REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8504

2763375

Besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange sager, der tabes på

gulvet, fordi politi og statsadvokat begår fejl som i Elisabeths

sag, jf. 21 Søndag ”Elisabeths voldtægtssag blev glemt” på DR

den 5. marts 2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

og Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at

det er meget beklageligt, at der er sager, hvor der er sket men-

neskelige fejl, som har betydet, at forurettede ikke er blevet un-

derrettet, eller at fristen for omgørelse er overskredet. Selv om

sådanne fejl desværre aldrig helt vil kunne undgås, idet fejlene

netop er menneskelige, skal risikoen for, at de opstår, begrænses

mest muligt, og der er derfor også lokalt iværksat en række ini-

tiativer med henblik herpå, der redegøres for nedenfor.

Spørgsmålet er forstået således, at der ønskes oplysning om an-

tallet af sager om personfarlig kriminalitet, herunder sager om

seksualforbrydelser, hvor der ikke er givet underretning til for-

urettede, herunder for sen underretning i forhold til klagefristen,

jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, og § 749, stk. 3.

Rigsadvokaten kan hertil oplyse, at det ikke er muligt ved et

elektronisk datatræk at tilvejebringe de ønskede oplysninger.

Rigsadvokaten har derfor i stedet indhentet udtalelser fra Stats-

advokaten i København og Statsadvokaten i Viborg, der har ind-

hentet udtalelser fra de lokale politikredse. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at da hverken statsadvokaternes sagsbe-

handlingssystem (PLATINA) eller politikredsenes sagsbehand-

lingssystem (POLSAS) heller giver mulighed for at fremsøge de

pågældende sager, beror udtalelserne fra statsadvokaterne og

politikredsene på forespørgsler blandt medarbejderne. Antallet

af identificerede sager er derfor behæftet med usikkerhed.

Statsadvokaten i Viborg har på baggrund af de indkomne bidrag

identificeret i alt fire sager. Det drejer sig om én sag fra Østjyl-

lands Politi, to sager fra Sydøstjyllands Politi og én sag fra Fyns

Politi.

Statsadvokaten i København har på baggrund af de indkomne

bidrag ligeledes identificeret i alt fire sager. Det drejer sig om

én sag fra Sydsjælland og Lolland-Falsters

Politi (”Elisabeth-

Side 2/4

sagen”), én sag

fra Nordsjællands Politi, én sag fra Københavns

Politi og én sag fra Statsadvokaten i København.

I alle otte identificerede sager beror den manglende eller for

sene underretning af forurettede på beklagelige menneskelige

fejl. Der er lokalt fulgt op på fejlene i relevant omfang i form af

bl.a. indskærpelser, ændrede sagsgange m.v.

Herudover er Rigsadvokaten bekendt med yderligere to sager,

hvor konkrete fejl har betydet, at omgørelsesfristerne er sprun-

get, uden at statsadvokaterne har vurderet sagerne.

Statsadvokaterne har supplerende bemærket, at navnlig vold-

tægtsområdet har haft et stort tilsynsmæssigt fokus i årene 2015-

2020. En central del af tilsynet har været at sikre, at anmeldelser

om voldtægt bliver registreret korrekt på skarpe journalnumre

(dvs. sager, hvor der er mistanke om, at et strafbart forhold er

begået, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet), at forurettede

får korrekt vejledning og bistand under sagen, samt at foruret-

tede bliver underrettet om afgørelsen og får vejledning om kla-

gemulighederne. I forbindelse med tilsynet har man i årene

2015-2018 systematisk gennemgået voldtægtssager, der var

henlagt i perioden fra den 1. januar til den 1. august i de respek-

tive år. Der sås en tæt sammenhæng imellem korrekt registrering

og kvaliteten, idet sager på undersøgelsesnummer (dvs. sager,

hvor det er uklart, om der er tale om et strafbart forhold, og/eller

hvilken straffebestemmelse der kan være overtrådt) i meget høj

grad ikke blev behandlet af sagsbehandlere med de rette kom-

petencer. Således var der i flere af de sager, der alene var regi-

stret på undersøgelsesnummer, ikke givet skriftlig underretning

til forurettede med korrekt klagevejledning. Dette gjorde sig

særligt gældende for de sager, der blev gennemgået i 2015, mens

denne mangel i 2016 og i 2017 kun sås i helt enkeltstående til-

fælde. I takt med at brugen af undersøgelsesnumre er ophørt, er

det statsadvokaternes antagelse, at mange formelle kvalitets-

mangler er minimeret.

Statsadvokaten i København har endvidere oplyst, at der i flere

politikredse er iværksat forskellige initiativer med henblik på at

styrke underretningen af de forurettede.

Midt- og Vestsjællands Politi iværksatte således eksempelvis i

2022 på forsøgsbasis et initiativ, hvorefter politiet orienterede

den forurettede i voldtægtssager mundtligt om henlæggelsen el-

ler påtaleopgivelsen i en sag forud for afsendelsen af afgørelsen

til borgerens e-Boks. Politikredsen har efterfølgende besluttet at

gøre ordningen permanent, og der skal således som udgangs-

punkt ske mundtlig orientering af forurettede i voldtægtssager,

inden afgørelsen om påtaleopgivelse eller henlæggelse sendes

til pågældende.

Side 3/4

Københavns Vestegns Politi havde i 2020 et projekt særligt

møntet på at forbedre borgernes tilfredshed med politiets betje-

ning, hvor det i januar 2021 blev indført, at der skal tages per-

sonlig kontakt til forurettede i sager, der henlægges, når sagerne

vedrører voldtægt, kvalificeret vold og røveri. Dette betyder, at

politiet forud for afsendelsen af afgørelsen til forurettedes e-

Boks orienterer den forurettede mundtligt i voldtægtssager, sa-

ger om kvalificeret vold samt i sager om røveri om henlæggel-

sen eller påtaleopgivelsen i sagen.”

Der henvises afslutningsvis til Justitsministeriets samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4