Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687602_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2023
Politikontoret
Freja Bruun
2023-0030-8521
2764532
Besvarelse af spørgsmål nr. 421 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 421 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. ,om i hvor mange sager, hvor der tilsyneladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende oplysninger den 5. og 6. marts 2023, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 421 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kulegrave i hvor mange sager, hvor der tilsyne-
ladende er fundet graverende fejl i myndighedernes arbejde med
det resultat, at gerningsmænd er gået fri, jf. DR’s omfattende
oplysninger den 5. og 6. marts 2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har forstået spørgsmålet således, at der spørges
til samtlige sager, herunder sager om seksualforbrydelser, hvor
der er sket fejl hos politiet og anklagemyndigheden, som har ført
til, at gerningspersoner er gået fri.
Rigsadvokaten kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektro-
nisk datatræk at tilvejebringe oplysninger om antallet af sager,
hvori fejl fra politiets og anklagemyndighedens side måtte have
ført til, at gerningspersoner er gået fri.
Rigsadvokaten skal hertil for god ordens skyld bemærke, at
selvom der i en sag er begået fejl i sagsbehandlingen ved politiet
eller anklagemyndigheden i forbindelse med sagens efterforsk-
ning eller eventuel tiltalerejsning, er det ikke ensbetydende med,
at den pågældende sag ville have kunnet føre til domfældelse,
såfremt fejlen ikke var begået.
Er en forurettet ved en fejl eksempelvis ikke blevet underrettet
om, at vedkommendes anmeldelse er blevet henlagt, og når den
forurettede som følge heraf ikke at påklage afgørelsen om hen-
læggelse inden for klagefristen, er der således ingen garanti for,
at statsadvokaten i tilfælde af en rettidig klage ville have truffet
beslutning om, at efterforskningen skulle genoptages. Der er
heller ingen garanti for, at en yderligere efterforskning i øvrigt
ville have ført til en tiltalerejsning, eller at en tiltalerejsning ville
have ført til en domfældelse.”
Der henvises desuden til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2