Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2707529_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
2. maj 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Louise Bengt Je-
spersen
Sagsnr.: 2023-0030-8650
Dok.:
2800713
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 558 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 558 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad den aktuelle gennemsnitsafsoningstid er for forvaringsdømte i 1980, 1990, 2000, 2010 og 2020, da afsoningstiden virker til at være mangedoblet siden 1980'erne
Spørgsmål nr. 558 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere kritikken vedrørende udslusning af
forvaringsdømte i debatindlægget ”Advokat: Forvaring handler
ikke længere om farlighed” på politiken.dk den 31. marts
2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg kan hen-
holde mig til:
1.
Spørgsmålet om udgang til forvaringsdømte til besøg hos
bestemte personer skal tages op til overvejelse af kriminalfor-
sorgsområdet, når en forvaringsdømt har været anbragt i forva-
ring i 2 år, jf. udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4. En
indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for
overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid,
kan imidlertid ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået
10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil ved-
kommende har været anbragt i forvaring i 10 år, medmindre ud-
gang sker til bestemte særlige formål eller med henblik på at
vurdere forvaringsdømtes farlighed, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 49 a.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelse
om udgang til forvaringsdømte til at besøge bestemte personer.
Afgørelsen træffes efter indstilling fra det kriminalforsorgsom-
råde, hvor den forvaringsdømte er placeret.
Inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til forvarings-
dømte, skal der ske høring af den statsadvokat, som straffesagen
henhører under. Til brug for vurderingen indhentes tillige en er-
klæring fra en speciallæge i psykiatri.
2.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en
forvaringsdømt, der opfylder de ovennævnte tidsmæssige betin-
gelser, og hvor afsoningsstedet har opnået godt kendskab til den
pågældende, i praksis kan påbegynde udgang med henblik på
besøg hos bestemte personer.
Det er en forudsætning for udgang, at der ikke skønnes at fore-
ligge risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshån-
dhævelsen ikke taler imod en tilladelse til udgang, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3.
Side 2/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad den aktuelle gennemsnitsafsoningstid er for forvaringsdømte i 1980, 1990, 2000, 2010 og 2020, da afsoningstiden virker til at være mangedoblet siden 1980'erne
Da forvaringsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfarlig
kriminalitet, foretages der en skærpet vurdering af misbrugsrisi-
koen og hensynet til retshåndhævelsen, som vil kunne føre til,
at der ikke kan gives tilladelse til udgang på det tidspunkt, hvor
de tidsmæssige betingelser er opfyldt. Hvornår der kan gives til-
ladelse til udgang er forskelligt fra sag til sag og beror bl.a. på
karakteren af og omstændighederne i forbindelse med den
idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminalitet og karakte-
ren heraf, hvor hurtigt den forvaringsdømte er recidiveret efter
tidligere løsladelse, tidligere udgangsmisbrug, og om den forva-
ringsdømte er indforstået med at undergive sig relevante særvil-
kår for udgang.
I vurderingen indgår endvidere oplysninger om indsattes even-
tuelle disciplinære forseelser i institutionen, i det omfang disse
kan give anledning til at formode, at der er risiko for, at den
pågældende misbruger udgangen. Det kan fx være tilfældet, hvis
den indsatte i institutionen bruger euforiserende stoffer, og hvor
der er en sammenhæng mellem brug af euforiserende stoffer og
den begåede kriminalitet.
3.
Et udgangsforløb for en forvaringsdømt består af en ”trappe”
med forskellige grader af udgang, hvor den forvaringsdømte
gradvis prøves af. Et typisk udgangsforløb for en forvarings-
dømt begynder med et antal enkeltstående ledsagede udgange
over et par år og dernæst overgang til regelmæssige ledsagede
udgange over et par år. Herefter vil den forvaringsdømte typisk
kunne overgå til uledsagede udgange uden overnatning og der-
næst uledsagede udgange med først én og efterfølgende to over-
natninger. Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hid-
til afviklede udgange er gået godt, og at der ikke er disciplinære
forseelser i institutionen, der kan give anledning til at formode,
at der er risiko for, at den pågældende misbruger udgangen. Når
den forvaringsdømte har afviklet regelmæssig uledsaget udgang
i en periode på typisk 1 år, kan der ske udstationering til udslus-
ningsfængsel i typisk to år. Herefter vil den forvaringsdømte
kunne udstationeres til egen bolig typisk i 1 år, inden der indle-
des en sag om prøveudskrivning fra forvaring.
4.
Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, på-
hviler det kriminalforsorgen årligt at vurdere, om der er grund-
lag for at anmode anklagemyndigheden om at rejse en sag om
prøveudskrivning for domstolene. En sag om prøveudskrivning
vil først blive anbefalet af kriminalforsorgen, når den forva-
ringsdømte har gennemgået et længerevarende, problemfrit ud-
slusningsforløb, ligesom det er en forudsætning, at den pågæl-
dende ikke længere vurderes at være farlig. Farlighedsvurderin-
gen foretages af en psykiater, der er tilknyttet det kriminalfor-
sorgsområde, hvor den
forvaringsdømte er placeret.”
Side 3/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad den aktuelle gennemsnitsafsoningstid er for forvaringsdømte i 1980, 1990, 2000, 2010 og 2020, da afsoningstiden virker til at være mangedoblet siden 1980'erne
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, som jeg kan henholde
mig til:
”1.
Det fremgår af straffelovens § 72, stk. 1, at det påhviler an-
klagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69
eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end
nødvendigt.
Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelse om ændring el-
ler endelig ophævelse af en foranstaltning efter blandt andet §
70, træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bi-
standsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller
kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen,
institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over
for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgs-
målet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bi-
standsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes,
før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Det er de regionale statsadvokater, der fører kontrol med varig-
heden af alle forvaringsdomme. Statsadvokatens kontrol inde-
bærer en årlig gennemgang af samtlige forvaringssager, hvor
statsadvokaten blandt andet vurderer, om der skal indhentes en
udtalelse fra kriminalforsorgen om behovet for at opretholde,
ændre eller ophæve den idømte foranstaltning. Der afholdes i
den forbindelse et årligt møde med Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, hvor udvalgte sager drøftes, jf. § 18 i udgangsbe-
kendtgørelsen.
I sager, hvor der efter straffelovens § 72 rejses spørgsmål om
ændring, herunder prøveudskrivning eller endelig ophævelse af
en forvaringsdom, indhenter statsadvokaten i medfør af § 7 i
prøveudskrivningsbekendtgørelsen snarest muligt en erklæring
fra en speciallæge i psykiatri samt en udtalelse fra Direktoratet
for Kriminalforsorgen vedrørende spørgsmålet om prøveud-
skrivning. Statsadvokaten afgør herefter, om der skal indhentes
yderligere erklæringer mv. vedrørende den forvaringsdømte,
samt om spørgsmålet om eventuel prøveudskrivning skal fore-
lægges for Retslægerådet.
Ved afgørelsen af, om anklagemyndigheden skal påstå en for-
varingsdom opretholdt eller ændret, vil anklagemyndigheden
foretage en helhedsvurdering af sagens omstændigheder og bl.a.
lægge vægt på følgende:
-
De lægelige oplysninger.
Side 4/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad den aktuelle gennemsnitsafsoningstid er for forvaringsdømte i 1980, 1990, 2000, 2010 og 2020, da afsoningstiden virker til at være mangedoblet siden 1980'erne
-
-
-
De momenter, der førte til, at domfældte blev idømt en
forvaringsdom (kriminalitetens art, pågældendes farlig-
hed, tidligere kriminalitet, personlige forhold mv.)
Om domfældte har gennemført et længerevarende ud-
slusningsforløb.
Om domfældte er sigtet for ny kriminalitet.
2.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten i Køben-
havn om statsadvokaternes nærmere varetagelse af tilsynsfor-
pligtelsen efter straffelovens § 72.
Statsadvokaterne har i forbindelse med høringen oplyst, at stats-
advokaternes kontrolforpligtelse efter straffelovens § 72 vareta-
ges dels gennem det årlige møde med Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, dels i forbindelse med indbringelser af sager om for-
varing for retten og endelig gennem statsadvokaternes løbende
gennemgang af statsadvokaternes kontrolsager vedrørende hver
enkelt forvarings- eller livstidsdømte.
Statsadvokaterne behandler endvidere løbende høringer om
eventuelle ændringer af den dømtes forhold, herunder i forhold
til ændrede udgangstilladelser, frigang til arbejde eller uddan-
nelse eller overførsel efter straffuldbyrdelseslovens § 78.
Statsadvokaterne vurderer en forvaringsdømt persons farlighed
blandt andet ud fra de lægelige oplysninger om den pågælden-
des farlighed og på grundlag af oplysninger fra Kriminalforsor-
gen om den dømtes gennemførelse af et udslusningsforløb.
3.
Rigsadvokaten har ikke mulighed for ved elektronisk udtræk
fra POLSAS eller Kriminalregistret at tilvejebringe valide op-
lysninger om længden af forvaringsdømtes fængselsophold fra
anholdelse til prøveudskrivning eller fra anholdelse til endelig
udskrivning.
Oplysninger om den gennemsnitlige afsoningstid for forva-
ringsdømte vil derfor kræve en omfattende manuel gennemgang
af et stort antal sager.
Rigsadvokaten kan dog oplyse, at de regionale statsadvokater til
brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 868 (Alm. del) om varig-
heden af forvaringsdomme, som Folketingets Retsudvalg stil-
lede til justitsministeren den 12. juni 2018, udarbejdede en over-
sigt over den gennemsnitlige afsoningstid i de forvaringssager,
der var aktive i perioden fra henholdsvis 1. juli 2017 til 5. juli
2018 (Statsadvokaten i København) og 6. juni 2016 til 5. juli
2018 (Statsadvokaten i Viborg).
Side 5/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad den aktuelle gennemsnitsafsoningstid er for forvaringsdømte i 1980, 1990, 2000, 2010 og 2020, da afsoningstiden virker til at være mangedoblet siden 1980'erne
Rigsadvokaten er ikke bekendt med nyere opgørelser over den
gennemsnitlige afsoningstid for forvaringsdømte.”
Side 6/6