Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2691714_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. april 2023
Databeskyttelseskontoret
Frederik Hagen Ernst
2023-0030-8574
2778793
Besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om, hvilke udgifter der er forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af tv-overvågningskameraer på offentligt tilgængelige områder
Spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke udgifter der er forbundet
med offentlige myndigheders anvendelse af tv-overvågningska-
meraer på offentligt tilgængelige områder, og vil ministeren
samtidig redegøre for de samlede offentlige udgifter i 2022 i for-
hold til overvågningskameraerne i det danske samfund?”
Svar:
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af en oversigt over udgifter til alle of-
fentlige myndigheders brug af tv-overvågningskameraer på offentligt til-
gængelige områder.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsor-
gen.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Den
Centrale Anklagemyndighed har udgifter for ca. 6.000 kr.
årligt forbundet med anvendelse af video-overvågningskame-
raer på offentligt tilgængelige områder. Herudover har Den
Centrale Anklagemyndighed haft udgifter i 2022 for samlet ca.
37.000 kr. til etablering af og opgradering af eksisterende video-
overvågningskameraer på offentligt tilgængelige områder. Her-
udover har Den Centrale Anklagemyndighed i 2022 haft udgif-
ter på ca. 5.000 kr. til reparationer, som ikke vurderes at være
en fast tilbagevendende udgift.
Det bemærkes, at besvarelsen alene vedrører Den Centrale An-
klagemyndighed og er opgjort på baggrund af udgifter til video-
overvågning, der er placeret udvendigt på bygninger, hvor Den
Centrale Anklagemyndighed har til huse. Video-overvågning
placeret uden for skalsikringen af bygningerne i Den Centrale
Anklagemyndighed, f.eks. i trapperum samt øvrige fællesarealer
i flerbrugerlejemål, indgår ligeledes i besvarelsen.
Video-overvågning inden for skalsikringen af bygningerne i
Den Central Anklagemyndighed indgår ikke i besvarelsen.”
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om, hvilke udgifter der er forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af tv-overvågningskameraer på offentligt tilgængelige områder
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal bemærke, at opgørelsen er afgrænset til at
vedrøre udgifter til politiets projekter samt driftsomkostninger
forbundet med politiets anvendelse af tv-overvågningskameraer
på offentligt tilgængelige områder. Det bemærkes endvidere, at
opgørelsen ikke indeholder eventuelle udgifter, som måtte fore-
ligge hos PET.
Rigspolitiet kan oplyse, at der i 2022 er anvendt ca. 10,6 mio.
kr. i forbindelse med politiets projekter forbundet med imple-
menteringen af ’Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum’ fra
regeringsudspillet i oktober 2019. Projektet har til formål at
have en præventiv og tryghedsskabende effekt samt at styrke
politiets efterforskningsmuligheder. I de 10,6 mio. kr. til pro-
jektomkostninger indgår også udgifter til den centrale lagring-
splatform svarende til ca. 2,5 mio. kr. Den Centrale Lagring-
splatform er et projekt som skal etablere en samlet infrastruktur,
som muliggør central lagring af videodata.
Hertil er der i 2022 afholdt driftsudgifter vedrørende tv-over-
vågningskameraer svarende til ca. 7,2 mio. kr. Heri ligger ud-
gifter til service, reparation, licenser samt diverse indkøb til ved-
ligehold af politiets overvågningskameraer.
Rigspolitiets samlede driftsudgifter til anvendelse af tv-over-
vågningskameraer i 2022 har således været ca. 17,8 mio. kr.
Hertil kommer ressourceomkostninger forbundet med politiets
anvendelse af overvågningsmateriale til efterforskning mv.
Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved udtræk i poli-
tiets systemer at opgøre udgifter i forbindelse med tv-overvåg-
ning relateret til ressourceforbruget i mandskabstimer til efter-
forskning, sagsbehandling mv. Rigspolitiet bemærker, at tv-
overvågningsmateriale generelt indgår som en del af efterforsk-
ningsmaterialet ved politiets arbejde. Dette gælder både over-
vågningsmateriale fra offentligt opsatte overvågningskameraer
samt materiale fra private, eksempelvis butikker. Det vil være
muligt at foretage en høring af politikredsene med henblik på at
opgøre ressourceforbruget. Dette vil dog ikke kunne understøt-
tes af dataudtræk og vil derfor bero på en kvalitativ vurdering i
politikredsene samt være forbundet med væsentlig usikkerhed,
eftersom der ikke fortages tidsregistrering på indhentning, gen-
nemgang o.l. vedrørende tv-overvågning.”
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om, hvilke udgifter der er forbundet med offentlige myndigheders anvendelse af tv-overvågningskameraer på offentligt tilgængelige områder
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at langt største-
delen af kriminalforsorgens tv-overvågning foretages inden for
kriminalforsorgens matrikelgrænser. Dog er der bynære matrik-
ler og kontorer, hvor der foretages tv-overvågning af hegn, fa-
cade og indgange, hvorunder dele af offentligt tilgængelige om-
råder i begrænset grad er dækket. Kriminalforsorgen søger at
begrænse tv-overvågning af offentlige områder, da hovedformå-
let alene er dækning af egen matrikel af hensyn til sikkerhed og
opretholdelse af frihedsberøvelse.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at udskille kriminalfor-
sorgens udgifter forbundet med den tv-overvågning, som delvis
dækker offentligt tilgængelige områder.”
Side 4/4