REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvordan nabostalking håndteres i lovgivningen

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. april 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0030-8624

2792787

Besvarelse af spørgsmål nr. 517 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 517 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvordan nabostalking håndteres i lovgivningen

Spørgsmål nr. 517 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan nabostalking håndteres i

lovgivningen? Vil ministeren endvidere redegøre for sit syn på,

om naboer bør omfattes af kriminaliseringen af psykisk vold?”

Svar:

Ifølge straffelovens § 242 straffes den, der på en måde, som er egnet til at

krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forføl-

ger eller på anden måde chikanerer den pågældende, for stalking med bøde

eller fængsel indtil 3 år.

Bestemmelsen er et supplement til forbudsordningen i lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning. Straf for stalking efter straffelovens § 242 for-

udsætter dog ikke, at gerningspersonen forudgående er meddelt f.eks. et til-

hold.

Efter reglerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan der bl.a.

udstedes tilhold til en person, hvis der er begrundet mistanke om, at perso-

nen har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved

kontakt m.v., og der er bestemte grunde til at antage, at personen fortsat vil

krænke den anden på denne måde, forudsat at betingelserne for et tilhold i

øvrigt er opfyldt. Overtrædelse af et tilhold kan straffes efter lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning.

Efter straffelovens § 243 straffes den, som tilhører eller er nært knyttet til

en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstan-

den, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til util-

børligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol,

for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 243 om psykisk vold, at be-

stemmelsen blev indsat i straffeloven med det formål at kriminalisere psy-

kisk vold i nære relationer. Det forudsættes således, at bestemmelsen finder

anvendelse på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle,

samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Bestemmelsen vil ligele-

des finde anvendelse på personer med en nær tilknytning til den andens hus-

stand. Ved vurderingen af, om en person er nært knyttet til forurettedes hus-

stand, vil det bl.a. kunne indgå, om gerningspersonen har eller tidligere har

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvordan nabostalking håndteres i lovgivningen

haft folkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om der er et

afhængighedsforhold mellem gerningspersonen og forurettede, om ger-

ningspersonen og forurettede er beslægtede, samt om gerningspersonen

jævnligt kommer i forurettedes hjem. Der henvises til Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 139 som fremsat, s. 9-10.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det er en betingelse for anven-

delse af straffelovens § 243, at adfærden er egnet til utilbørligt at styre den

anden. Adfærden har således i almindelighed til formål at give gerningsper-

sonen en magtposition i forhold til forurettede eller at styrke eller opretholde

magtpositionen. Der kan f.eks. være tale om dominerende eller kontrolle-

rende adfærd, der kan medføre, at forurettede får frataget fornemmelsen af

at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes,

eller at forurettede isoleres eller gøres afhængig af gerningspersonen. Der

henvises til Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 139 som

fremsat, s. 11.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 242 om stalking, at straf efter

§ 242

–

i modsætning til § 243 om psykisk vold

–

ikke forudsætter, at ger-

ningspersonen er eller har været tilknyttet forurettedes husstand. Straffelo-

vens § 242 vil således kunne omfatte adfærd over for f.eks. en tidligere kæ-

reste, som gerningspersonen ikke har boet sammen med, og adfærd over for

en kollega, en kendt person eller lignende, der ikke kan anses for en nær

relation, og som ikke vil være strafbar efter § 243 om psykisk vold. Der

henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 15 som fremsat, s. 16.

En nabo vil således efter omstændighederne kunne straffes for stalking efter

straffelovens § 242 eller eventuelt for overtrædelse af et tilhold efter reg-

lerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Som det fremgår ovenfor, er beskyttelseshensynene bag på den ene side

straffelovens § 242 om stalking og reglerne om tilhold og på den anden side

straffelovens § 243 om psykisk vold forskellige.

Straffelovens bestemmelse om stalking og bestemmelserne om tilhold har

et bredt sigte, idet formålet er at beskytte mod fredskrænkelse. Bestemmel-

serne er derfor ikke begrænset til en bestemt personkreds.

Bestemmelsen om psykisk vold tager derimod navnlig sigte på at beskytte

personer mod adfærd, der finder sted inden for hjemmets fire vægge.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvordan nabostalking håndteres i lovgivningen

Bestemmelsens personkreds er derfor begrænset til personer tilhørende eller

nært knyttet til husstanden eller personer, der tidligere har været tilknyttet

husstanden.

Jeg mener derfor ikke, at naboer bør være omfattet af straffelovens bestem-

melse om psykisk vold. Nabostalking er derimod relevant i forhold til straf-

felovens stalkingbestemmelse og reglerne om tilhold i lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning. Jeg har således også noteret mig, at nabostal-

king efter omstændighederne vil kunne straffes efter disse regler.

Side 4/4