Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2692406_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
18. april 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-8589
Dok.:
2781652
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 479 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 479 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Natasja Walbom
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm., om en indsat eller varetægtsarrestant får mulighed for at tilgå sin netbank og overføre midler til sin konto i fængslet
Spørgsmål nr. 479 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om en indsat eller varetægtsarrestant får
mulighed for at tilgå sin netbank og overføre midler til sin konto
i fængslet, herunder om en bank kan afvise at overføre en indsats
midler til fængslets konto?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen skal indledningsvist op-
lyse, at overførsler af midler fra den indsattes bankkonto til de-
res konto i fængslet ikke kan ske via en almindelig kontoover-
førsel, som kendes uden for fængsler og arresthuse. Overførslen
skal i stedet ske som et kreditkortkøb via en internetbaseret kli-
entrettet indbetalingsløsning (KRIL). Der kan maksimalt foreta-
ges indbetalinger via KRIL på 7.500 kr. pr. gang.
For at kunne gennemføre en overførsel via KRIL skal den ind-
satte identificere sig gennem NemID/MitID eller en brugerop-
rettet profil. Overførsel gennemføres ved brug af den indsattes
kreditkort, der er det samme som det, der anvendes uden for
fængsler og arrester.
Indsatte i åbne fængsler har mulighed for at tilgå deres netbank
og KRIL, såfremt der er etableret pc-adgang i fængslet. Da ind-
satte i åbne fængsler imidlertid ikke har adgang til mobiltelefo-
ner med MitID-appen, og de heller ikke har mulighed for at op-
rette en profil, skal de indsatte være i besiddelse af en kodeviser
eller kodeoplæser til MitID for at kunne anvende MitID til at
logge på netbank eller for at kunne overføre penge via KRIL.
Kodevisere kan udleveres af de medarbejdere i kriminalforsor-
gen, der er særligt uddannet til at udstede MitID.
Af sikkerhedsmæssige årsager har varetægtsarrestanter og afso-
nere i lukkede fængsler, lukkede afdelinger og arresthuse på nu-
værende tidspunkt ikke mulighed for at tilgå deres netbank eller
overføre midler til deres konto i fængslet via KRIL. De indsattes
pårørende har dog mulighed for at overføre penge til deres kon-
toer i fængslet via KRIL.
Det følger af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, at der skal etableres bedre muligheder for adgang til
digitale selvbetjeningsløsninger for indsatte.”
Side 2/2