Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2700432_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2023
Politikontoret
Freja Bruun
2023-0030-8652
2812933
Besvarelse af spørgsmål nr. 535 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 535 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om, hvorledes DUP foretager bevissikring, når borgere hævder, at polititjenestemænd har anvendt overdreven magt m.v.
Spørgsmål nr. 535 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor Den Uafhængige Politiklage-
myndighed (DUP) ikke ”rykker ud” og foretager bevissikring i
alle tilfælde, hvor en borger, der har været i myndighedernes
varetægt, påstår sig udsat for vold eller overdreven magtanven-
delse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndighe-
den), der har oplyst følgende:
”Politiklagemyndigheden
er en uafhængig myndighed, som un-
dersøger og træffer afgørelse vedrørende klager over bl.a. poli-
tipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) og efterforsker
anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tje-
nesten (straffesager).
Når Politiklagemyndigheden modtager en adfærdsklage eller en
anmeldelse om et strafbart forhold, gennemgås denne indled-
ningsvist ved en screening i Politiklagemyndigheden, og det
vurderes, om sagen skal behandles efter reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 93 b (adfærdsager) eller kapitel 93 c (straffesager).
De henvendelser, Politiklagemyndigheden modtager, vedrører
ofte episoder, der er foregået dage eller uger forinden, og det vil
derfor ofte ikke være relevant at ”rykke ud” og foretage bevis-
sikring.
Politiklagemyndigheden skal endvidere i medfør af retsplejelo-
vens § 1020, stk. 2, iværksætte efterforskning i alle sager, hvor
en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade
som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var
i politiets varetægt. I disse sager skal der indledes efterforsk-
ning, uanset om der i det konkrete tilfælde er formodning om
strafbart forhold. I disse sager rykker Politiklagemyndighedens
efterforskere ud straks efter, at det er vurderet, at sagen er om-
fattet af Politiklagemyndighedens kompetence.
I andre sager forekommer det også, at Politiklagemyndigheden
tager ud til stedet, hvor en episode er foregået, med det samme,
når anmeldelsen er modtaget. Dette vil afhænge af en konkret
vurdering af sagens karakter og mulighederne for at sikre bevi-
ser.
Når Politiklagemyndigheden indleder undersøgelse/efterforsk-
ning i en klage/anmeldelse, vurderes det i samarbejde mellem
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 536: Spm. om, hvorledes DUP foretager bevissikring, når borgere hævder, at polititjenestemænd har anvendt overdreven magt m.v.
en efterforsker og en jurist, hvilke efterforskningsskridt der skal
iværksættes.
De efterforskningsskridt, der typisk foretages, er afhøring af kla-
ger/anmelder, afhøring af vidner, indhentelse af videooptagelser
og videoovervågning, indhentelse af lydfiler og radiokorrespon-
dance, indhentelse af lægelige oplysninger, afhøring af indkla-
gede/anmeldte og indhentelse af sagsmateriale fra politikredsen.
Politiklagemyndigheden har en fast procedure for, hvordan uop-
sættelige undersøgelses- og efterforskningsskridt iværksættes,
herunder indhentelse af eksempelvis videoovervågning og så
hurtigt som muligt at afhøre relevante vidner i sagen.”
Side 3/3