Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2692430_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. april 2023
Politikontoret
Pierre Nydal
2023-0030-8625
2792844
Besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm., om det er muligt at se på det samlede antal henvendelser vedrørende en person, når man ser på tilhold og stalking
Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er muligt at se på det sam-
lede antal henvendelser vedrørende en person
ikke alene de
enkelte henvendelser
når man ser på tilhold og stalking?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
der ved meddelelse af tilhold og ved pådømmelse af forhold om stalking kan
lægges vægt på, om der er flere personer, der angiver at være udsat for chi-
kane eller stalking fra den pågældende person.
2.
For så vidt angår tilhold fremgår det af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning (tilholdslovens § 1), at en person ved tilhold kan forbydes at
opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herun-
der ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller
følge efter den anden.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2011-12, til-
læg A, side 15, at tilhold i praksis navnlig anvendes i følgende grupper af
tilfælde:
-
-
Samlivsrelaterede tilfælde, hvor den ene part har udøvet vold eller
andre overgreb mod den anden.
Samlivsrelaterede tilfælde, hvor krænkelsen sker i sammenhæng
med sammenlivets ophør, typisk i form af chikanerende henvendel-
ser.
Offentligt ansatte, der krænkes af personer, som de kommer i kon-
takt med i kraft af deres arbejde.
Grupper af personer, der ikke hører til en offentlig virksomhed,
f.eks. ansatte i en privat virksomhed.
Kendte personer, der forfølges.
Andre tilfælde, f.eks. nabokonflikter og chikane forøvet af psykisk
syge som led i den pågældende sygdom.
Stalking, det vil sige systematisk og vedvarende forfølgelse eller chi-
kane. Stalking vil typisk forekomme som varianter af en eller flere
af de ovennævnte tilfælde.
-
-
-
-
-
Det fremgår desuden af bemærkningerne til tilholdslovens § 1, at et tilhold
kan værne privatpersoner, institutioner, virksomheder og offentlige
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm., om det er muligt at se på det samlede antal henvendelser vedrørende en person, når man ser på tilhold og stalking
myndigheder, hvis der er tale om en konkretiseret personkreds, jf. Folke-
tingstidende 2011-12, tillæg A, side 15. Det er således muligt at udstede et
tilhold, der har virkning over for en flerhed af personer, hvis personkredsen
er konkretiseret.
Det kan desuden oplyses, at et tilhold bl.a. kan gives, hvis der er begrundet
mistanke om, at en person har krænket en andens fred ved at forfølge eller
genere den anden ved kontakt m.v., jf. tilholdslovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra
a. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgørelsen om, hvor-
vidt der foreligger en fredskrænkelse, vil skulle træffes på grundlag af en
konkret vurdering af samtlige faktiske og retlige forhold, der indgår i sagen.
Fredskrænkelse kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller i an-
dre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves som ube-
hagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller et ud-
trykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en enkelt-
stående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkelsen i
sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold, jf. Folketingstidende 2011-
12, tillæg A, side 35.
3.
For så vidt angår stalking efter straffelovens § 242 fremgår det af bestem-
melsen, at den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons
fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde
chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel ind-
til 3 år.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen forudsætter, at gerningsper-
sonens adfærd udgør en krænkelse af forurettedes fred, og at der ved vurde-
ringen heraf kan lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herun-
der parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit indhold, sin
form og hyppighed er egnet til
eller søger at virke
utryghedsskabende,
ubehagelig eller forstyrrende. Der skal samlet set være tale om adfærd af en
vis varighed, intensitet og dermed grovhed. Der henvises til Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 15 som fremsat, side 13. Ved pådømmelsen af
forhold om stalking skal der foretages en vurdering af, om den forurettede
har været udsat for stalking ved bl.a. at lægge vægt på antallet af henvendel-
ser til den forurettede. Det indgår ikke i denne vurdering, om gerningsper-
sonen har rettet henvendelse til andre personer end den forurettede, med-
mindre der er tale om forfølgelse ved henvendelser til forurettedes familie-
medlemmer, venner eller offentlige myndigheder med det formål at ind-
samle information om forurettedes private forhold og gøren og laden.
Side 3/3