
For så vidt angår spørgsmålet om at indføre en særskilt bestemmelse for
knivstikkerier kan Justitsministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 27.
april 2023 af spørgsmål nr. 530 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2