REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

7. februar 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Biel Iwers

Sagsnr.: 2023-0030-8125

Dok.:

2692410

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Natasja Walbom

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

Spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelse af 14. september 2022

om udfordringer i retspsykiatrien, jf. REU alm. del

–

bilag 374,

og forholde sig specifikt til de udfordringer og spørgsmål, der

fremgår af henvendelse?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til ministe-

rens holdning til muligheden for at idømme en person forvaring samt mu-

ligheden for efterfølgende at træffe afgørelse om, at den pågældende skal

anbringes på en psykiatrisk afdeling eller hospital, herunder hvornår der kan

meddeles tilladelse til udgang derfra.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

En dom til forvaring anvendes over for personer, der har be-

gået en meget alvorlig personfarlig forbrydelse, og hvor der er

særlige oplysninger om, at den pågældende frembyder nærlig-

gende eller væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller

frihed.

En person, der idømmes forvaring, er som altovervejende ho-

vedregel strafegnet og således ikke omfattet af straffelovens §

16, hvorefter en person ikke straffes, hvis vedkommende på ger-

ningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller

tilstande, der må ligestilles hermed. Der er dog en adgang til at

idømme forvaring i medfør af straffelovens § 68, jf. § 70, for

personer, der ikke er strafegnet grundet utilregnelighed på grund

af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed.

Forud for en påstand om idømmelse af forvaring vil anklage-

myndigheden altid indhente en mentalerklæring, der forelægges

for Retslægerådet.

Forvaring finder i praksis anvendelse i tilfælde, hvor den pågæl-

dendes farlighed tilsiger dette, og hvor kriminalitetens art ikke

vil føre til fængsel på livstid eller en meget lang tidsbestemt

straf. Det skal bemærkes, at praksis delvist har udviklet sig, så-

ledes at forvaring også kan idømmes som alternativ til en læn-

gerevarende fængselsstraf (jf. UfR2018.1843Ø).

Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning

efter §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og videre

Side 2/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72. En ændring eller

endelig ophævelse af en foranstaltning efter bl.a. § 70 træffes

ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen,

anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalfor-

sorgen.

En anmodning om ændring eller ophævelse fra den dømte, bi-

standsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen

fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt

indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den

dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning

ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens

afsigelse.

I sager, hvor der efter straffelovens § 72 rejses spørgsmål om

ændring, herunder prøveudskrivning eller endelig ophævelse af

en forvaringsdom, indhenter statsadvokaten snarest muligt en

erklæring fra en speciallæge i psykiatri samt en udtalelse om

spørgsmålet om prøveudskrivning, jf. prøveudskrivningsbe-

kendtgørelsen § 7. Statsadvokaten afgør herefter, om der skal

indhentes yderligere erklæringer mv. vedrørende den forva-

ringsdømte, samt om spørgsmålet om eventuel prøveudskriv-

ning skal forelægges for Retslægerådet.

Ved afgørelsen af, om anklagemyndigheden skal påstå en for-

varingsdom opretholdt eller ændret, vil anklagemyndigheden

foretage en helhedsvurdering af sagens omstændigheder og bl.a.

lægge vægt på følgende:

•

De lægelige oplysninger.

•

De momenter, der førte til, at domfældte blev idømt en

forvaringsdom (kriminalitetens art, pågældendes farlig-

hed, tidligere kriminalitet, personlige forhold mv.)

•

Om domfældte har gennemført et længerevarende ud-

slusningsforløb.

•

Om domfældte er sigtet for ny kriminalitet.

En forvaringsdom kan således alene ændres til prøveudskriv-

ning, eller der kan ske ophævelse af forvaringsdommen. Det be-

mærkes dog, at såfremt forvaringsdommen er idømt i medfør af

straffelovens § 68, jf. § 70, vil der kunne ske ændring til en min-

dre foranstaltning.

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgø-

relse om udgang til indsatte i åbne eller lukkede institutioner,

der udstår straf til forvaring, jf. udgangsbekendtgørelsens §§ 5

og 7. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om høring af poli-

tidirektørerne og statsadvokaterne.

Det bemærkes, at kæremål vedrørende opretholdelse eller æn-

dring af foranstaltning behandles i medfør af reglerne i

Side 3/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

retsplejelovens kapitel 85. Af retsplejelovens § 972, stk. 2, frem-

går det, at når særlige grunde findes at tale derfor, kan den over-

ordnede ret undtagelsesvist på begæring eller af egen drift an-

ordne mundtlig forhandling ved behandlingen af kæremål. Det

vil således være udgangspunktet, at kendelser behandles på

skriftligt grundlag. Anklagemyndigheden oplever dog, at sa-

gerne i praksis ofte behandles med mundtlig forhandling, så-

fremt en af parterne begærer dette. Det er domstolene, der be-

slutter, om en begæring om mundtlig forhandling skal imøde-

kommes.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvist be-

mærke, at direktoratet ikke kan udtale sig om det konkrete for-

løb i den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet.

Direktoratet kan generelt oplyse, at i tilfælde, hvor en person,

der er idømt forvaring, men efterfølgende er vurderet psykisk

syg og derfor ikke længere er egnet til at være placeret i en af

kriminalforsorgens institutioner, kan kriminalforsorgen træffe

afgørelse om, at den dømte i stedet kan anbringes på en psykia-

trisk afdeling eller hospital, hvis afgørende hensyn til retshån-

dhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for et fængsel eller

arrest, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1.

Når der træffes bestemmelse om anbringelse i medfør af straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, skal der træffes afgørelse om, hvilke

vilkår der skal gælde for den dømte under anbringelsen, herun-

der i forhold til tildeling af frihedsgoder.

Ved anbringelse af personer, der er idømt forvaring, høres stats-

advokaten forud for anbringelsen. Statsadvokaten har i den for-

bindelse mulighed for at kommentere de foreslåede vilkår for

anbringelsen, herunder i forhold til tildeling af frihedsgoder.

Anbringelse efter § 78 betinges i alle tilfælde af, at den dømte

ikke begår strafbart forhold, og at den dømte undergiver sig de

regler, der gælder på anbringelsesstedet. Anbringelse kan end-

videre betinges af, at den dømte i øvrigt overholder andre fast-

satte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Ved anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78 skal der

tages stilling til, om

–

og i givet fald i hvilke tilfælde

–

overlæ-

gen kan give tilladelse til udgang. Det kan i den forbindelse be-

stemmes, at udgang uden ledsagelse kun må gives med

Side 4/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

samtykke fra direktoratet eller fra det kriminalforsorgsområde,

der skal varetage sagsbehandlingen under den dømtes anbrin-

gelse.

Ved anbringelse af en forvaringsdømt uden for kriminalforsor-

gens institutioner vil der som udgangspunkt blive fastsat vilkår

om, at det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har kom-

petence til at træffe afgørelse om udgang, medmindre andet und-

tagelsesvist er aftalt. Afgørelsen træffes efter indstilling fra kri-

minalforsorgsområdet, der til brug for indstillingen skal ind-

hente en psykiatrisk udtalelse samt en udtalelse fra den pågæl-

dendes anbringelsessted. Det vil som udgangspunkt også være

en betingelse, at statsadvokaten høres.

Kriminalforsorgen vil som udgangspunkt fastsætte vilkår om,

at tilladelse til udgang til den forvaringsdømte sker i overens-

stemmelse med de regler, der gælder for tilladelse til udgang for

forvaringsdømte, der afsoner i kriminalforsorgens institutioner.

Dette er reguleret i straffefuldbyrdelseslovens § 49 og udgangs-

bekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en for-

varingsdømt, der i øvrigt har en problemfri afsoning, og hvor

afsoningsstedet har opnået godt kendskab til den pågældende,

kan påbegynde udgang med henblik på besøg hos bestemte per-

soner. Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at foreligge

risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshåndhæ-

velsen ikke taler imod en tilladelse til udgang, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3. For forvaringsdømte, der er

anbragt på psykiatrisk hospital efter straffuldbyrdelseslovens §

78, er det tillige et vilkår, at den behandlende læge vurderer, at

det er forsvarligt, at den dømte afvikler udgang.

Et udgangsforløb for en forvaringsdømt består af en ”trappe”

med forskellige grader af udgang, hvor den forvaringsdømte

gradvis prøves af. Et typisk udgangsforløb for en forvarings-

dømt begynder med et antal enkeltstående ledsagede udgange

over et par år og dernæst overgang til regelmæssige ledsagede

udgange over et par år. Herefter vil den forvaringsdømte typisk

kunne overgå til uledsagede udgange uden overnatning og der-

næst uledsagede udgange med først én og efterfølgende to over-

natninger. Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hid-

til afviklede udgange er gået godt, og at den forvaringsdømtes

afsoning er problemfri.

Når den forvaringsdømte har afviklet regelmæssig uledsaget ud-

gang i en periode på typisk 1 år, kan der ske udstationering til

udslusningsfængsel i typisk to år. Herefter vil den forvarings-

dømte kunne udstationeres til egen bolig typisk i 1 år, inden der

indledes en sag om prøveudskrivning fra forvaring.

Side 5/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om kommentar henvendelsen af 14/9-2022 om udfordringer i retspsykiatrien

Hvordan udslusningsforløbet i praksis tilrettelægges for en for-

varingsdømt, der er anbragt efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

afhænger i høj grad af, hvilken årsag der ligger til grund for §

78-anbringelsen, herunder hvad den forvaringsdømte er i stand

til fysisk, psykisk og kognitivt. For forvaringsdømte, der er an-

bragt efter straffuldbyrdelseslovens § 78, vil det typisk ikke

være relevant at blive udstationeret til udslusningsfængsel, men

som en del af udslusningen vil der i stedet for eksempelvis

kunne blive tale om overførsel fra lukket til åbent afsnit på et

psykiatrisk hospital, hvor den forvaringsdømte således ses an i

friere rammer, inden der indledes en sag om prøveudskrivning.

Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, påhvi-

ler det kriminalforsorgen årligt at vurdere, om der er grundlag

for at anmode anklagemyndigheden om at rejse en sag om prø-

veudskrivning for domstolene. En sag om prøveudskrivning vil

først blive indledt, når den forvaringsdømte har gennemgået et

længerevarende, problemfrit udslusningsforløb, ligesom det er

en forudsætning, at den pågældende ikke længere vurderes at

være farlig.”

Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Indenrigs-

og Sundhedsministeriet kan ikke kommentere det

konkrete forløb der beskrives i henvendelsen af 14. september

2022.

Ministeriet kan grundlæggende oplyse, at personer på psykia-

trisk afdeling bliver behandlet efter psykiatrilovens regler, uan-

set om personen er blevet indlagt i henhold til psykiatriloven

eller er blevet anbragt i henhold til straffelovgivningen, og at

personerne modtager psykiatrisk behandling på samme vilkår.

For så vidt angår bemærkningerne om, at det psykiatriske om-

råde har været nedprioriteret og at der er kapacitetsudfordringer

i psykiatrien, kan ministeriet henvise til regeringsgrundlaget

2022

–

Ansvar for Danmark, hvoraf det fremgår, at psykiatrien

skal løftes, og at regeringen på baggrund af Sundhedsstyrelsens

faglige oplæg til en 10-års plan vil prioritere yderligere 3 mia.

kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at

planen er fuldt finansieret.”

Side 6/6