Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2693113_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. april 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0030-8520
2764511
Besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. ,om man har til hensigt at tage de sager op, hvor gerningsmændene har begået seksuelle overgreb og er gået fri på grund af politiets fejl, så de kan blive retsforfulgt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om man har til hensigt at tage de sager
op, hvor gerningsmændene har begået seksuelle overgreb og er
gået fri på grund af politiets fejl, så de kan blive retsforfulgt, idet
der henvises til artiklen ”Politiet har begået alvorlige
fejl i straf-
fesager: Gerningsmænd kan være gået fri”, dr.dk den 6. marts
2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Statsadvokaten
i Viborg har for så
vidt angår ”Sophie-sagen”
oplyst, at det ikke var muligt at forfølge eventuelle overtrædel-
ser af strakstilholdet af 21. december 2018 og tilholdet af 27.
marts 2019 på grund af væsentlige, formelle sagsbehandlings-
fejl. Statsadvokaten har endvidere oplyst, at der ikke umiddel-
bart ses at være grundlag for genoptagelse af sagen, jf. retsple-
jelovens § 975, idet der ikke er fremkommet nye beviser af vægt.
Det er endvidere Statsadvokatens vurdering, at det samlet set
forventeligt ikke ville have medført en højere straf, såfremt for-
holdene var pådømt under sagen, der nu er anket.
For så vidt angår ”Marie-sagen” har Statsadvokaten i Viborg
oplyst, at efterforskningen blev indstillet og sagen sluttet efter
retsplejelovens § 749, stk. 2. Mistænkte er afhørt til sagen og
underrettet om Nordjyllands Politis afgørelse den 6. april 2020,
hvilket blev tiltrådt af Statsadvokaten i Viborg den 27. maj
2020. Statsadvokaten i Viborg har vurderet, at der ikke umid-
delbart ses grundlag for genoptagelse af sagen, jf. retsplejelo-
vens § 975, da der ikke er fremkommet nye beviser af vægt.
Statsadvokaten i København har oplyst, at Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi ved brev af 2. marts 2023 har modtaget en
begæring om genoptagelse af en af de konkrete sager
(”Elisa-
beth-sagen”). Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling
til begæringen. Statsadvokaten har endvidere oplyst, at der i de
resterende tre sager ikke er søgt genoptagelse. Statsadvokaten
har mere generelt bemærket, at en eventuel genoptagelse af sa-
gerne i alle tilfælde vil være betinget af, at betingelserne i rets-
plejelovens § 975 om genoptagelse er opfyldt, herunder bl.a. at
der er fremkommet nye beviser af vægt, og at der ikke er ind-
trådt forældelse.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. ,om man har til hensigt at tage de sager op, hvor gerningsmændene har begået seksuelle overgreb og er gået fri på grund af politiets fejl, så de kan blive retsforfulgt, til justitsministeren
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 5. april 2023 af
spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3