REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om, hvor mange sager anklagemyndigheden har nedlagt påstand om strafskærpelse efter straffelovens §§ 81 a og 81 b, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold heri

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

27. april 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anna Michelsen

Sagsnr.: 2023-0030-8645

Dok.:

2795161

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om, hvor mange sager anklagemyndigheden har nedlagt påstand om strafskærpelse efter straffelovens §§ 81 a og 81 b, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold heri

Spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, i hvor mange sager anklagemyn-

digheden har nedlagt påstand om strafskærpelse efter straffelo-

vens §§ 81 a og 81 b, hvor anklagemyndigheden ikke har fået

medhold heri, og vil ministeren redegøre nærmere for, hvilke

momenter i disse sager, der lægges til grund af retten for, at

strafskærpelse efter §§ 81 a og 81 b ikke har kunne finde anven-

delse, selvom anklagemyndigheden har påstået det? Vil mini-

steren endvidere oversende relevante sager, der afspejler den

nuværende retspraksis for begrænsningerne af anvendelsesom-

rådet for straffelovens §§ 81 a og 81 b?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-

let af sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om

strafskærpelse efter straffelovens § 81 a eller § 81 b, og hvor

anklagemyndigheden ikke har fået medhold heri.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på et journalnummer, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. For hvert journal-

nummer registreres en gerningskode. I forbindelse med sagens

afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesa-

gens resultat.

POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse

bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en

given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være

muligt at trække data af mere detaljeret karakter, f.eks. påstande

om strafskærpelse efter straffelovens § 81 a eller § 81 b.

Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte

en meget omfattende manuel gennemgang af et meget stort antal

sager, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.

2. Rigsadvokaten kan oplyse, at anvendelsesområdet for straffe-

lovens § 81 a blev udvidet ved lov nr. 672 af 8. juni 2017, idet

bestemmelsen blev udvidet til også at finde anvendelse i til-

fælde, hvor der ikke er en verserende konflikt mellem grupper

af personer, hvor der anvendes skydevåben mv. eller begås

brandstiftelse, men hvor de pågældende overtrædelser er egnede

Side 2/4

til at fremkalde en sådan konflikt. Ved samme lov blev straffe-

lovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen under

særligt skærpende omstændigheder indføjet i opregningen af be-

stemmelser i § 81 a, stk. 1, ligesom straffelovens § 81 b blev

indsat.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag

fra Statsadvokaten i Viborg, Statsadvokaten i København og

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, der har foretaget hørin-

ger af Østjyllands Politi, Fyns Politi, Københavns Politi og Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitet med henblik på at indhente

erfaringer fra embederne med tilfælde eller situationer, hvor det

typisk er vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at straffelovens §§

81 a eller b skal finde anvendelse.

Rigsadvokaten kan på den baggrund oplyse, at det er anklage-

myndighedens umiddelbare opfattelse, at lovændringen i 2017

medførte en lempelse af beviskravene i § 81 a, idet det efter lov-

ændringen er tilstrækkeligt, at hændelsen er egnet til at frem-

kalde en konflikt.

Det er dog

–

uanset lovændringen

–

i praksis vanskeligere at

løfte bevisbyrden for, at der skal ske strafskærpelse efter § 81 a,

når konflikten vedrører mindre etablerede eller løst strukture-

rede grupper af personer. Som eksempel herpå kan nævnes til-

fælde, hvor (en af) parterne i konflikten ikke er en bande eller

rockergruppe, som monitoreres af politiet, men derimod et lø-

sere kriminelt netværk eller lignende. Dette gør sig særligt gæl-

dende i sager, hvor den rejste tiltale vedrører forhold, som ikke

har baggrund i en allerede eksisterende konflikt mellem grupper

af personer, men som alene er egnet til at fremkalde en sådan

konflikt mellem de relevante grupperinger.

Hvorvidt det fornødne bevisgrundlag for strafskærpelse efter §

81 a kan tilvejebringes, vil dog altid bero på konkrete omstæn-

digheder, der typisk ikke har direkte forbindelse til selve de

strafbare forhold i sagen.

Herudover kan bevisførelsen vanskeliggøres, hvis den tiltalte af-

viser at have et tilhørsforhold til den gruppering, som politiet

vurderer, at den pågældende er tilknyttet.

Rigsadvokaten kan som eksempel på en sag, hvor anklagemyn-

digheden ikke fik medhold i en påstand om strafskærpelse efter

straffelovens § 81 a, henvise til Vestre Landsrets dom af 2. sep-

tember 2019 trykt i Tidsskrift for Kriminalret 2019, s. 1450. I

sagen blev den tiltalte idømt 7 måneders fængsel for vold efter

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21.

Landsretten fandt det ikke bevist, at forholdet havde baggrund i

eller var starten på en bandekonflikt, og forholdet blev derfor

Side 3/4

ikke henført under straffelovens § 81 a. Landsretten lagde blandt

andet vægt på, at politiets vurdering af, at tiltalte var medlem af

eller tilknyttet Trillegårdsgruppen, i al væsentlighed var baseret

på lukkede kilder, der ikke under sagen kunne forklares nær-

mere om. Landsretten lagde desuden efter bevisførelsen til

grund, at der ikke verserede en konflikt mellem de to grupperin-

ger på gerningstidspunktet.

Når der bortses fra de bevismæssige udfordringer i relation til

løsere grupperinger eller konflikter, er der således efter ankla-

gemyndighedens opfattelse ikke generelle vanskeligheder for-

bundet med bevisførelsen i sager omfattet af straffelovens § 81

Rigsadvokaten kan for så vidt angår straffelovens § 81 b oplyse,

at der efter anklagemyndighedens opfattelse ikke er generelle

bevismæssige vanskeligheder forbundet med anvendelsen

heraf.”

Side 4/4