REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. marts 2023

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2023-0030-8144

Dok.:

2692892

Besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”

Vil ministeren redegøre for, hvor meget det vil koste, hvis man

hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år, og vil

ministeren samtidig uddybe, hvor mange flere fængselspladser

det i givet fald vil kræve?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har forstået spørgsmålet således, at det alene

omfatter overfaldsvoldtægter omfattet af straffelovens § 216,

hvor normalstraffen i dag er 3�½ års fængsel, og dermed f.eks.

ikke overfaldsvoldtægter ved andet seksuelt forhold end sam-

leje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, hvor straffen typisk vil

være lavere end 3�½ års fængsel.

Rigsadvokaten kan herefter oplyse, at det ikke er muligt ved et

elektronisk datatræk at tilvejebringe oplysninger om, hvor stor

en andel af det samlede antal voldtægter, som har været over-

faldsvoldtægter. Dette skyldes, at der ikke sker en særskilt regi-

strering heraf i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rigsadvokaten har derfor i stedet trukket data fra POLSAS om

det samlede antal personer, der er dømt for voldtægt, jf. straffe-

lovens § 216, hvor der er idømt en fængselsstraf på mindst 3�½

års fængsel, der som nævnt er udgangspunktet for strafudmålin-

gen for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt, når der

ikke foreligger formildende eller andre skærpende omstændig-

heder.

Datatrækket viser, at der i perioden fra 2017 til 2022 er ca. 20-

40 personer om året, der er dømt for voldtægt efter straffelovens

§ 216, hvor straffen har været mindst 3�½ års fængsel.

Rigsadvokaten har taget udgangspunkt i disse tal for de videre

beregninger, således at estimatet bliver 20-40 personer dømt for

overfaldsvoldtægt årligt. Rigsadvokaten skal dog understrege,

at dette estimat er forbundet med stor usikkerhed. Dette skyldes

bl.a., at datatrækket, som ligger til grund for estimatet, vil kunne

indeholde sager om voldtægt, der ikke kan betegnes som over-

faldsvoldtægter. Omvendt vil der også kunne være sager med

overfaldsvoldtægter, hvor den idømte straf har været under 3�½

års fængsel, herunder eksempelvis sager om forsøg på

Side 2/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

overfaldsvoldtægt, og som derfor ikke vil være omfattet af da-

tatrækket.

I forhold til de økonomiske konsekvenser for anklagemyndig-

heden ved en gennemførelse af forslaget bemærkes, at en straf-

skærpelse for overfaldsvoldtægt fra 3�½ års fængsel til 5 års

fængsel som udgangspunkt vil medføre, at samtlige sager ved-

rørende overfaldsvoldtægter fremadrettet vil skulle behandles

som nævningesager. Da nævningesager generelt er mere tids-

krævende end domsmandssager, er det Rigsadvokatens umid-

delbare vurdering, at der for nævningesagerne som udgangs-

punkt vil skulle påregnes én ekstra retsdag i byretten samt én

ekstra retsdag i landsretten (hvis sagen ankes). Det bemærkes,

at det af det trukne data fremgår, at ca. 2/3 af sagerne om vold-

tægt ankes. Om denne andel vil stige, såfremt straffen hæves, er

ikke muligt at forudsige.

Rigsadvokaten har desuden trukket oplysninger om andelen af

voldtægtssager, der har været behandlet som nævningesager ef-

ter de gældende regler i perioden fra 2017 til 2022, da disse sa-

ger ikke giver anledning til yderligere omkostninger. Datatræk-

ket viser, at ca. 10 voldtægtssager i gennemsnit har været be-

handlet som nævningesager om året. Det skal hertil dog for god

ordens skyld bemærkes, at det ikke er givet, at samtlige af disse

nævningesager har vedrørt overfaldsvoldtægter, ligesom der

også vil kunne være sager om overfaldsvoldtægt, som formelt

har opfyldt betingelserne for at være en nævningesag, men hvor

den tiltalte konkret har fravalgt nævningesagsbehandling.

Rigsadvokaten estimerer på den baggrund, at en forhøjelse af

strafudgangspunktet fra 3�½ års til 5 års fængsel i sager om over-

faldsvoldtægt vil kunne medføre op til 30 yderligere nævninge-

sager om året. Det bemærkes dog, at også dette estimat er for-

bundet med stor usikkerhed.

På baggrund af ovenstående er det Rigsadvokatens vurdering, at

merudgifterne i anklagemyndigheden vil udgøre op til 0,2 mio.

kr. årligt, såfremt straffen for overfaldsvoldtægt skærpes fra 3�½

til 5 års fængsel. Det bemærkes, at Rigsadvokaten har taget

højde for, at der er tale om eksisterende sager, som skifter ka-

rakter fra domsmandssag til nævningesag, hvorfor der er tale om

en nettomerudgift for anklagemyndigheden som følge af yderli-

gere retsdage.

Det skal endelig understreges, at der i estimaterne og beregnin-

gerne ikke er taget højde for eventuelle forhøjelser af straffen

for andre sager om voldtægt end overfaldsvoldtægter omfattet

af straffelovens § 216. Der er i estimaterne og beregningerne

således hverken taget højde for sager om overfaldsvoldtægt ved

andet seksuelt forhold end samleje eller sager om forsøg på

Side 3/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

overfaldsvoldtægt, der som nævnt i begge tilfælde typisk straf-

fes med under 3�½ års fængsel.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

vurderer, at der for politiet kan forekomme udgif-

ter i forbindelse med de sager, hvor den tiltalte er varetægts-

fængslet, da nævningesager tager 1-2 flere retsdage end doms-

mandssager. Der vil således være en række sager, hvor politiet

skal bruge ressourcer på arrestanttransporter og andet relateret

til varetægtsarrestanten i de 1-2 yderligere dage.

Henset til det lave antal af sager og den lave andel af sager, hvor

varetægtsfængsling og arrestantransport måtte være gældende,

vurderes der ikke at være økonomiske konsekvenser af betyd-

ning for politiet.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”På

det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at en

skærpelse af normalstraffen for overfaldsvoldtægt til 5 år, bety-

der merudgifter for domstolene på op til mellem ca. 7,8 mio. og

15,6 mio. kr. om året.

Skønnet er baseret på Rigsadvokatens oplysninger om, at det

drejer sig om ca. 20-40 sager, der vil gå fra at være en doms-

mandssag til en nævningesag. Denne oplysning er dog behæftet

med betydelig usikkerhed. Domstolsstyrelsen har derudover in-

kluderet et øget antal ankesager ved landsretterne i skønnet, der

også skifter fra at være domsmandssager til nævningesager.

Dette sagsestimat er baseret på den gennemsnitlige ankefre-

kvens for domsmands- og nævningesager ved byretterne i peri-

oden 2019 til 2021.

Domstolsstyrelsen vurderer, at de opgjorte merudgifter i givet

fald ikke kan afholdes inden for domstolenes nuværende økono-

miske ramme, idet domstolene aktuelt er under et betydeligt

sagspres med længere sagsbehandlingstider til følge. Dette gør

sig i særlig grad gældende på straffesagsområdet, hvor en mang-

lende finansiering af de ekstra nævningesager, som skærpelsen

af normalstraffen for overfaldsvoldtægt genererer ved domsto-

lene, må forventes at forlænge sagsbehandlingstiderne yderli-

gere.

Side 4/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

Beregningerne er baseret på oplysninger om de gennemsnitlige

udgifter i 2019 til 2021 til straffesager ved byretterne og lands-

retterne.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Rigsadvokaten

har oplyst, at udgangspunktet for strafudmålin-

gen ved enkeltstående, fuldbyrdede overfaldsvoldtægter er 3,5

års fængsel. Det er således lagt til grund, at straffen ved disse

sager vil skulle hæves med 1,5 år.

Rigsadvokaten har desuden oplyst, at datatrækket viser, at der i

perioden fra 2017 til 2022 er ca. 20-40 personer om året, der er

dømt for voldtægt efter straffelovens § 216, hvor straffen har

været mindst 3�½ års fængsel.

Justitsministeriet har på baggrund af data fra Rigsadvokaten

skønnet et forøget cellebehov på 22-44 pladser årligt såfremt

normalstraffen for en overfaldsvoldtægt hæves til 5 år.

I tabellen nedenfor har kriminalforsorgen opgjort de forventede

omkostninger ved en forøgelse af cellebehovet med hhv. 22

pladser (lavt skøn) og 44 pladser (højt skøn).

Tabel 1

Årlige merudgifter for kriminalforsorgen ved at hæve normalstraffen for overfaldsvoldtægt til

5 år fordelt på cellebehov

Mio. kr., 2023-pl

Lavt skøn (22 pladser)

Heraf lukket plads (72 pct. = 15,8 pladser)

Heraf åben plads (26 pct. = 5,7 pladser)

Heraf udslusningsplads (2 pct. = 0,5 pladser)

Årlige udgifter

15,9

12,4

5,7

0,3

31,7

25,0

6,3

0,5

Højt skøn (44 pladser)

Heraf lukket plads (72 pct. = 31,7 pladser)

Heraf åben plads (26 pct. = 11,3 pladser)

Heraf udslusningsplads (2 pct. = 0,9 pladser)

Anm.: Der er anvendt en takst for lukkede pladser på 2.158,6 kr., for åbne pladser en takst på 1.518,2

kr. og udslusningspladser/pensionspladser 1.376,1 kr. (2023-pl). Mindre afvigelser skyldes afrundin-

ger.

Kilde: Kriminalforsorgen.

Opgørelsen af udgifterne er opgjort på baggrund af den procen-

tuelle regimefordeling i kriminalforsorgen af belægget af vold-

tægtsdømte med straflængder på 3�½ år eller mere i årene 2017-

Side 5/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvor meget det vil koste, hvis man hæver normalstraffen for en overfaldsvoldtægt til 5 år

2022. Det forudsættes, at de dømte primært vil skulle afsone på

hhv. lukkede eller åbne pladser.

Udgifterne for kriminalforsorgen forventes at være på 15,9 mio.

kr. årligt ved 22 pladser og 31,7 mio. kr. årligt ved 44 pladser.

Kriminalforsorgen bemærker, at såfremt den akutte mangel på

uniformeret personale viser sig at fortsætte over de kommende

år, vil bemandingssituationen få en afgørende betydning for,

hvor mange yderligere pladser der vil kunne idriftsættes af hen-

syn til sikkerheden.

Strafskærpelser, der væsentligt øger aktiviteten i kriminalforsor-

gen, som bl.a. den foreslåede strafskærpelse gør, vil alt andet

lige udfordre kriminalforsorgens driftssituation yderligere.”

Justitsministeriet kan på baggrund af ovenstående således oplyse, at de sam-

lede årlige udgifter på Justitsministeriets område ved at hæve normalstraffen

for overfaldsvoldtægter til 5 år skønnes at være ca. 23,9-47,5 mio. kr. Der

er væsentlige usikkerheder forbundet med skønnet. Fordelingen af udgif-

terne på Justitsministeriets område fremgår af

tabel 2.

Tabel 2

Udgifter på Justitsministeriets område

Mio. kr., 2023-pl

Rigspolitiet

Rigsadvokaten

Domstolsstyrelsen

Kriminalforsorgen

I alt

Årlige udgifter

Begrænsede

0,2

7,8-15,6

15,9-31,7

23,9-47,5

Kilde: Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Kriminalforsorgen.

Det bemærkes, at selv om myndighederne i straffesagskæden kompenseres

økonomisk for en evt. strafskærpelse, må det alt andet lige forventes, at det

nuværende overbelæg i kriminalforsorgen vil stige yderligere.

Side 6/6