Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2695155_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0030-8611
2789342
Besvarelse af spørgsmål nr. 504 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 504 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm., om det er korrekt, at der skal trusler og vold til, for at den øvre del af strafferammen kan komme i brug i forhold til den nye stalkingparagraf
Spørgsmål nr. 504 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er korrekt, at der skal trus-
ler og vold til, for at den øvre del af strafferammen kan komme
i brug i forhold til den nye stalkingparagraf? Der henvises til
”Stalkerdom møder stor kritik: –
Det er fuldstændig misforstået,
Tv2Østjylland, den 6. marts 2023.”
Svar:
Stalking kan straffes efter straffelovens § 242. Det er forudsat i forarbej-
derne til bestemmelsen, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt
ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel. Ved straffens ud-
måling vil der bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varighe-
den af den krænkende adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og
de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes
pårørende, jf. Folketingstidende A, 2021-22, L 15 som fremsat, s. 5.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at straffen i førstegangstilfælde
også kan udmåles til mere end 40 dages ubetinget fængsel, hvis gernings-
personen eksempelvis over en periode har udsat den forurettede for mange
eller meget grove tilfælde af uønsket kontakt, forfølgelse eller anden chi-
kane. Ved fastsættelsen af straffen vil det skulle indgå som en skærpende
omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for stalking eller for overtræ-
delse af tilhold, eller at forurettede befinder sig en situation, hvor forurettede
er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen. Som eksempel herpå kan
nævnes, at gerningspersonen er forældre til forurettedes mindreårige barn,
eller at forurettede og gerningspersonen er kolleger.
Efter bestemmelsens forarbejderne er det ikke en betingelse, at der skal fo-
religge vold eller trusler om vold, før handlingen falder inden for den øvre
del af strafferammen. Foreligger der et groft tilfælde af stalking, vil der så-
ledes efter omstændighederne kunne gøres brug af den øvre del af straffe-
rammen, uanset at der ikke foreligger vold eller trussel om vold.
Fastsættelsen af staffen vil i alle tilfælde bero på domstolenes konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Side 2/2