REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. maj 2023

Politikontoret

Pierre Nydal

2023-0030-8648

2796135

Besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

Spørgsmål nr. 531 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Siden man den 1. januar 2017 indførte § 2a i lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning har der været mulighed for at

meddele et strakstilhold til personer, der stalker eller på anden

måde chikanerer en anden person. Ifølge tal, som Podimo har

indhentet fra Rigsadvokaten i forbindelse med podcastserien

»På flugt fra min stalker«, er der på landsplan meddelt strakstil-

hold 13 gange i 2021 og 24 gange sidste år.

–

Kan ministeren bekræfte de ovennævnte tal for meddelte

strakstilhold i 2021 og 2022?

–

Vil ministeren redegøre for hvor mange strakstilhold, der er

ansøgt om i 2021 og 2022?

–

Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for ansøgninger om strakstilhold i 2021 og 2022?

–

Vil ministeren redegøre for kriterierne for, at der henholdsvis

bliver meddelt/gives afslag på ansøgninger om strakstilhold,

–

Vil ministeren redegøre for, om der er forskel på praksis for

meddelelse af strakstilhold i de enkelte politikredse?

–

Vil ministeren redegøre for, om de enkelte politikredse sam-

arbejder/koordinerer sagsoplysningen i konkrete stalkingsager,

hvor stalkingen og chikanen udspiller sig i 2 eller flere forskel-

lige politikredse?

–

Kan ministeren pege på forklaringer på, at der trods formålet

med bestemmelsen i § 2a ikke er meddelt flere strakstilhold, end

det har været tilfældet siden bestemmelsen trådte i kraft den 1.

januar 2017?

–

Vil ministeren se på muligheden for at ændre loven om strak-

stilhold, så bestemmelsen i § 2a også kan omfatte de sager, hvor

stalking og chikane er udøvet i nære relationer, som i dag efter

lovens forarbejder er undtaget lovens anvendelsesområde?

–

Er der udviklet digitale værktøjer, som personer, der er udsat

for stalking, kan benytte til dokumentation af stalkingen til brug

for ansøgning om tilhold? Hvis ja, er det så ministerens indtryk,

at forurettede i stalkingsager vejledes af politiet herom forbin-

delse med forurettedes henvendelse?

–

Vil ministeren se på, om tilhold og straktilhold skal hænge

sammen med en pligt for udøver til at undergive sig behandling

mod stalking og chikane?”

Svar:

Stalking og chikane er alvorlige forbrydelser, og det er dybt grænseover-

skridende og intimiderende for ofre at blive forfulgt, overvåget og chikane-

ret af stalkere. Derfor ligger det mig meget på sinde som justitsminister, at

vi har velfungerende regler, der gør det muligt at sætte hurtigt og konsekvent

Side 2/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

ind over for dem, der udsætter andre for gentagen uønsket kontakt, chikane

eller stalking.

Der blev under den tidligere regering iværksat en række tiltag mod stalking,

bl.a. som led i udspillet ”Bedre hjælp til ofre for stalking” fra august 2021,

som den tidligere regering præsenterede sammen med Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet. Det drejer sig bl.a. om indførel-

sen af en ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven, bedre koordi-

nation af hjælp til stalkingofre og -udøvere samt styrkede behandlingsmu-

ligheder for stalkingudøvere.

Derudover

fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra de-

cember 2022, at regeringen vil sætte ind over for utryghedsskabende adfærd

ved bl.a. at se på muligheden for at øge brugen af tilhold. Regeringen kom-

mer derfor til at have fokus på tilholdsområdet, og jeg er derfor ikke afvi-

sende over for at se nærmere på alle gode idéer.

For så vidt angår spørgsmålet om kriterierne for at meddele/give afslag

på ansøgninger om strakstilhold (underspørgsmål 4) kan Justitsministeriet

oplyse, at det fremgår af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning (tilholdsloven), at et tilhold kan gives foreløbigt (et såkaldt

strakstilhold), hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke

en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1. Det er således en betingelse, at den

pågældende med rimelig grund er mistænkt for at have krænket en andens

fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v. som anført i

tilholdslovens § 1, eller ved mod den anden at have begået strafbart forhold,

der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse.

Efter lovens § 2 a, stk. 1, nr. 2, er det endvidere en betingelse for at meddele

et strakstilhold, at betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Det er således

en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende

fortsat vil krænke den anden som anført i nr. 1.

Herudover er det efter lovens § 2 a, stk. 1, nr. 3, en betingelse for at meddele

et strakstilhold, at personen ikke har en rimelig interesse i at kontakte den

anden.

Tilholdet skal desuden opfylde kravet om proportionalitet i lovens § 12.

Side 3/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

Det fremgår af lovens § 2 a, stk. 2, at et strakstilhold gælder indtil videre og

bortfalder, når der træffes afgørelse om tilhold efter § 2, om opholdsforbud

efter § 4 eller om tilbagekaldelse.

Det fremgår af bemærkningerne til tilholdslovens § 2 a, at et tilhold efter

den foreslåede bestemmelse omfatter de samme typer af forbud og har

samme retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de gældende bestem-

melser i tilholdsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 19 som fremsat,

side 8.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at et tilhold efter § 2 a alene for-

udsættes anvendt i de situationer, hvor de tidsmæssige hensyn taler for det.

Der er således ikke grund til at træffe en foreløbig afgørelse, hvis sagsbe-

handlingen til brug for politidirektørens endelige afgørelse om tilhold eller

opholdsforbud kan afsluttes inden for samme tidsperiode, som det ville tage

at træffe den foreløbige afgørelse, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 19

som fremsat, side 10.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af meddelte strakstilhold i 2021

og 2022 (underspørgsmål 1), hvor mange strakstilhold der er ansøgt om i

2021 og 2022 (underspørgsmål 2), og sagsbehandlingstiden i disse sager

(underspørgsmål 3) har Rigsadvokaten oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har trukket oplysninger fra politiets sagsbe-

handlingssystem (POLSAS) om antallet af meddelte strakstil-

hold samt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for anmod-

ninger om strakstilhold i 2021 og 2022, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Antal og sagsbehandlingstid for strakstilhold,

2021-2022

2021

2022

Antal strakstilhold

Dage fra anmodning til udstedelse af

strakstilhold

Bemærkninger til tabellen

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy-

stem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørel-

sen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Side 4/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

Det bemærkes, at tallene i tabel 1 afviger en smule fra de tal, der

tidligere er givet til Podimo. Dette skyldes, at der er fundet to

fejlregistreringer fra 2022, der har vist sig ikke at være tilholds-

sager. Antallet af meddelte strakstilhold i 2022 er således 22 i

stedet for de 24, som er oplyst til Podimo.

Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplys-

ninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor

mange strakstilhold der er ansøgt om i 2021 og 2022. Når poli-

tiet modtager en begæring om strakstilhold, registreres denne

som en begæring om tilhold, og der skelnes ved registreringen

ikke mellem, om begæringen angår et strakstilhold eller et ordi-

nært tilhold. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk

fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om, hvor mange

strakstilhold

der er anmodet om i 2021 og 2022.”

For så vidt angår spørgsmålet om praksis for meddelelse af strakstilhold

i de enkelte politikredse (underspørgsmål 5) har Rigsadvokaten oplyst føl-

gende:

”Rigsadvokaten har trukket oplysninger fra politiets sagsbe-

handlingssystem (POLSAS) om antallet af meddelte strakstil-

hold for perioden 2017-2022 fordelt på de enkelte politikredse,

jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Antal meddelte strakstilhold fordelt på politikredse for perioden

2017-2022

Kreds

2017

2018

2019

2020

2021 2022

Bornholm

København

Københavns Vestegn

Nordsjælland

Midt- og Vestsjælland

Sydsjælland og Lolland-

Falster

Fyn

Syd- og Sønderjylland

Sydøstjylland

Midt og Vestjylland

Østjylland

Nordjylland

Samlet

Bemærkninger til tabellen

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy-

stem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørel-

sen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Side 5/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

Rigsadvokaten har desuden indhentet udtalelser fra Statsadvo-

katen i København og Statsadvokaten i Viborg vedrørende stats-

advokaternes tilsyn med de lokale politikredses behandling af

tilholdssager.

Statsadvokaterne har siden 2017 ført tilsyn med politikredsenes

behandling af sager om tilhold og strakstilhold, herunder for-

skelligheden i politikredsenes praksis for meddelelse af strak-

stilhold. Statsadvokaterne har oplyst, at der generelt er stort fo-

kus på området i politikredsene, og at kredsene i høj grad prio-

riterer at behandle anmodninger om tilhold hurtigst muligt og

inden for den interne frist på 60 dage. Da sagsbehandlingen ved-

rørende strakstilhold og ordinære tilhold i et vist omfang er den

samme, kan dette være en forklaring på, at nogle politikredse

foretrækker at anvende ordinære tilhold fremfor strakstilhold,

idet et strakstilhold efter tilholdsloven skal efterfølges af et

egentligt tilhold eller en tilbagekaldelse inden for 60 dage, jf.

tilholdslovens § 2 a, stk. 3. Statsadvokaterne har i forbindelse

hermed bemærket, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

tilhold generelt er blevet kortere siden 2017, hvilket efter stats-

advokaternes opfattelse bl.a. kan tilskrives det større fokus, der

er kommet på at sikre hurtig og korrekt behandling af tilholds-

sager i politikredsene.

Som det fremgår af oplysningerne i tabel 2, meddeles der i Syd-

østjyllands Politi forholdsvis mange strakstilhold sammenlignet

med de øvrige politikredse. Statsadvokaten i København og

Statsadvokaten i Viborg vil derfor have fokus på at udbrede er-

faringerne fra Sydøstjyllands Politi med behandlingen af til-

holdssager og anvendelsen af strakstilhold til de øvrige kredse.”

For så vidt angår spørgsmålet om samarbejde/koordination af sagsoplys-

ningen mellem de enkelte politikredse i konkrete stalkingsager, hvor stalk-

ingen og chikanen udspiller sig i to eller flere forskellige politikredse (un-

derspørgsmål 6), har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Rigspolitiet

bemærker indledningsvis, at straffesager som ud-

gangspunkt behandles og efterforskes af den politikreds, der

geografisk dækker det område, hvor det strafbare forhold er be-

gået. Denne hovedregel kan fraviges efter en konkret aftale mel-

lem de involverede politikredse, og ved vurderingen heraf ind-

går bl.a. hensynet til retshåndhævelsens effektivitet.

Hvis der i flere politikredse verserer flere forhold mod samme

gerningsperson, træffer man som udgangspunkt beslutning om

sagens behandling, herunder eventuel samling af flere forhold i

én politikreds, i overensstemmelse med interne retningslinjer

Side 6/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

om værneting og forening af straffesager udarbejdet af politi-

kredsene i henholdsvis den øst- og vestlige del af landet.

For så vidt angår sager om tilhold fremgår det af Rigsadvokat-

meddelelsens afsnit om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

om kompetencen til at træffe afgørelse om tilhold mv., at det i

praksis oftest vil være den politikreds, hvor forurettede er bosid-

dende, der behandler en sag om tilhold mv. Det vil typisk være

der, hvor forurettede henvender sig. Det fremgår dog samtidig,

at tilholdssagen kan overlades til en anden politikreds, hvis hen-

synet til den forurettede tilsiger det. I de tilfælde, hvor en foru-

rettet lever skjult for den indklagede, må meddelelse af et tilhold

mv. således ikke kunne medvirke til, at den indklagede kan lo-

kalisere den forurettede.

Vedrører sagen en overtrædelse af et tilhold og ikke en anmod-

ning om et tilhold, vil det i praksis naturligt være den politi-

kreds, hvor gerningspersonen bor, der behandler sagen.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at det er muligt for poli-

tiet at udfinde alle sager på en person ved søgning i politiets

sagsstyringssystem (POLSAS), herunder også sager oprettet på

et hændelses- eller undersøgelsesnummer. Det vil således være

muligt for den enkelte politikreds ved en søgning i POLSAS at

se, om der tillige måtte versere en sag på en konkret person i

andre politikredse.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan peges på forklaringer

på, at der trods formålet med bestemmelsen i § 2 a ikke er meddelt flere

strakstilhold siden bestemmelsens ikrafttrædelse (underspørgsmål 7), har

Rigspolitiet oplyst følgende:

”Rigspolitiet

bemærker indledningsvis, at Rigspolitiet kan hen-

holde sig til Rigsadvokatens udtalelse under pkt. 4 vedrørende

en eventuel forklaring på omfanget af meddelte strakstilhold.

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse under pkt. 4 ved-

rørende antallet af meddelte strakstilhold fordelt på politikredse,

meddeles der i Sydøstjyllands Politi forholdsvis mange strak-

stilhold sammenlignet med de øvrige politikredse. Rigspolitiet

bemærker i den forbindelse, at Sydøstjyllands Politi har oplyst,

at den øgede anvendelse af strakstilhold i politikredsen bl.a. kan

tilskrives en skærpet opmærksomhed på muligheden for at med-

dele et strakstilhold i forbindelse med den indledende sagsbe-

handling. Endvidere deltager relevante medarbejdere i politi-

kredsen løbende i seminarer og workshops arrangeret af Dansk

Stalking Center, ligesom der løbende afholdes erfaringsmøder

med deltagelse af sagsbehandlere i patruljecentrene,

Side 7/8

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om, hvor mange strakstilhold, der er ansøgt om i 2021 og 2022

repræsentanter fra anklagemyndigheden, Det Kriminalpræven-

tive Sekretariat og politikredsens enhed for traumeinformeret

praksis.

Rigspolitiet har noteret sig, at Statsadvokaten i København og

Statsadvokaten i Viborg vil have fokus på at udbrede erfarin-

gerne fra Sydøstjyllands Politi til de øvrige politikredse vedrø-

rende behandling af tilholdssager og anvendelsen af strakstil-

hold.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er udviklet digitale værk-

tøjer, som personer, der er udsat for stalking, kan anvende til at dokumentere

stalkingen, og i givet fald, om politiet yder vejledning herom (underspørgs-

mål 9), har Rigspolitiet oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har udstedt en vejledning om chikane, forfølgelse

og stalking. Det fremgår af vejledningen, at forurettede skal vej-

ledes om, at det er vigtigt at have

–

og kunne dokumentere

–

detaljeret overblik over historikken og omfanget af stalkingen i

forhold til en vurdering af, hvorvidt der skal udstedes et tilhold

og/eller opholdsforbud eller rejses sigtelse mod gerningsperso-

nen for stalking. Politiet skal derfor vejlede forurettede om at

lave en log over den uønskede kontakt. Det fremgår endvidere

af vejledningen, at forurettede skal vejledes om, at Dansk Stal-

king Center har udarbejdet et logskema til brug for forurettedes

registrering af uønsket kontakt. Skemaet findes på Dansk Stal-

king Centers hjemmeside.

Det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene i sager om stal-

king og tilhold generelt henviser forurettede til Dansk Stalking

Center med henblik på yderligere information om bl.a. det om-

talte logskema samt appen ”Skytsengel”. Appen, som er udvik-

let af Dansk Stalking Center, kan anvendes til at samle doku-

mentation for stalkingen, idet uønsket kontakt og hændelser kan

noteres og organiseres i appens log, ligesom sms’er, billeder,

lydfiler og lignende kan uploades som bilag. Loggen kan senere

deles med politiet.”

Side 8/8