Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2700422_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
2. maj 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
Sagsnr.: 2023-0030-8680
Dok.:
2803808
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 557 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om, hvordan det går med det omtalte udbud af ANPG-udstyr til politiet
Spørgsmål nr. 557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelserne til REU alm. del
spørgsmål 204 og REU alm. del
spørgsmål 503 (folketings-
året 2021-22) redegøre for, hvordan det går med det omtalte ud-
bud af ANPG-udstyr til politiet, herunder for afgørelsen fra Kla-
genævnet for Udbud, om der er underskrevet kontrakt med en
vindende tilbudsgiver, og for hvornår ministeren forventer at
ANPG-udstyret senest er leveret, monteret og operativt i poli-
tiet, og vil ministeren yderligere kommentere, hvorvidt regerin-
gen vil prioritere, at alle politiets køretøjer som udgangspunkt
får stillet ANPG-udstyr til rådighed, og om der er lagt op til dette
i udbuddet, eller om regeringen vil lave yderligere udbud for at
sikre dette?”
Svar:
Jeg er grundlæggende optaget af, at politiet har de rette redskaber, så politi-
ets muligheder for at forebygge og opklare kriminalitet følger med tiden.
Hvis politiet vurderer, at flere ANPG-anlæg vil styrke politiet i arbejdet, er
det naturligvis noget, jeg som justitsminister vil være åben over for.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at udbudsforretningen for så vidt angår
en ny ANPG-leverandør er afsluttet.
I forbindelse med udbudsforretningen fremsatte en af tilbudsgi-
verne en klage over Rigspolitiet. Klagenævnet for Udbud af-
gjorde i en delkendelse af 9. februar 2022, at klagen ikke skulle
have opsættende virkning, hvorefter Rigspolitiet kunne under-
skrive kontrakten den 1. marts 2022. Klagenævnet for Udbud
afsagde endelig afgørelse i sagen den 29. september 2022, hvor
Rigspolitiet fik medhold, og klagen blev afvist.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at projektsamarbejdet med le-
verandøren er opstartet i henhold til den nye kontrakt i relation
til opgradering af den tekniske infrastruktur, udskiftning af ek-
sisterende kameraer og etablering af yderligere såvel stationær
som mobil ANPG-kapacitet.
Det vurderes, at den nye kontrakt, som løber i syv år efter den
kontraktmæssige ”overtagelsesdag”, som først fastsættes i det
videre projektforløb, uden yderligere udbud giver mulighed for
at øge politiets ANPG-kapacitet. Rigspolitiet kan afslutningsvist
oplyse, at den nuværende samlede ANPG-kapacitet inden det
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om, hvordan det går med det omtalte udbud af ANPG-udstyr til politiet
igangværende udvidelsesprojekt er 48 stationære ANPG-lokati-
oner, 75 ANPG-køretøjer og 10 ANPG-trefod (mobilt ANPG-
anlæg).
Den kommende udvidelse øger ANPG-kapaciteten med yderli-
gere 112 stationære ANPG-lokationer og 105 ANPG-køretøjer.
I aktstykke nr. 292, om anskaffelsen af nye ANPG-kameraer, af
den 9. juni 2022, fremgår det, at de 112 stationære ANPG-loka-
tioner og 105 mobile ANPG-sæt til køretøjer forventes etableret
i perioden 2022-2023, således at alle ANPG-kameraer forventes
ibrugtaget ultimo 2023. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
politiets it-projektportefølje er under replanlægning bl.a. som
følge af en generel mangel på specialiserede it-kompetencer,
hvorfor afslutningen af projektaktiviteterne kan blive udsat i tid
ift. det tidligere oplyste.”
Som Rigspolitiet oplyser, pågår der i øjeblikket et større arbejde i Rigspoli-
tiet om prioritering af politiets mange it-projekter. Der bliver i den forbin-
delse sandsynligvis behov for at træffe nogle svære, men nødvendige valg.
Med Rigspolitiets vurdering af, hvilke projekter der skal prioriteres frem for
andre, vil jeg sammen med partierne bag politiets og anklagemyndighedens
flerårsaftale drøfte, hvordan vi bedst muligt håndterer problemerne med po-
litiets opgaveportefølje.
Justitsministeriet vil desuden orientere Folketingets Retsudvalg om resulta-
terne af Rigspolitiets replanlægning af den samlede it-udviklingsportefølje,
når disse foreligger.
Side 3/3