Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2688310_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
11. april 2023
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 24. marts
2023 stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V)
Spørgsmål
Er ministeren, idet Kammeradvokaten i konkursboer m.v. typisk udpeges - dvs.
stemmes ind på skiftesamlinger - af staten, såfremt staten har større beløb til gode
i boet, bekendt med de samlede salærindtægter fra boer, hvor staten har fået med-
hold i, at Kammeradvokaten på statens opfordring skal være kurator m.v.?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der skelnes mellem advokatfirmaet Poul Schmith
og Kammeradvokaten. Sidstnævnte er den titel, der bruges i de sager, der hører
under Kammeradvokataftalen, mens førstnævnte anvendes i sager, der ikke er om-
fattet af Kammeradvokataftalen.
Kuratorarbejde udført af advokatfirmaet Poul Schmith udføres ikke i henhold til
Kammeradvokataftalen, hvorfor Finansministeriet ikke har adgang til oplysninger
om de kuratorsalærer, som advokatfirmaet Poul Schmith modtager.
Det er skifteretten der
evt. på opfordring af en eller flere kreditorer
udpeger
kurator. Efter konkurslovens regler bliver kurator honoreret af konkursboet med
et salær godkendt af skifteretten.
Finansministeriet er dermed ikke bekendt med advokatfirmaet Poul Schmiths sam-
lede salærindtægter fra boer, hvor staten har peget på advokatfirmaet som kurator.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K