REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rapport med data om klager over politiets dispositioner

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8540

2767377

Besvarelse af spørgsmål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 438 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rapport med data om klager over politiets dispositioner

Spørgsmål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rap-

port med data om klager over politiets dispositioner, hvad der er

blevet klaget over som f.eks. efterforskning, og hvor mange bor-

gerne, som har fået medhold eller afslag på deres klage, og vil

ministeren ligeledes redegøre for, om argumentet for rapporten

som ”skulle danne grundlag for en organisatorisk læring på

tværs af politikredsene, så der hurtigt og effektivt kan ændres på

uhensigtsmæssig adfærd” og at ”borgernes oplevelser

med po-

litiet og ikke mindst politiets efterfølgende håndtering af bor-

gernes dårlige oplevelser er helt afgørende for tilliden til poli-

tiet” ikke længere er gældende, jf. artiklen ”Rigspolitiet har

skrottet åbenhed i klager over politiet” fra dr.dk den

8. marts

2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

og Rigsadvokaten har siden 2018 udarbejdet et år-

ligt fælles overblik over klager over politiets dispositioner inden

og uden for strafferetsplejen (herefter benævnt det

”fælles

over-

blik”). Det fælles overblik blev indført som en del af udspillet

”Nærhed

og tryghed” fra 2018 med henblik på at sikre en lø-

bende og mere systematisk opfølgning på borgernes klager over

politiet. Det fælles overblik blev udarbejdet for årene 2018,

2019 og 2020.

En dispositionsklage vil typisk være en klage over politiets di-

spositioner vedrørende politifaglige spørgsmål

–

både inden for

og uden for strafferetsplejen. Dispositionsklager omfatter et be-

tydeligt antal dispositioner af meget forskelligartet karakter. En

klage over en polititjenestemands adfærd (f.eks. talt uhøfligt el-

ler optrådt ukorrekt, været for hårdhændet under en anholdelse

eller har misbrugt sin myndighed) er derimod ikke en dispositi-

onsklage, men en adfærdsklage, som behandles af Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed.

Erfaringerne med udarbejdelse af de årlige fælles overblik viser,

at dispositionsklagerne i politikredsene dækker over vidt for-

skelligartede typer klager, som vedrører mange områder. Det

var derfor vanskeligt at udlede generelle tendenser af dispositi-

onsklagerne på tværs af politikredsene.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rapport med data om klager over politiets dispositioner

Ud fra disse erfaringer var det således Rigspolitiets opfattelse,

at den organisatoriske læring kunne opnås på en mere hensigts-

mæssig og ressourcebesparende måde ved indførelse af en ny

decentral læringsmodel.

På den baggrund besluttede Justitsministeriet, Rigspolitiet og

Rigsadvokaten i marts 2022, at det årlige fælles overblik over

dispositionsklager ophørte fra 2021 og i stedet blev afløst af en

decentral læringsmodel.

Med denne model forholder politikredsene sig løbende til dispo-

sitionsklagerne og vil hurtigt kunne handle på eventuelle uhen-

sigtsmæssigheder i politikredsen. Der vil derudover kunne ske

vidensdeling mellem politikredsene i relevante faglige eller cen-

trale fora med henblik på at opnå organisatorisk læring på tværs

af politikredsene.

Den lokale forankring af overblikket over dispositionsklager

skal også ses i sammenhæng med flerårsaftalen for politi og an-

klagemyndighed 2021-2023, hvor aftaleparterne bag aftalen øn-

skede at skabe en bedre balance mellem et centralt rigspoliti og

det nære politiarbejde tættere på borgerne. Der er på den bag-

grund blevet gennemført en reform af Rigspolitiet, som har re-

duceret antallet af ansatte meget betydeligt. Reformen under-

støttes af en ny ledelses- og styringsmodel for politiet, der med-

fører mere synlighed og ansvar for de lokale politikredse. Ind-

førelsen af en mere decentral læringsmodel for dispositionskla-

ger flugter hermed.

Uagtet den decentrale læringsmodel fører Rigspolitiet tilsyn

med politikredsenes virksomhed, jf. retsplejelovens § 109, stk.

1. Der er tale om et sædvanligt administrativt over-/underord-

nelsesforhold, og Rigspolitiet er således klageinstans i forhold

til politikredsenes afgørelser uden for strafferetsplejen.

Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og

fører tilsyn med disse, jf. retsplejelovens § 99, stk. 2.

I praksis betyder dette, at Rigsadvokaten fører tilsyn med stats-

advokaternes behandling af straffesager og behandler klager

over afgørelser vedrørende strafforfølgning, der er truffet af

statsadvokaterne som 1. instans, og at statsadvokaterne fører til-

syn med politidirektørernes behandling af straffesager og be-

handler klager over afgørelser truffet af politidirektørerne ved-

rørende strafforfølgning, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2.

Rigsadvokaten har fra 2023 fastsat retningslinjer for opfølgning

på dispositionsklagesager behandlet af statsadvokaterne og

Rigsadvokaten.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rapport med data om klager over politiets dispositioner

Rigspolitiet har derudover i forbindelse med ophøret af et gene-

relt overblik over dispositionsklager indført en ny indberet-

ningsordning, hvor alle politikredse og National enhed for Sær-

lig Kriminalitet (NSK) indberetter dispositionsklager og erstat-

ningssager uden for strafferetsplejen om forskelsbehandling på

grund af etnicitet mv. til Rigspolitiet. Formålet med den nye ind-

beretningsordning er at fastholde særligt fokus på disse sager.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet er i dialog om, hvorvidt den

ovenfor beskrevne indberetningsordning også skal gælde for sa-

ger inden for strafferetsplejen.

Rigsadvokaten har i forbindelse med ophøret af det fælles over-

blik iværksat en ordning, hvor dispositionsklagesager inden for

strafferetsplejen om bl.a. forskelsbehandling på grund af etnici-

tet kan udfindes ved et datatræk, når disse er påklaget til stats-

advokaterne.

Endeligt skal det bemærkes, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten

vil indskærpe over for politikredsene, at der med den decentrale

læringsmodel følger et ansvar for at have et løbende, opdateret

lokalt forankret overblik over dispositionsklagerne i de enkelte

politikredse til brug for egen læring og løbende forespørgsler i

forbindelse med aktindsigter, folketingsspørgsmål mv.”

Det er afgørende for danskernes tillid til politiet og til retssamfundet som

helhed, at borgerne oplever, at deres klager bliver taget alvorligt, og at myn-

dighederne tager ved lære af dem. Der skal være åbenhed om, hvad der kla-

ges over til politiet, og hvordan politiet håndterer klagerne.

Som det også fremgår af Rigspolitiets bidrag til besvarelsen, var baggrunden

for afskaffelsen af det årlige overblik over klager over politiets dispositio-

ner, at det var Rigspolitiets opfattelse, at læringen af de enkelte sager kan

opnås på en mere hensigtsmæssig og ressourcebesparende måde end ved et

årligt fælles overblik. Det har jeg noteret mig.

Jeg har dog samtidig en klar forventning om, at de enkelte politikredse føl-

ger op på den beslutning, der blev truffet sidste år, og sørger for, at man

lokalt har et overblik over, hvad der klages over, og hvordan politiet sikrer

læring af det.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil

indskærpe over for politikredsene, at der med den decentrale læringsmodel

følger et ansvar for at have et løbende, opdateret og lokalt forankret overblik

Side 4/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil redegøre for, om han igen vil sikre en årlig rapport med data om klager over politiets dispositioner

over dispositionsklagerne i de enkelte politikredse

–

både for politikredse-

nes egen læring og for at kunne besvare henvendelser fra offentligheden.

Side 5/5