REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm., om det er muligt at se på det samlede antal henvendelser vedrørende en person, når man ser på tilhold og stalking

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. april 2023

Politikontoret

Pierre Nydal

2023-0030-8625

2792844

Besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm., om det er muligt at se på det samlede antal henvendelser vedrørende en person, når man ser på tilhold og stalking

Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om det er muligt at se på det sam-

lede antal henvendelser vedrørende en person

–

ikke alene de

enkelte henvendelser

–

når man ser på tilhold og stalking?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om

der ved meddelelse af tilhold og ved pådømmelse af forhold om stalking kan

lægges vægt på, om der er flere personer, der angiver at være udsat for chi-

kane eller stalking fra den pågældende person.

For så vidt angår tilhold fremgår det af lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning (tilholdslovens § 1), at en person ved tilhold kan forbydes at

opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herun-

der ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller

følge efter den anden.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2011-12, til-

læg A, side 15, at tilhold i praksis navnlig anvendes i følgende grupper af

tilfælde:

Samlivsrelaterede tilfælde, hvor den ene part har udøvet vold eller

andre overgreb mod den anden.

Samlivsrelaterede tilfælde, hvor krænkelsen sker i sammenhæng

med sammenlivets ophør, typisk i form af chikanerende henvendel-

ser.

Offentligt ansatte, der krænkes af personer, som de kommer i kon-

takt med i kraft af deres arbejde.

Grupper af personer, der ikke hører til en offentlig virksomhed,

f.eks. ansatte i en privat virksomhed.

Kendte personer, der forfølges.

Andre tilfælde, f.eks. nabokonflikter og chikane forøvet af psykisk

syge som led i den pågældende sygdom.

Stalking, det vil sige systematisk og vedvarende forfølgelse eller chi-

kane. Stalking vil typisk forekomme som varianter af en eller flere

af de ovennævnte tilfælde.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til tilholdslovens § 1, at et tilhold

kan værne privatpersoner, institutioner, virksomheder og offentlige

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm., om det er muligt at se på det samlede antal henvendelser vedrørende en person, når man ser på tilhold og stalking

myndigheder, hvis der er tale om en konkretiseret personkreds, jf. Folke-

tingstidende 2011-12, tillæg A, side 15. Det er således muligt at udstede et

tilhold, der har virkning over for en flerhed af personer, hvis personkredsen

er konkretiseret.

Det kan desuden oplyses, at et tilhold bl.a. kan gives, hvis der er begrundet

mistanke om, at en person har krænket en andens fred ved at forfølge eller

genere den anden ved kontakt m.v., jf. tilholdslovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra

a. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgørelsen om, hvor-

vidt der foreligger en fredskrænkelse, vil skulle træffes på grundlag af en

konkret vurdering af samtlige faktiske og retlige forhold, der indgår i sagen.

Fredskrænkelse kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller i an-

dre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves som ube-

hagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller et ud-

trykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en enkelt-

stående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkelsen i

sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold, jf. Folketingstidende 2011-

12, tillæg A, side 35.

For så vidt angår stalking efter straffelovens § 242 fremgår det af bestem-

melsen, at den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons

fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde

chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel ind-

til 3 år.

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen forudsætter, at gerningsper-

sonens adfærd udgør en krænkelse af forurettedes fred, og at der ved vurde-

ringen heraf kan lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herun-

der parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit indhold, sin

form og hyppighed er egnet til

–

eller søger at virke

–

utryghedsskabende,

ubehagelig eller forstyrrende. Der skal samlet set være tale om adfærd af en

vis varighed, intensitet og dermed grovhed. Der henvises til Folketingsti-

dende 2021-22, tillæg A, L 15 som fremsat, side 13. Ved pådømmelsen af

forhold om stalking skal der foretages en vurdering af, om den forurettede

har været udsat for stalking ved bl.a. at lægge vægt på antallet af henvendel-

ser til den forurettede. Det indgår ikke i denne vurdering, om gerningsper-

sonen har rettet henvendelse til andre personer end den forurettede, med-

mindre der er tale om forfølgelse ved henvendelser til forurettedes familie-

medlemmer, venner eller offentlige myndigheder med det formål at ind-

samle information om forurettedes private forhold og gøren og laden.

Side 3/3