Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2691712_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2023
Databeskyttelseskontoret
Frederik Hagen Ernst
2023-0030-8575
2778800
Besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 468 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvor mange gange optagelser fra et TV-overvågningskamera har været et afgørende bevis i domsfældelsen af en gerningsmænd
Spørgsmål nr. 468 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange gange optagelser fra
et TV-overvågningskamera har været et afgørende bevis i doms-
fældelsen af en gerningsmænd inden for seneste tre år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor
mange gange optagelser fra et TV-overvågningskamera har væ-
ret et afgørende bevis i domfældelsen af en gerningsmand inden
for de seneste tre år.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
selvstændige gerningskoder, der vedrører anvendelse af opta-
gelser fra et TV-overvågningskamera som bevis i en straffesag.
Der er heller ingen gerningskoder, der gør det muligt at trække
oplysninger om, hvilken vægt de enkelte beviser i en sag er ble-
vet tillagt. Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra
POLSAS at tilvejebringe de ønskede oplysninger.”
Side 2/2