REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om, hvor ofte det er sket, at domstolene, DUP eller andre myndigheder fra 2012 til 2020 har konstateret, at adfærd udvist af polititjenestemænd har krænket EMRK artikel 3

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8671

2813024

Besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 553 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om, hvor ofte det er sket, at domstolene, DUP eller andre myndigheder fra 2012 til 2020 har konstateret, at adfærd udvist af polititjenestemænd har krænket EMRK artikel 3

Spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor ofte det er forekommet, at domsto-

lene, DUP eller andre myndigheder i tiden fra 2012 til 2020 har

konstateret, at adfærd udvist af polititjenestemænd har krænket

EMRK artikel 3, idet ministeren bedes redegøre i rimeligt om-

fang for de sager, hvor man har konstateret, at der er sket en

krænkelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en ud-

talelse fra de regionale statsadvokater.

Statsadvokaterne har generelt bemærket, at oplysninger om

eventuelle krænkelser af EMRK artikel 3 om tortur, krænkende

eller anden nedværdigende behandling formentligt ville kunne

findes i straffesager og adfærdsklager mod polititjenestemænd,

som efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, i

klager over politiets dispositioner eller i sager om ansøgning om

erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning efter retspleje-

lovens kapitel 93 a.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler mulige straf-

fesager mod politiansatte begået i tjenesten og vil i forbindelse

med vurderingen af tiltalespørgsmålet tage stilling til, om der er

sket en krænkelse

af EMRK’s artikel 3´s forbud mod tortur eller

anden nedværdigende behandling, herunder om der er begået en

strafbar overtrædelse af de i straffelovens kapitel 16 nævnte em-

bedsforbrydelser som eksempelvis straffelovens § 157 a om tor-

tur. En eventuel efterfølgende adfærdsklage vil ligeledes blive

behandlet af Politiklagemyndigheden.

I forbindelse med politikredsenes og statsadvokaternes sagsbe-

handling af administrative sager vedrørende klager over dispo-

sitioner eller behandling af erstatningsansøgninger vil sagsbe-

handleren foretage en vurdering af, om der er tale om en kritisa-

bel disposition, eller om en strafferetlig forfølgning har været så

indgribende eller langvarig, at der bør gives erstatning. Desuden

vil en ansøgning eller klage, der indeholder oplysninger om tor-

tur eller torturlignende krænkelser, blive fremsendt til Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed til vurdering af, om der måtte

være sket en strafferetlig overtrædelse af reglerne, eller om den

pågældende politiansattes adfærd kan give anledning til kritik.

Side 2/5

Sager, der potentielt kan indeholde oplysninger om en kræn-

kelse af EMRK artikel 3, kan således være registreret på forskel-

lig vis i politikredsene og hos statsadvokaterne, herunder som

en afgørelse truffet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed

vedrørende adfærdsklager, jf. retsplejelovens § 1019, som en

straffesag mod polititjenestemænd, som en dispositionsklage el-

ler som en ansøgning om erstatning efter retsplejelovens kapitel

93 a. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk at tilve-

jebringe de ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte en

omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager, hvis de

ønskede oplysninger skal tilvejebringes.

Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten

ikke umiddelbart har kendskab til sager i perioden fra 2012 til

2020, hvor man fra statsadvokatens side har konstateret en selv-

stændig krænkelse af EMRK artikel 3 som følge af polititjene-

stemænds adfærd.

Statsadvokaten i København har endvidere til brug for bidrag til

besvarelsen anmodet politikredsene under Statsadvokaten i Kø-

benhavn om at oplyse, hvorvidt kredsene er bekendt med så-

danne sager.

Midt- og Vestsjællands Politi har i den anledning oplyst, at po-

litikredsen har en enkelt verserende sag fra 2020, som er ind-

bragt for retten i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a om prø-

velse af en administrativ frihedsberøvelse. I sagen har borgeren

gjort gældende, at betingelserne for den af politiet foretagne ad-

ministrative frihedsberøvelse ikke var opfyldt, og at pågælden-

des ophold i detentionen havde karakter af nedværdigende be-

handling, jf. EMRK artikel 3. Sagen er berammet til hovedfor-

handling i efteråret 2023.

Statsadvokaten i Viborg har ligeledes oplyst, at medarbejdere

ved Statsadvokaten i Viborg ikke umiddelbart har kendskab til

sager i perioden fra 2012 til 2020, hvor man fra statsadvokatens

side har konstateret en selvstændig krænkelse af EMRK artikel

3 i forbindelse med polititjenestemænds adfærd.

Statsadvokaten i Viborg har herudover indhentet udtalelser fra

de vestdanske politikredse.

Midt- og Vestjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at po-

litikredsen ved dom afsagt af Retten i Holstebro den 19. januar

2021 blev dømt til at anerkende at have krænket en borgers ret-

tigheder efter EMRK artikel 3 i form af nedværdigende behand-

ling. Der var tale om en civil sag anlagt af en borger mod Midt-

og Vestjyllands Politi.

Side 3/5

Ved dommen blev Midt- og Vestjyllands Politi forpligtet til at

anerkende at have krænket EMRK artikel 3. Krænkelsen bestod

i, at politipersonale den 27. januar 2017 i tidsrummet fra om-

kring kl. 01.00 til kl. 04.55 havde ladet borgeren sidde fuldstæn-

digt afklædt uden mulighed for at dække sig til under kamera-

overvågning i en detentionscelle. Borgeren blev tilkendt 20.000

kr. i tortgodtgørelse.

Retten lagde til grund, at frihedsberøvelsen af borgeren havde

været berettiget, at borgeren selv havde afklædt sig, og at det

som udgangspunkt var berettiget, at politipersonalet i forebyg-

gelsesøjemed fratog borgeren genstande, der kunne anvendes til

yderligere selvskadende handlinger, hvilket i dette tilfælde var

tøj. Retten fandt imidlertid, at Midt- og Vestjyllands Politi

–

ef-

ter at have frataget borgeren dennes tøj

–

straks burde have sik-

ret borgeren en mulighed for at dække sig til og beskytte sin

blufærdighed, i det mindste eksempelvis gennem udlevering af

et tæppe eller lignende, indtil det var forsvarligt at udlevere tøjet

igen.

Rigsadvokaten er desuden bekendt med en verserende sag, der

dog falder tidsmæssigt uden for den periode, der er angivet i

spørgsmålet. Sagen vedrører et civilt søgsmål for brud på

EMRK artikel 3 i forbindelse med politiets visitation af en bor-

ger den 31. maj 2021. Københavns Politi blev den 19. januar

2023 frifundet i byretten, men sagen er anket og afventer pt. be-

rammelse ved Østre Landsret.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklage-

myndigheden), der har oplyst følgende:

”Politiklagemyndigheden kan oplyse, at Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk lovgivning,

herunder i straffeloven, politiloven og bekendtgørelser mv., der

samlet set danner den retlige ramme for Politiklagemyndighe-

dens afgørelser. I en klage over politiets magtanvendelse vil Po-

litiklagemyndigheden eksempelvis vurdere, hvorvidt magtan-

vendelsen i situationen var proportional og i overensstemmelse

med politilovens bestemmelser.

Politiklagemyndigheden kan endvidere oplyse, at i sager, hvor

en klager gør gældende, at en situation har været nedværdigende

og/eller krænkende, kan Politiklagemyndigheden udtale kritik

eller finde forholdet uhensigtsmæssigt, uden at der henvises til

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Politiklage-

myndigheden kan endvidere udtale kritik eller finde et forhold

uhensigtsmæssigt, selvom forholdet ikke findes at være af en

sådan karakter, at der er grundlag for at statuere en egentlig

Side 4/5

krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention.”

Side 5/5