Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2699237_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
1. maj 2023
Kontor:
HR-kontoret
Sagsbeh: Julie Mørkholt Schlie-
mann
Sagsnr.: 2023-0030-8672
Dok.:
2802602
Besvarelse af spørgsmål nr. 534 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 534 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 24/3-2023 om afslag fra politiets rekruttering
Spørgsmål nr. 534 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere intern henvendelse af 24. marts
2023 om afslag fra politiets rekruttering, og herunder redegøre
for baggrunden for afslaget og mulighederne for at korrigere
fejlagtige oplysninger i forbindelse med rekruttering samt kla-
geadgang? Der henvises til REU alm. del - bilag 137.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan på baggrund af den anonymiserede henven-
delse ikke med sikkerhed identificere afsenderen på den interne
henvendelse af 24. marts 2023 vedrørende afslag på optagelse
på Politiskolen. Det er derfor ikke muligt at kommentere den
konkrete sag.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at ansøgere til politiets uddan-
nelser skal igennem en nøje tilrettelagt udvælgelsesproces, som
er sammensat ud fra en række uddannelsesmæssige, helbreds-
mæssige, fysiske og personlige adgangskrav.
Ansøgernes helbredsoplysninger inddrages i udvælgelsen, da
arbejdet som polititjenestemand er et højrisikoerhverv, der kræ-
ver et godt fysisk og psykisk helbred. Det skydes bl.a. de kræ-
vende operative situationer, som polititjenestemænd vil blive
udsat for i tjenesten.
Rigspolitiets vurdering af, hvorvidt ansøgerne helbredsmæssigt
kan bestride stillingen, følger af tjenestemandsloven § 4 og hel-
bredsoplysningslovens § 2, stk. 1.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der indhentes helbredsop-
lysninger fra ansøgerne i tre faser under optagelsesforløbet: 1)
Forud for en eventuel invitation til optagelsesprøve udfylder an-
søgeren et spørgeskema med egne helbredsoplysninger, 2) efter
bestået optagelsesforløb, men forud for endeligt tilbud om an-
sættelse, udfylder ansøgeren samt vedkommendes læge en hel-
bredsattest og 3) umiddelbart før studiestart udfylder den stude-
rende et spørgeskema med henblik på at afdække eventuelle nye
helbredsmæssige forhold.
Det er ikke muligt at korrigere eventuelle fejlagtige oplysninger
i lægejournaler, som indhentes under optagelsesforløbet. Ansø-
gere kan dog gennem hele forløbet på eget initiativ uploade øv-
rige helbredsoplysninger i rekrutteringssystemet. Dette kan
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 24/3-2023 om afslag fra politiets rekruttering
f.eks. være en udtalelse fra egen læge eller egne kommentarer
til helbredsoplysningerne. Sådanne oplysninger vil udgøre et
supplement til oplysninger, der eksempelvis fremgår af læge-
journaler.
Det er ikke muligt at påklage afslag på optagelse til politiets ud-
dannelser til en højere administrativ myndighed, jf. retsplejelo-
vens § 109, stk. 3.”
Side 3/3