Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2688305_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
11. april 2023
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 499 (Alm. del) af 24. marts
2023 stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren
på baggrund af at den daværende innovationsminister Sophie
Løhde (V) rundsendte et “hyrdebrev” til samtlige ministerier m.v., hvorefter opga-
ver vedr. juridisk bistand skulle udbydes, eller det skulle forklares, hvorfor udbud
ikke havde fundet sted
oplyse, om dette er blevet efterlevet?
Svar
Det er de enkelte statslige myndigheder, der har ansvar for at tilrettelægge løsningen
af juridiske opgaver, herunder indkøb af juridiske ydelser, og det er dermed de en-
kelte statslige myndigheder, der vurderer, om de finder grundlag for at anvende en
anden advokat end Kammeradvokaten.
Det omtalte hyrdebrev, som blev udsendt under den tidligere regering bestående af
Venstre, Liberal Alliance og Konservative, indeholder en opfordring til i højere grad
at anvende Kammeradvokataftalens mulighed for brug af andre advokater end
Kammeradvokaten i de tilfælde, hvor der søges ekstern advokatbistand.
Finansministeriet arbejder løbende på at udbrede kendskabet til Kammeradvokat-
aftalens muligheder, og Økonomistyrelsens hjemmeside indeholder bl.a. en
Vejled-
ning til brug af andre advokater ved køb af juridiske tjenesteydelser
fra marts 2021.
Der henvises i øvrigt til opgørelsen af statens forbrug af andre advokater end Kam-
meradvokaten, der fremgår af
REU alm. del spørgsmål 498 af 24. marts 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K