REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvordan ofrene i hackingsagen får adgang til erstatning, når beviserne er slettet, og i hvilket omfang ofrene er informeret om, at deres oplysninger er blevet hacket af den pågældende it-medarbejder i politiet

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 158

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22-02-2023

Formueretskontoret

Christina Christensen

2023-0030-8239

2709645

Besvarelse af spørgsmål nr. 158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 158 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Camilla Hellesø Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvordan ofrene i hackingsagen får adgang til erstatning, når beviserne er slettet, og i hvilket omfang ofrene er informeret om, at deres oplysninger er blevet hacket af den pågældende it-medarbejder i politiet

Spørgsmål nr. 158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere på det forhold, at retten ikke har

bedømt erstatning til ofrene i sagen om misbrug af data-adgang

m.v., da politiet har slettet væsentlige dele af bevismaterialet,

men at spørgsmålet vedrørende erstatning nu er udskudt til Er-

statningsnævnet? Vil ministeren endvidere oplyse, om ofrene

kan forvente, at sagen prioriteres hos Erstatningsnævnet, henset

til at ofrene ikke har haft skyld i, at bevismaterialet er slettet?

Der henvises til artiklen: ”Offer for kollegas hacking ved Øst-

jyllands Politi: Jeg er skuffet over, at han ikke skal afsone mere”,

dr.dk, den 20. januar 2023.”

Svar:

Retsplejelovens kapitel 89 indeholder nærmere regler om behandlingen

af borgerlige krav under straffesager. Det fremgår bl.a. af retsplejelovens §

991, at den forurettede i straffesager, som behandles uden domsmænd (f.eks.

fordi der alene bliver tale om bødestraf), kan tilkendes erstatning hos tiltalte,

når den forurettede har fremsat begæring herom over for retten. I andre straf-

fesager påhviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæring at

forfølge borgerlige krav, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe. Efter §

991, stk. 4, kan retten afvise at behandle et borgerligt krav under straffesa-

gen, når retten finder, at kravets behandling ikke kan ske uden væsentlig

ulempe.

Offererstatningsloven indeholder nærmere regler om Erstatningsnævnets

behandling af ansøgninger om erstatning til personer, der har været udsat

for en straffelovsovertrædelse. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har

Justitsministeriet derfor indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, der sekre-

tariatsbetjener Erstatningsnævnet. Af udtalelsen fremgår følgende:

”Erstatningsnævnet

kan efter offererstatningsloven normalt

først behandle en ansøgning om erstatning, når straffesagen er

afsluttet og en eventuel dom i sagen er endelig.

Erstatningsnævnet kan generelt oplyse, at hvis domstolene i for-

bindelse med straffesagens behandling har taget stilling til stør-

relsen af godtgørelses- og/eller erstatningskrav fra et offer i sa-

gen (såkaldte retskrav), vil nævnet afgøre disse krav umiddel-

bart i forlængelse af ansøgningens modtagelse.

Hvis domstolene derimod ikke under straffesagens behandling i

retten har taget stilling til krav om godtgørelse og/eller

Side 2/3

erstatning fra et offer i sagen, vil Erstatningsnævnet skulle sags-

behandle og vurdere kravene efter ansøgning til nævnet. Nævnet

vil i den forbindelse vurdere, om betingelserne i henholdsvis of-

fererstatningsloven og erstatningsansvarsloven er opfyldt.

Prioriteringen af, hvornår en sag behandles, sker ud fra forskel-

lige kriterier. For eksempel søges de mere ukomplicerede sager,

herunder krav under 4.000 kr., og som nævnt ovenfor erstat-

ningskrav, som domstolene har prøvet, afgjort ved en særlig

hurtig procedure i forbindelse med den indledende visitering af

nye ansøgninger. For de øvrige sager, som kræver nærmere

sagsbehandling, er udgangspunktet, at de ældste sager behand-

les først.

Erstatningsnævnet har et større antal sager til behandling. Det

betyder, at nævnet ved modtagelsen af nye ansøgninger for tiden

desværre må oplyse, at ansøgeren kan forvente at høre fra næv-

net inden for 10-12 måneder.

I lyset af den lange gennemsnitlige sagsbehandlingstid begyndte

nævnet i starten af 2022 for visse sagstyper at fravige udgangs-

punktet om at behandle ansøgningerne i den rækkefølge, de

modtages. Det gælder blandt andet ansøgninger om godtgørelse

og/eller erstatning til efterladte i drabssager. Nævnet kan derud-

over i særlige tilfælde prioritere en ansøgning på baggrund af

indtægtsforhold, hvis sagsbehandlingstiden medfører konkrete,

nært forestående og alvorlige økonomiske konsekvenser for an-

søgeren. Det afhænger derfor af de konkrete omstændigheder

beskrevet i den enkelte sag, om der vil være mulighed for at pri-

oritere ansøgningen forud for de øvrige krav, der venter på at

blive behandlet af Erstatningsnævnet.”

Det er vigtigt for mig, at vi som samfund tager hånd om de borgere, der

har været udsat for en forbrydelse. Heri ligger bl.a., at ofre skal have adgang

til genoprejsning i form af en rimelig godtgørelse, der kan hjælpe dem vi-

dere i livet. Offererstatningsordningen sikrer i den forbindelse, at offeret har

et retskrav på erstatning og godtgørelse fra staten, når offererstatningslovens

betingelser er opfyldt, så offeret ikke selv skal rette et civilretligt erstat-

ningskrav mod og have kontakt med den, der har forårsaget skade ved en

strafbar handling. Hvis Erstatningsnævnet tilkender erstatning og godtgø-

relse til offeret, indtræder staten i offerets krav mod skadevolderen.

De lange sagsbehandlingstider for Erstatningsnævnets behandling af ansøg-

ninger er utilfredsstillende. Derfor vil regeringen også se på muligheden for

at afsætte yderligere ressourcer til at få vendt udviklingen med stigende

sagsbehandlingstider og sagsophobning i Erstatningsnævnet.

Side 3/3