REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om ministeren vil redegøre for, om domstolenes ekstraordinære og øgede brug af kritik m.m. i prøveudskrivningssager er udtryk for et generelt problem

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

2. maj 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Anne Louise Bengt Je-

spersen

Sagsnr.: 2023-0030-8650

Dok.:

2800713

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 558 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 558 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om ministeren vil redegøre for, om domstolenes ekstraordinære og øgede brug af kritik m.m. i prøveudskrivningssager er udtryk for et generelt problem

Spørgsmål nr. 558 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere kritikken vedrørende udslusning af

forvaringsdømte i debatindlægget ”Advokat: Forvaring handler

ikke længere om farlighed” på politiken.dk den 31. marts

2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg kan hen-

holde mig til:

”

Spørgsmålet om udgang til forvaringsdømte til besøg hos

bestemte personer skal tages op til overvejelse af kriminalfor-

sorgsområdet, når en forvaringsdømt har været anbragt i forva-

ring i 2 år, jf. udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4. En

indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for

overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid,

kan imidlertid ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået

10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil ved-

kommende har været anbragt i forvaring i 10 år, medmindre ud-

gang sker til bestemte særlige formål eller med henblik på at

vurdere forvaringsdømtes farlighed, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 49 a.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelse

om udgang til forvaringsdømte til at besøge bestemte personer.

Afgørelsen træffes efter indstilling fra det kriminalforsorgsom-

råde, hvor den forvaringsdømte er placeret.

Inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til forvarings-

dømte, skal der ske høring af den statsadvokat, som straffesagen

henhører under. Til brug for vurderingen indhentes tillige en er-

klæring fra en speciallæge i psykiatri.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en

forvaringsdømt, der opfylder de ovennævnte tidsmæssige betin-

gelser, og hvor afsoningsstedet har opnået godt kendskab til den

pågældende, i praksis kan påbegynde udgang med henblik på

besøg hos bestemte personer.

Det er en forudsætning for udgang, at der ikke skønnes at fore-

ligge risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshån-

dhævelsen ikke taler imod en tilladelse til udgang, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3.

Side 2/6

Da forvaringsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfarlig

kriminalitet, foretages der en skærpet vurdering af misbrugsrisi-

koen og hensynet til retshåndhævelsen, som vil kunne føre til,

at der ikke kan gives tilladelse til udgang på det tidspunkt, hvor

de tidsmæssige betingelser er opfyldt. Hvornår der kan gives til-

ladelse til udgang er forskelligt fra sag til sag og beror bl.a. på

karakteren af og omstændighederne i forbindelse med den

idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminalitet og karakte-

ren heraf, hvor hurtigt den forvaringsdømte er recidiveret efter

tidligere løsladelse, tidligere udgangsmisbrug, og om den forva-

ringsdømte er indforstået med at undergive sig relevante særvil-

kår for udgang.

I vurderingen indgår endvidere oplysninger om indsattes even-

tuelle disciplinære forseelser i institutionen, i det omfang disse

kan give anledning til at formode, at der er risiko for, at den

pågældende misbruger udgangen. Det kan fx være tilfældet, hvis

den indsatte i institutionen bruger euforiserende stoffer, og hvor

der er en sammenhæng mellem brug af euforiserende stoffer og

den begåede kriminalitet.

Et udgangsforløb for en forvaringsdømt består af en ”trappe”

med forskellige grader af udgang, hvor den forvaringsdømte

gradvis prøves af. Et typisk udgangsforløb for en forvarings-

dømt begynder med et antal enkeltstående ledsagede udgange

over et par år og dernæst overgang til regelmæssige ledsagede

udgange over et par år. Herefter vil den forvaringsdømte typisk

kunne overgå til uledsagede udgange uden overnatning og der-

næst uledsagede udgange med først én og efterfølgende to over-

natninger. Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hid-

til afviklede udgange er gået godt, og at der ikke er disciplinære

forseelser i institutionen, der kan give anledning til at formode,

at der er risiko for, at den pågældende misbruger udgangen. Når

den forvaringsdømte har afviklet regelmæssig uledsaget udgang

i en periode på typisk 1 år, kan der ske udstationering til udslus-

ningsfængsel i typisk to år. Herefter vil den forvaringsdømte

kunne udstationeres til egen bolig typisk i 1 år, inden der indle-

des en sag om prøveudskrivning fra forvaring.

Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, på-

hviler det kriminalforsorgen årligt at vurdere, om der er grund-

lag for at anmode anklagemyndigheden om at rejse en sag om

prøveudskrivning for domstolene. En sag om prøveudskrivning

vil først blive anbefalet af kriminalforsorgen, når den forva-

ringsdømte har gennemgået et længerevarende, problemfrit ud-

slusningsforløb, ligesom det er en forudsætning, at den pågæl-

dende ikke længere vurderes at være farlig. Farlighedsvurderin-

gen foretages af en psykiater, der er tilknyttet det kriminalfor-

sorgsområde, hvor den

forvaringsdømte er placeret.”

Side 3/6

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, som jeg kan henholde

mig til:

”1.

Det fremgår af straffelovens § 72, stk. 1, at det påhviler an-

klagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69

eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end

nødvendigt.

Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelse om ændring el-

ler endelig ophævelse af en foranstaltning efter blandt andet §

70, træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bi-

standsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller

kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen,

institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over

for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgs-

målet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bi-

standsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,

før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.

Det er de regionale statsadvokater, der fører kontrol med varig-

heden af alle forvaringsdomme. Statsadvokatens kontrol inde-

bærer en årlig gennemgang af samtlige forvaringssager, hvor

statsadvokaten blandt andet vurderer, om der skal indhentes en

udtalelse fra kriminalforsorgen om behovet for at opretholde,

ændre eller ophæve den idømte foranstaltning. Der afholdes i

den forbindelse et årligt møde med Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, hvor udvalgte sager drøftes, jf. § 18 i udgangsbe-

kendtgørelsen.

I sager, hvor der efter straffelovens § 72 rejses spørgsmål om

ændring, herunder prøveudskrivning eller endelig ophævelse af

en forvaringsdom, indhenter statsadvokaten i medfør af § 7 i

prøveudskrivningsbekendtgørelsen snarest muligt en erklæring

fra en speciallæge i psykiatri samt en udtalelse fra Direktoratet

for Kriminalforsorgen vedrørende spørgsmålet om prøveud-

skrivning. Statsadvokaten afgør herefter, om der skal indhentes

yderligere erklæringer mv. vedrørende den forvaringsdømte,

samt om spørgsmålet om eventuel prøveudskrivning skal fore-

lægges for Retslægerådet.

Ved afgørelsen af, om anklagemyndigheden skal påstå en for-

varingsdom opretholdt eller ændret, vil anklagemyndigheden

foretage en helhedsvurdering af sagens omstændigheder og bl.a.

lægge vægt på følgende:

De lægelige oplysninger.

Side 4/6

De momenter, der førte til, at domfældte blev idømt en

forvaringsdom (kriminalitetens art, pågældendes farlig-

hed, tidligere kriminalitet, personlige forhold mv.)

Om domfældte har gennemført et længerevarende ud-

slusningsforløb.

Om domfældte er sigtet for ny kriminalitet.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i Køben-

havn om statsadvokaternes nærmere varetagelse af tilsynsfor-

pligtelsen efter straffelovens § 72.

Statsadvokaterne har i forbindelse med høringen oplyst, at stats-

advokaternes kontrolforpligtelse efter straffelovens § 72 vareta-

ges dels gennem det årlige møde med Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, dels i forbindelse med indbringelser af sager om for-

varing for retten og endelig gennem statsadvokaternes løbende

gennemgang af statsadvokaternes kontrolsager vedrørende hver

enkelt forvarings- eller livstidsdømte.

Statsadvokaterne behandler endvidere løbende høringer om

eventuelle ændringer af den dømtes forhold, herunder i forhold

til ændrede udgangstilladelser, frigang til arbejde eller uddan-

nelse eller overførsel efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Statsadvokaterne vurderer en forvaringsdømt persons farlighed

blandt andet ud fra de lægelige oplysninger om den pågælden-

des farlighed og på grundlag af oplysninger fra Kriminalforsor-

gen om den dømtes gennemførelse af et udslusningsforløb.

Rigsadvokaten har ikke mulighed for ved elektronisk udtræk

fra POLSAS eller Kriminalregistret at tilvejebringe valide op-

lysninger om længden af forvaringsdømtes fængselsophold fra

anholdelse til prøveudskrivning eller fra anholdelse til endelig

udskrivning.

Oplysninger om den gennemsnitlige afsoningstid for forva-

ringsdømte vil derfor kræve en omfattende manuel gennemgang

af et stort antal sager.

Rigsadvokaten kan dog oplyse, at de regionale statsadvokater til

brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 868 (Alm. del) om varig-

heden af forvaringsdomme, som Folketingets Retsudvalg stil-

lede til justitsministeren den 12. juni 2018, udarbejdede en over-

sigt over den gennemsnitlige afsoningstid i de forvaringssager,

der var aktive i perioden fra henholdsvis 1. juli 2017 til 5. juli

2018 (Statsadvokaten i København) og 6. juni 2016 til 5. juli

2018 (Statsadvokaten i Viborg).

Side 5/6

Rigsadvokaten er ikke bekendt med nyere opgørelser over den

gennemsnitlige afsoningstid for forvaringsdømte.”

Side 6/6