REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange klager der har været over politiets efterforskning i 2021 og 2022

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8540

2767377

Besvarelse af spørgsmål nr. 439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 439 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange klager der har været over politiets efterforskning i 2021 og 2022

Spørgsmål nr. 439 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange klager der har været

over politiets efterforskning i 2021 og 2022, og hvordan disse

klager er blevet behandlet, idet klagerne bedes opdelt pr. politi-

kreds?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”I

forlængelse af ophøret af udarbejdelsen af Rigspolitiets og

Rigsadvokatens årlige fælles overblik over klager over politiets

dispositioner inden og uden for strafferetsplejen (herefter be-

nævnt

”det fælles

overblik”) blev politikredsene samt National

enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i april 2022 orienteret om,

at det fælles overblik ophørte fra og med 2021. Det fremgik vi-

dere af orienteringen, at der fra 2021 blev indført en ny decentral

læringsmodel, hvor de enkelte politikredse hver især skulle sikre

opfølgning på og læring af kredsens dispositionsklager, samt at

det ville være op til de enkelte kredse at vurdere, hvordan op-

følgningen skulle ske.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet bidrag fra politikredsene samt NSK. Det fremgår af be-

svarelserne, at politikredsene siden indførelsen af den decentrale

læringsmodel i 2021 har haft forskellig praksis for registrering

af dispositionsklagesagerne i politiets sagsstyringssystem

(POLSAS) samt har fulgt op på klagerne på forskellig vis. Flere

politikredse anvender således ikke længere de retningslinjer for

registrering af dispositionsklagesager i POLSAS, der tidligere

centralt var fastsat til brug for udarbejdelsen af det fælles over-

blik af Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Med de tidligere registre-

ringer var det ved et datatræk muligt at tilvejebringe de oplys-

ninger om sagsantal, sagsudfald og sagskategori,

f.eks. ”efter-

forskning”, som indgik i

det fælles overblik. Flere politikredse

kan derfor ikke nu tilvejebringe alle de ønskede oplysninger ved

datatræk fra POLSAS. Det vil således forudsætte en omfattende

manuel gennemgang af et større antal sager, hvis alle de ønskede

oplysninger skal tilvejebringes. Det bemærkes i den forbindelse,

at Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil indskærpe over for politi-

kredsene, at der med den decentrale læringsmodel følger et an-

svar for at have et løbende, opdateret lokalt forankret overblik

over dispositionsklagerne i de enkelte politikredse til brug for

egen læring og løbende forespørgsler i forbindelse med aktind-

sigter, folketingsspørgsmål mv.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange klager der har været over politiets efterforskning i 2021 og 2022

Det bemærkes desuden, at Rigsadvokaten har forstået den del af

spørgsmålet, som omhandler,

”hvordan disse klager er blevet

behandlet”, som et spørgsmål om, hvordan klagerne er afgjort,

dvs. om borgeren har fået helt eller delvist medhold i klagen.

Tabel 1 - Dispositionsklager i 1. instans

Samlet antal

klager

År

Bornholms Politi

Fyns Politi

Københavns Politi

Københavns Vestegns Po-

liti

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestsjællands Po-

liti

National enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK)

Nordjyllands Politi

Nordsjællands Politi

Syd- og Sønderjyllands Po-

liti

Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi

Sydøstjyllands Politi

Østjyllands Politi

Samlet

2021

499

164

176

2022

379

121

116

164

127

137

143

176

1599

Medhold/del-

Klager vedr. vist medhold i

efterforskning sager vedr. ef-

terforskning

2021 2022 2021 2022

119

116

231

154

173

152

168

2022

146

Anm.:

Tallene omfatter ikke dispositionssager, der er afgjort af Rigspolitiet eller statsadvoka-

terne i 1. instans. Det samlede antal klager omfatter både sager inden og uden for strafferetsple-

jen. Det bemærkes, at opgørelsesmetoden af det samlede antal klager er forskellig. Fyns Politi,

Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, NSK og Nordjyllands Politi har opgjort antallet

af sager på baggrund af afgjorte sager i 2021 og 2022, mens Bornholms Politi, Midt- og Vestjyl-

lands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland-Fals-

ters Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi har opgjort

antallet på baggrund af oprettede sager i 2021 og 2022, hvorfor der kan være flere af sagerne,

hvori der endnu ikke er truffet afgørelse. Det bemærkes endvidere, at flere politikredse har an-

vendt forskellig opgørelsesmetode fra 2021 til 2022. Det gælder for Københavns Politi, ligesom

Midt- og Vestsjællands Politi på et tidspunkt i 2022 ophørte med en systematisk registrering af

emneord, hvorfor det oplyste antal sager vedr. efterforskning ikke giver det fulde billede for

2022. For så vidt angår NSK bemærkes det, at NSK blev oprettet den 1. januar 2022, hvorfor

NSK ikke har modtaget dispositionsklager i 2021.

Det bemærkes desuden, at markering med ”

– ” i tabellen

betyder, at det ikke ved datatræk har været muligt at tilvejebringe oplysningerne.

Det bemærkes endelig, at opgørelserne fra politikredsene er baseret på tal fra POLSAS. Opgø-

relserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssty-

ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske æn-

dringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan

forekomme efterregistreringer.

Såfremt politikredsens afgørelse påklages til en overordnet

myndighed, træffer Rigspolitiet (uden for strafferetsplejen) og

statsadvokaterne (inden for strafferetsplejen) afgørelse i 2. in-

stans. Rigsadvokaten har trukket data fra den centrale anklage-

myndigheds elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem

(ESDH) Platina, som er fremsøgt via udtræk af statistiske oplys-

ninger fra anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange klager der har været over politiets efterforskning i 2021 og 2022

(Qlikview). Rigspolitiet har trukket data fra Rigspolitiets sags-

styringssystem WorkZone. Rigspolitiet har i tilknytning hertil

oplyst, at Rigspolitiet ikke har identificeret klagesager inden for

sagskategorien ”efterforskning”,

som blev påklaget til Rigspoli-

tiet, da disse sager som udgangspunkt ikke behandles af Rigs-

politiet.

Tabel 2 - Dispositionsklager i 2. instans

Samlet antal kla-

ger

År

Statsadvoka-

terne

Rigspolitiet

Samlet

2021

154

194

2022

150

208

Klager vedr. ef-

terforskning

2021

2022

Medhold/delvist

medhold i sager

vedr. efterforsk-

ning

2021

2022

Anm.:

Det bemærkes, at opgørelsen af klagesager afgjort af Rigspolitiet i 2. instans i 2021 og

2022 er baseret på tal fra Rigspolitiets sagsstyringssystem WorkZone. Opgørelsen er derfor be-

hæftet med en vis usikkerhed, da WorkZone er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem. Det bemærkes derudover, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer af-

hængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan fore-

komme efterregistreringer. Tallene omfatter ikke dispositionssager, der er afgjort af statsadvo-

katerne eller Rigspolitiet i 1. instans. Det bemærkes endvidere, at opgørelsen af klagesager af-

gjort af statsadvokaterne i 2. instans i 2021 og 2022 bygger på dataudtræk fra den centrale an-

klagemyndigheds elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) Platina, som er

fremsøgt via udtræk af statistiske oplysninger fra anklagemyndighedens ledelsesinformations-

system (Qlikview). Data trukket fra Platina er forbundet med en vis datausikkerhed som følge

af eventuelt manglende eller urigtige manuelle registreringer af oplysninger i systemet. Det be-

mærkes desuden, at data fra Platina er dynamiske, og der kan derfor forekomme efterregistre-

ringer mv. Oplysningerne fra datatrækket vedrører klager over dispositioner hos politiet og an-

klagemyndigheden inden for strafferetsplejen i bred forstand. Antallet af klagesager opgøres

således anderledes hos Rigsadvokaten og statsadvokaterne end tidligere i forbindelse med det

fælles overblik. De udleverede oplysninger omfatter nu alle sager oprettet under de relevante

journalgrupper for dispositionsklagesager inden for strafferetsplejen og omfatter således nu flere

sagskategorier, bl.a. klager over dispositioner truffet af anklagemyndighedens ansatte og klager

over afslag på bødenedsættelse. Disse sagskategorier indgik ikke tidligere i det fælles overblik,

der havde fokus på klagesager i relation til borgerens møde med politiet. Antallet af påklagede

dispositionsklagesager inden for strafferetsplejen i 2021 og 2022 er således ikke sammenligne-

ligt med det antal sager, som indgik der fælles overblik.”

Der henvises desuden til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4