Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2707259_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
15. maj 2023
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2023-0030-8708
Dok.:
2811579
Besvarelse af spørgsmål nr. 582 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 582 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvad den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse forventes at koste årligt
Spørgsmål nr. 582 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvad den midlertidige grænsekontrol
ved den dansk-tyske grænse forventes at koste årligt, når rege-
ringen som varslet den 14. april 2023 omlægger grænsekontrol-
len?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvist oplyse, at den nuværende
grænseindsats mod henholdsvis Tyskland og Sverige omfatter
dels den midlertidige grænsekontrol, dels en kriminalitetsbe-
kæmpende indsats i det grænsenære område og herudover en
analyseindsats, der understøtter både grænsekontrollen og den
kriminalitetsbekæmpende indsats. Den samlede skitserede ind-
sats ved den dansk-tyske grænse fra den 12. maj 2023 er tilret-
telagt ud fra et ressourceforbrug svarende til den nuværende
grænseindsats inkl. politiets merindsats som følge af ophøret af
Forsvarets bistand til grænsekontrolindsatsen efter krigen i
Ukraine.
Den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland gennemføres
som en stikprøvevis indrejsekontrol på den dansk-tyske grænse,
og der er således ikke tale om en systematisk kontrol af alle ind-
rejsende. Kontrollen gennemføres både i forhold til vej- og tog-
trafik på landegrænsen mod Tyskland og i havne med færgefor-
bindelse fra Tyskland.
Med omlægningen af indsatsen ved den dansk-tyske grænse vil
den kriminalitetsbekæmpende indsats blive styrket ved at om-
disponere ressourcer, der i dag anvendes til at gennemføre græn-
sekontrol. Den periodevise stikprøvekontrol på grænsen reduce-
res således samtidig med, at den kriminalitetsbekæmpende ind-
sats i de grænsenære områder styrkes med de frigivne ressour-
cer, herunder med en styrkelse af den generelle udlændingekon-
trolindsats i politikredsene. Tilrettelæggelsen af den samlede
indsats vil blive omlagt for at sikre sammenhæng mellem græn-
sekontrollen og den kriminalitetsbekæmpende indsats for at
sikre størst mulig effekt af den samlede indsats.
Samlet set vurderes politiets udgifter til den skitserede indsats
ved den dansk-tyske grænse at udgøre ca. 346 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at udgifterne omfatter dels den midlertidige
grænsekontrol, dels en kriminalitetsbekæmpende indsats i det
grænsenære område og analyseindsatsen, der understøtter både
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvad den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse forventes at koste årligt
grænsekontrollen og den kriminalitetsbekæmpende indsats. Der
vil derudover være udgifter til assistancer fra de øvrige politi-
kredse, idet der i et vist omfang vil være behov for at fastholde
politiets nuværende assistanceordning til Syd- og Sønderjyl-
lands Politi, hvor de øvrige politikredse bistår med at løse græn-
sekontrolopgaven. Merudgifterne relaterer sig blandt andet til
transporttid, indkvartering mv. Behovet for assistancer fra de
øvrige politikredse vil reduceres i takt med, at der er rekrutteret
et tilstrækkeligt antal årsværk til opgaverne i Syd- og Sønder-
jyllands Politi.
Det skal bemærkes, at politiet løbende foretager en vurdering af
indsatsen ved grænserne og behovet for en tilpasning heraf, her-
under i forhold til den aktuelle situation i Europa og det til en-
hver tid gældende trusselbillede. Ressourceforbruget kan derfor
ændre sig i både opadgående og nedadgående retning afhængig
af det faktiske situationsbillede ved grænsen. Ressourceforbru-
get for 2023 afhænger i øvrigt af, om den midlertidige grænse-
kontrol genindføres ved udløbet af den nuværende periode.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 587 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3