Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687603_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2023
Politikontoret
Freja Bruun
2023-0030-8504
2763375
Besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange sager, der tabes på
gulvet, fordi politi og statsadvokat begår fejl som i Elisabeths
sag, jf. 21 Søndag ”Elisabeths voldtægtssag blev glemt” på DR
den 5. marts 2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
og Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at
det er meget beklageligt, at der er sager, hvor der er sket men-
neskelige fejl, som har betydet, at forurettede ikke er blevet un-
derrettet, eller at fristen for omgørelse er overskredet. Selv om
sådanne fejl desværre aldrig helt vil kunne undgås, idet fejlene
netop er menneskelige, skal risikoen for, at de opstår, begrænses
mest muligt, og der er derfor også lokalt iværksat en række ini-
tiativer med henblik herpå, der redegøres for nedenfor.
Spørgsmålet er forstået således, at der ønskes oplysning om an-
tallet af sager om personfarlig kriminalitet, herunder sager om
seksualforbrydelser, hvor der ikke er givet underretning til for-
urettede, herunder for sen underretning i forhold til klagefristen,
jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, og § 749, stk. 3.
Rigsadvokaten kan hertil oplyse, at det ikke er muligt ved et
elektronisk datatræk at tilvejebringe de ønskede oplysninger.
Rigsadvokaten har derfor i stedet indhentet udtalelser fra Stats-
advokaten i København og Statsadvokaten i Viborg, der har ind-
hentet udtalelser fra de lokale politikredse. Det skal i den for-
bindelse bemærkes, at da hverken statsadvokaternes sagsbe-
handlingssystem (PLATINA) eller politikredsenes sagsbehand-
lingssystem (POLSAS) heller giver mulighed for at fremsøge de
pågældende sager, beror udtalelserne fra statsadvokaterne og
politikredsene på forespørgsler blandt medarbejderne. Antallet
af identificerede sager er derfor behæftet med usikkerhed.
Statsadvokaten i Viborg har på baggrund af de indkomne bidrag
identificeret i alt fire sager. Det drejer sig om én sag fra Østjyl-
lands Politi, to sager fra Sydøstjyllands Politi og én sag fra Fyns
Politi.
Statsadvokaten i København har på baggrund af de indkomne
bidrag ligeledes identificeret i alt fire sager. Det drejer sig om
én sag fra Sydsjælland og Lolland-Falsters
Politi (”Elisabeth-
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren
sagen”), én sag
fra Nordsjællands Politi, én sag fra Københavns
Politi og én sag fra Statsadvokaten i København.
I alle otte identificerede sager beror den manglende eller for
sene underretning af forurettede på beklagelige menneskelige
fejl. Der er lokalt fulgt op på fejlene i relevant omfang i form af
bl.a. indskærpelser, ændrede sagsgange m.v.
Herudover er Rigsadvokaten bekendt med yderligere to sager,
hvor konkrete fejl har betydet, at omgørelsesfristerne er sprun-
get, uden at statsadvokaterne har vurderet sagerne.
Statsadvokaterne har supplerende bemærket, at navnlig vold-
tægtsområdet har haft et stort tilsynsmæssigt fokus i årene 2015-
2020. En central del af tilsynet har været at sikre, at anmeldelser
om voldtægt bliver registreret korrekt på skarpe journalnumre
(dvs. sager, hvor der er mistanke om, at et strafbart forhold er
begået, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet), at forurettede
får korrekt vejledning og bistand under sagen, samt at foruret-
tede bliver underrettet om afgørelsen og får vejledning om kla-
gemulighederne. I forbindelse med tilsynet har man i årene
2015-2018 systematisk gennemgået voldtægtssager, der var
henlagt i perioden fra den 1. januar til den 1. august i de respek-
tive år. Der sås en tæt sammenhæng imellem korrekt registrering
og kvaliteten, idet sager på undersøgelsesnummer (dvs. sager,
hvor det er uklart, om der er tale om et strafbart forhold, og/eller
hvilken straffebestemmelse der kan være overtrådt) i meget høj
grad ikke blev behandlet af sagsbehandlere med de rette kom-
petencer. Således var der i flere af de sager, der alene var regi-
stret på undersøgelsesnummer, ikke givet skriftlig underretning
til forurettede med korrekt klagevejledning. Dette gjorde sig
særligt gældende for de sager, der blev gennemgået i 2015, mens
denne mangel i 2016 og i 2017 kun sås i helt enkeltstående til-
fælde. I takt med at brugen af undersøgelsesnumre er ophørt, er
det statsadvokaternes antagelse, at mange formelle kvalitets-
mangler er minimeret.
Statsadvokaten i København har endvidere oplyst, at der i flere
politikredse er iværksat forskellige initiativer med henblik på at
styrke underretningen af de forurettede.
Midt- og Vestsjællands Politi iværksatte således eksempelvis i
2022 på forsøgsbasis et initiativ, hvorefter politiet orienterede
den forurettede i voldtægtssager mundtligt om henlæggelsen el-
ler påtaleopgivelsen i en sag forud for afsendelsen af afgørelsen
til borgerens e-Boks. Politikredsen har efterfølgende besluttet at
gøre ordningen permanent, og der skal således som udgangs-
punkt ske mundtlig orientering af forurettede i voldtægtssager,
inden afgørelsen om påtaleopgivelse eller henlæggelse sendes
til pågældende.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren
Københavns Vestegns Politi havde i 2020 et projekt særligt
møntet på at forbedre borgernes tilfredshed med politiets betje-
ning, hvor det i januar 2021 blev indført, at der skal tages per-
sonlig kontakt til forurettede i sager, der henlægges, når sagerne
vedrører voldtægt, kvalificeret vold og røveri. Dette betyder, at
politiet forud for afsendelsen af afgørelsen til forurettedes e-
Boks orienterer den forurettede mundtligt i voldtægtssager, sa-
ger om kvalificeret vold samt i sager om røveri om henlæggel-
sen eller påtaleopgivelsen i sagen.”
Der henvises afslutningsvis til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 4/4