REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. ,om at kommentere artiklen Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri, dr.dk den 6. marts 2023, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april 2023

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8503

2763368

Besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/14

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. ,om at kommentere artiklen Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri, dr.dk den 6. marts 2023, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om det er fair, at klagefristen i Eli-

sabeths sag "springer" på grund af politiet, og vil ministeren re-

degøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage på baggrund af

sagen, herunder redegøre for ministerens syn på at ændre loven,

så offeret/anmelderen får en erstatning, når det ikke er forhold

hos offeret, der gør, at en sag tabes på gulvet, som beskrevet i

21 Søndag ”Elisabeths voldtægtssag blev glemt” på DR den 5.

marts 2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

og Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at

det er meget beklageligt, at der er sket fejl i behandlingen af de

pågældende sager. Som det fremgår nedenfor, er der i alle til-

fælde, hvor der er sket fejl, tale om beklagelige menneskelige

fejl, og sådanne fejl vil desværre aldrig helt kunne undgås. Risi-

koen for, at fejlene opstår, skal imidlertid begrænses mest mu-

ligt, og der er derfor både lokalt og centralt iværksat en række

initiativer med henblik herpå.

”Elisabeth”-sagen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-

sen den 23. oktober 2019 modtog en anmeldelse om, at otte ele-

ver på en højskole i perioden fra den 2. september 2019 til den

11. oktober 2019 havde været udsat for seksuelle overgreb be-

gået af en anden elev på skolen.

Politikredsen iværksatte herefter efterforskning af sagen. I den

forbindelse blev der i perioden indtil medio februar 2020 gen-

nemført afhøring af de otte elever og en lærer på højskolen. Der

blev ikke foretaget afhøring af den person, der ifølge oplysnin-

gerne i artiklen var ven til den mistænkte. I efterforskningen ind-

gik imidlertid et brev, som den mistænkte havde skrevet til de

øvrige elever på skolen, og et brev, som den mistænkte havde

skrevet til den ene af anmelderne.

Den mistænkte elev blev den 25. juni 2020 sigtet for voldtægt

efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, subsidiært efter straffelo-

vens § 216, stk. 1, nr. 2, begået mod én af de otte elever (”Eli-

sabeth”). Den sigtede blev afhørt den 20. juli 2020. Efter politi-

kredsens vurdering var det en fejl, at afhøringen og sigtelsen

ikke skete tidligere.

Side 2/14

Den 11. august 2020 indstillede anklagemyndigheden i Sydsjæl-

lands og Lolland-Falsters Politi i medfør af retsplejelovens §

749, stk. 2, efterforskningen i sagen vedrørende syv af de otte

elever, hvilket de syv elever og den mistænkte ved brev af 11.

august 2020 blev underrettet om.

Samme dag opgav anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lol-

land-Falsters Politi sigtelsen vedrørende voldtægt i relation til

den ottende elev (”Elisabeth”), idet videre forfølgning ikke

fandtes at kunne føre til, at den sigtede ville blive dømt skyldig

i voldtægt, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Den sigtede

blev underrettet herom ved brev af 11. august 2020.

Ved e-mail

af 19. november 2020 anmodede ”Elisabeths” bi-

standsadvokat om status i sagen. Sydsjællands og Lolland-Fals-

ters Politi blev i den forbindelse opmærksom på, at der ved en

meget beklagelig menneskelig fejl ikke var sket underretning af

”Elisabeth” og bistandsadvokaten. Politikredsen underrettede

derfor den 3. december 2020 ”Elisabeth” om afgørelsen,

lige-

som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved en telefonsam-

tale den 5. december 2020 beklagede fejlen over for den pågæl-

dende.

Den manglende underretning betød, at ”Elisabeth” ikke havde

mulighed for at påklage afgørelsen til Statsadvokaten i Køben-

havn, da omgørelsesfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2,

var udløbet.

Ved brev af 9. december 2020 påklagede bistandsadvokaten al-

ligevel Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis afgørelse. Uag-

tet at omgørelsesfristen var sprunget, valgte Statsadvokaten i

København at foretage en indholdsmæssig vurdering af sagen

og erklærede sig i den forbindelse enig i afgørelsen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ved brev af 2. marts

2023 modtaget en begæring om genoptagelse af den konkrete

sag. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til begæ-

ringen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politikred-

sen generelt har stort fokus på behandlingen af voldtægtssager.

Det indebærer bl.a., at der ugentligt bliver udarbejdet datatræk

over verserende voldtægtssager, som efterfølgende drøftes på

møder mellem politiet og anklagemyndigheden. Det er som

følge af den konkrete sag indskærpet, at det i forbindelse med

den løbende opfølgning på de verserende sager skal sikres, at

der er fremdrift i sagsbehandlingen, og at alle relevante efter-

forskningsskridt bliver overvejet og gennemført i rette tid.

Side 3/14

Som led i indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbe-

stemmelse, der først blev indført efter anmeldelsen af den på-

gældende sag, og iværksættelsen af tiltag i flerårsaftalen for po-

litiet og anklagemyndigheden om at forbedre forholdene for

voldtægtsofre, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i

2021

–

ligesom landets øvrige politikredse

–

oprettet et tværfag-

ligt specialiseret team, der skal løfte kvaliteten af politikredsens

behandling af sager om bl.a. voldtægt.

Et væsentligt opmærksomhedspunkt i teamets arbejde er netop

at sikre, at der i anmeldte voldtægtssager, hvor det er besluttet

ikke at rejse tiltale, sker opfølgning over for den forurettede i

sagen. Opfølgningen indebærer, at der tages telefonisk kontakt

til den pågældende, som orienteres om afgørelsen og begrundel-

sen for afgørelsen. Orienteringen sker bl.a. på baggrund af data-

træk over voldtægtssager, hvor der er truffet afgørelse om, at

sigtelsen opgives. Udover at sikre telefonisk opfølgning over for

den forurettede udgør datatrækket en yderligere kontrolforan-

staltning, som har til formål at sikre, at den forurettede under-

rettes om afgørelser inden klagefristens udløb. Den ændrede

procedure vil således kunne være med til at undgå sagsbehand-

lingsfejl.

”Amanda”-sagen

Københavns Vestegns Politi har om den konkrete straffesag op-

lyst, at sagen vedrørte flere forhold af blufærdighedskrænkelse

begået over en årrække mod tre forskellige forurettede, herunder

den forurettede ”Amanda”.

Københavns Vestegns Politi modtog

den 24. november 2014 anmeldelsen fra ”Amandas” søster.

”Amanda” blev afhørt dagen efter.

Den 22. april 2015 opgav Københavns Vestegns Politi påtale i

sagen vedrørende ”Amanda”.

Ved brev af 22. maj 2015 påklagede ”Amandas” advokat afgø-

relsen til Statsadvokaten i København.

Ved en gennemgang af sagen er det konstateret, at slutningsskri-

velsen til den sigtede

samt til forurettede ”Amanda” er dateret

den 22. april 2015, mens de øvrige slutningsskrivelser i sagen er

dateret den 27. april 2015. Det har ikke været muligt at fast-

lægge, hvornår de enkelte breve er afsendt til modtagerne, idet

politikredsen på tidspunktet for sagen ikke særskilt registrerede

afsendelsestidspunkter. Det er imidlertid kutyme i politikredsen,

at alle slutningsskrivelser i en sag sendes samtidig til alle parter,

hvilket også var kutyme på det pågældende tidspunkt. Det er

derfor politikredsens opfattelse, at alle breve i sagen

–

på trods

af forskellige brevdatoer

–

reelt blev afsendt den 27. april 2015.

Side 4/14

Sigtede modtog dog et brev, som var dateret den 22. april 2015,

hvorfor omgørelsesfristen løb fra denne dato. Det fremgik imid-

lertid af politikredsens indstilling til Statsadvokaten i Køben-

havn af 12. juni 2015, at omgørelsesfristen var den 27. juni 2015

og ikke den 22. juni 2015, hvilket beroede på en beklagelig fejl

fra politikredsens side.

Statsadvokaten i København omgjorde ved afgørelse af 26. juni

2015 politikredsens afgørelse om påtaleopgivelse og anmodede

om, at der blev rejst tiltale i sagen. Samme dag fremsendte stats-

advokaten sagen til Københavns Vestegns Politi med anmod-

ning om forkyndelse af afgørelsen inden udløbet af lørdag den

27. juni 2015.

Da omgørelsesfristen rettelig udløb den 22. juni 2015, og Kø-

benhavns Vestegns Politi modtog beslutningen om omgørelse

fra statsadvokaten den 26. juni 2015, var fristen for rettidig for-

kyndelse af omgørelsen for den sigtede allerede sprunget ved

modtagelsen af omgørelsesskrivelsen fra statsadvokaten.

Da hverken statsadvokaten eller Københavns Vestegns Politi

var opmærksom på fejlen i datoen for omgørelsen, har man taget

udgangspunkt i en forkert dato i den videre proces i forhold til

forkyndelsen.

Ved modtagelse af anmodningen om forkyndelse i politikred-

sens eftersøgningsafdeling blev sigtede i sagen forsøgt truffet

telefonisk og siden personligt på bopælen, dog uden at den på-

gældende blev truffet.

Ved en fejl blev anmodningen om forkyndelse ved arbejdstids

ophør fredag ikke videregivet til politiets vagtcentral med hen-

blik på yderligere forsøg på forkyndelse i løbet af lørdag den 27.

juni 2015, hvorfor forkyndelse først skete efter udløb af den to-

måneders frist, der gælder for omgørelse af en påtaleopgivelse.

Københavns Vestegns Politi har beklaget, at der ikke skete ret-

tidig forkyndelse i sagen. Statsadvokaten i København har des-

uden beklaget, at statsadvokaten ved behandlingen af sagen ikke

var opmærksom på, at omgørelsesfristen rettelig var den 22. juni

2015.

Københavns Vestegns Politi har i anledning af nærværende sag

indskærpet vigtigheden af korrekte datoangivelser og skærpet

opmærksomhed på omgørelsesfrister over for medarbejdere i

kredsen. Københavns Vestegns Politi har desuden beklaget for-

løbet over for

”Amanda”.

Københavns Vestegns Politi har desuden oplyst, at der i politi-

kredsen i de senere år er taget en række skridt til at effektivisere

Side 5/14

eftersøgningen af personer, der er efterlyst til forkyndelse, an-

holdelse, afsoning mv.

Således er politikredsens eftersøgningsteam blevet opnormeret,

ligesom opgaven i dag er samlet under kredsens Drifts- og Visi-

tationscenter. Dette sikrer både driftsledelse og driftsstyring i

teamet, ligesom det i højere grad gør det muligt at indsætte de

nødvendige ressourcer til at udfinde de personer, der f.eks. søger

at unddrage sig myndighedernes opmærksomhed.

Det bemærkes endvidere, at reglerne om forkyndelse er ændret,

således at der efter retsplejelovens § 724, stk. 2, i dag alene skal

være givet meddelelse om omgørelsen via Digital Post eller

sendt anbefalet brev om dette. Afgørelser om omgørelse skal så-

ledes ikke længere forkyndes.

”Cecilie”-sagen

Københavns Politi har oplyst, at man den 19. juni 2011 modtog

en anmeldelse indgivet af den forurettede om, at hun havde væ-

ret udsat for trusler og tvunget til oralsex. Sagen blev oprettet på

et undersøgelsesnummer i politiets systemer, og der skete

samme dag afhøring af den forurettede.

Ifølge registreringer i politiets sagsstyringssystem blev sagen

henlagt den 9. juli 2014. Det fremgår ikke, om den forurettede

på dette tidspunkt blev orienteret om, at sagen blev henlagt.

På baggrund af statsadvokatens gennemgang af alle undersøgel-

sessager, der blev henlagt i 2014, blev Københavns Politi i fe-

bruar 2016 opmærksom på sagen, herunder at der ikke var fore-

taget afhøring af den mistænkte i sagen. Af registreringer i poli-

tiets sagsstyringssystem (POLSAS) fremgår det, at Københavns

Politi den 5. juli 2016 konstaterede, at sagens akter var bortkom-

met.

Der blev efterfølgende foretaget afhøring af den mistænkte i sa-

gen den 31. oktober 2016. Det fremgår af afhøringsrapporten, at

der skete afhøring uden sigtelse, men at den mistænkte blev

gjort opmærksom på, at han ikke havde pligt til at udtale sig,

ligesom han blev vejledt om muligheden for advokatbistand.

Københavns Politi besluttede herefter ved afgørelse af 14. no-

vember 2016 at indstille efterforskningen i sagen i medfør af

retsplejelovens § 749, stk. 2. Den forurettede modtog skrivelse

af samme dato, hvori hun blev orienteret om afgørelsen og mu-

ligheden for at klage.

Statsadvokaten i København har supplerende oplyst, at sagen

ikke ses at være påklaget.

Side 6/14

Københavns Politi har oplyst, at der igennem en årrække har

været et stort og vedvarende fokus på hurtig og korrekt behand-

ling af alle personfarlige sager, herunder fokus på hvordan den

forurettedes retsstilling i disse sager kan styrkes og forbedres.

Dette har bl.a. medført, at den forurettede nu som udgangspunkt

tildeles en kontaktperson i politiet, ligesom der i retsplejelovens

§ 741 a er indført en udvidet mulighed for beskikkelse af en bi-

standsadvokat til den forurettede i sager om seksualforbrydelser.

Der er i politi og anklagemyndighed endvidere stort fokus på

tidlig beskikkelse af en bistandsadvokat for den forurettede, så-

ledes at bistandsadvokaten f.eks. kan deltage i afhøringer hos

politiet samt bistå med råd og vejledning til den forurettede

igennem hele straffesagskæden.

I sager om seksualforbrydelser underrettes alle forurettede

skriftligt om udfaldet af deres anmeldelse til politiet, uanset om

efterforskningen standses efter retsplejelovens § 749, stk. 2, om

sagen påtaleopgives i medfør af retsplejelovens § 721, eller om

der rejses tiltale i sagen. Der er endvidere i anklagemyndigheden

stort fokus på, at afgørelser i sager om seksualforbrydelser skal

ledsages af en god begrundelse, således at den forurettede mod-

tager en grundig og fyldestgørende afgørelse i alle sager.

Det er endvidere blevet besluttet i politikredsen, at alle vold-

tægtssager i Københavns Politi skal behandles i Advokaturen

for Personfarlig Kriminalitet (APK) for at sikre, at sagerne be-

handles ens og af medarbejdere med tilstrækkelig juridisk spe-

cialviden om sagskategorien. Heraf følger også, at APK træffer

afgørelse i alle voldtægtssager, uanset om efterforskningen

standses efter retsplejelovens § 749, stk. 2, om sagen påtaleop-

gives i medfør af retsplejelovens § 721, eller om der rejses tiltale

i sagen. Det er ligeledes anklagere fra APK, der møder i hoved-

forhandlingen i alle disse sager i retten.

”Sophie”-sagen

Østjyllands Politi har oplyst, at den i artiklen omtalte ”Sophie”

den 21. december 2018 fremsatte begæring til Østjyllands Politi

om, at der blev meddelt et tilhold til hendes ekskæreste. Den 21.

december 2018 udstedte Østjyllands Politi et strakstilhold til den

pågældende.

Den 3. april 2019 oplyste Østjyllands Politi ”Sophie” om, at det

udstedte strakstilhold var ugyldigt, da ekskæresten ikke var ble-

vet partshørt inden udstedelse af strakstilholdet. Østjyllands Po-

liti oplyste samtidig, at politiet havde genoptaget sagen om til-

hold, og at ekskæresten den 27. marts 2019 var meddelt et ordi-

nært tilhold gældende i 5 år. Den 20. september 2019 meddelte

Østjyllands

Politi ”Sophie”, at det ordinære tilhold var ugyldigt,

da tilholdet ikke var forkyndt korrekt for ekskæresten. Den 23.

Side 7/14

september 2019 blev ekskæresten meddelt et nyt tilhold gæl-

dende i 5 år.

De væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med udstedelse

af strakstilholdet den 21. december 2018 og det ordinære tilhold

den 27. marts 2019 medførte, at Østjyllands Politi opgav påtale

mod ekskæresten for flere overtrædelser af de to tilhold, der var

begået før den 23. september 2019.

Den 22. februar 2022 blev ekskæresten idømt fængsel i 8 måne-

der for bl.a. flere forhold af vold mod

”Sophie”

og to overtræ-

delser af tilholdet af 23. september 2019. De to overtrædelser af

tilholdet blev begået henholdsvis den 16. november 2019 og den

18. december 2019.

Dommen er anket til Vestre Landsret. Sagen er p.t. ikke beram-

met.

Østjyllands Politi har oplyst, at der i oktober 2019

–

på baggrund

af den konkrete sag

–

blev afholdt et møde mellem den fagan-

svarlige anklager og den politiafdeling, som havde behandlet sa-

gen. På mødet blev reglerne for forkyndelse gennemgået, og der

blev som opfølgning på mødet udarbejdet en ny lokal forkyn-

delsesformular med henblik på at sikre korrekt forkyndelse i alle

sager. Endvidere omorganiserede politikredsen sit arbejde med

sagsbehandling af tilholdssager.

Østjyllands Politi har desuden oplyst, at tilholdssager løbende

har været og fortsat er et emne på anklagemyndighedens tilsyns-

besøg i de relevante politiafdelinger, og anklagemyndigheden

fulgte op på den konkrete sag i forbindelse med et tilsynsbesøg

den 22. oktober 2019. Endelig har Ledelsessekretariatet i Øst-

jyllands Politi ved afgørelse af 16. december 2022 udtalt kritik

af politiets dispositioner i forbindelse med udstedelse af strak-

stilholdet af 21. december 2018 og tilholdet af 27. marts 2019.

Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at politikredsen den 1.

januar 2023

–

med henblik på at opnå en mere ensartet praksis

og for at sikre, at borgerne i Østjylland oplever en bedre sags-

behandling af tilholdssager

–

oprettede en ny enhed, der beskæf-

tiger sig specifikt med tilholdssager. Målet med den nye enhed

er at sikre en høj faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen af til-

holdssager, herunder sikre at der ikke sker væsentlige sagsbe-

handlingsfejl under sagernes behandling. I den nye enhed be-

handles tilholdssager af særligt udpegede polititjenestemænd,

der har de nødvendige faglige kompetencer til at behandle sa-

gerne. Polititjenestemændene skriver udkast til afgørelse om til-

hold mv., hvorefter disse udkast kvalitetssikres og underskrives

af en politikommissær tilknyttet sektionen. Der er endvidere i

Side 8/14

anklagemyndigheden udpeget en fagansvarlig anklager for om-

rådet. De sagsbehandlende polititjenestemænd eller politikom-

missærer kan bl.a. drøfte tvivlsspørgsmål mv. i tilholdssager

med den fagansvarlige anklager og forelægge alle strakstilhold

for den fagansvarlige anklager efter udstedelsen. Den fagansvar-

lige anklager behandler som udgangspunkt alle klager over til-

hold mv. og foretager i forbindelse med forelæggelse af strak-

stilhold og ved behandling af klagesager kvalitets- og legalitets-

kontrol med området.

Østjyllands Politi har endelig oplyst, at det er væsentligt for po-

litikredsen at fastholde fokus på at sikre korrekt sagsbehandling

af tilholdssager, og at behandlingen af tilholdssager derfor også

i 2023 er en del af Østjyllands Politis lokale tilsynsplan.

Statsadvokaten i Viborg har vurderet, at der med de ovenfor be-

skrevne tiltag er taget relevante initiativer, der kan medvirke til,

at lignende fejl ikke bliver begået i fremtiden.

Statsadvokaten i Viborg har endvidere oplyst, at tilholdssager

indgår som led i statsadvokatens løbende tilsynsarbejde med po-

litikredsene, da klager over meddelte tilhold kan påklages til

statsadvokaten, jf. tilholdslovens § 15.

”Marie”-sagen

Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst, at sagen omhandler en an-

meldelse om voldtægt af en 16-årig kvinde

”Marie”

begået den

8. februar 2020 mellem ca. kl. 01.39 og kl. 9.00 i Aalborg efter

en bytur i Jomfru Ane Gade. Anmeldelsen blev indgivet af kvin-

dens far, der blev vejledt om, at han sammen med kvinden skulle

møde personligt op på politigården i Aalborg, så efterforsknin-

gen kunne indledes med det samme. Ved anmeldelsen blev det

oplyst, at

”Marie”

muligvis var blevet udsat for

”drugging”.

Kvinden blev samme eftermiddag personundersøgt af en læge

fra Retsmedicinsk Institut, og der blev i den forbindelse udtaget

en blodprøve. Resultatet af blodprøven viste ikke tegn på indta-

gelse af euforiserende eller bedøvende stoffer. Der var alene

tegn på indtagelse af almindelig Panodil. Under efterforsknin-

gen blev der i øvrigt foretaget en række yderligere efterforsk-

ningsskridt, bl.a. afhøringer af kvinden, kvindens veninde samt

den mistænkte mand. Der blev endvidere rekvireret overvågning

fra Jomfru Ane Gade. Der blev ikke foretaget ransagning af den

mistænkte mands bopæl, og der blev ikke rekvireret videoover-

vågning fra diskoteket, hvor kvinden og den mistænkte mand

mødtes.

Kvindens far samt kvindens bistandsadvokat fremsatte under ef-

terforskningen et ønske om, at der blev udtaget en hårprøve fra

Side 9/14

kvinden, hvilket Nordjyllands Politi ikke efterkom, idet en rets-

kemiker ved Retskemisk Institut oplyste, at sandsynligheden for

at finde andre stoffer ved en hårprøve var minimal/ikke eksiste-

rende, da man ikke havde fundet spor efter stoffer ved blodprø-

ven.

Nordjyllands Politi traf den 6. april 2020 afgørelse om at ind-

stille efterforskningen i sagen i medfør af retsplejelovens § 749,

stk. 2.

Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst, at kredsens af-

gørelse om at indstille efterforskningen blev tiltrådt den 27. maj

2020, idet statsadvokaten efter en vurdering af sagens samlede

omstændigheder ikke fandt grundlag for at træffe afgørelse om,

at efterforskningen skulle fortsætte. Statsadvokaten lagde i den

forbindelse vægt på bl.a. vidneforklaringerne og den retsmedi-

cinske personundersøgelse, der blev foretaget umiddelbart efter

anmeldelsen.

Der er ikke iværksat konkrete initiativer på baggrund af sagen.

Nordjyllands Politi har dog oplyst, at politikredsen i anden an-

ledning har gennemset procedurer for anmeldelse af sager om

drugging og udarbejdet et actioncard på området. Nordjyllands

Politi har desuden oplyst, at der generelt i sager om drugging er

fokus på, hvorvidt der forefindes stoffer hos gerningspersonen.

Iværksættelse af konkrete efterforskningsskridt i den enkelte sag

vil dog fortsat bero på en konkret politifaglig vurdering ud fra

sagens samlede oplysninger.

”Emma”-sagen

Nordsjællands Politi traf den 30. juli 2021 afgørelse om at op-

give påtalen mod sagens person for den 6. juni 2021 at have be-

gået voldtægt

mod ”Emma”

i klitterne ved Hornbæk Havn.

Ved afgørelse af 16. september 2021 omgjorde Statsadvokaten

i København politikredsens afgørelse og besluttede, at politiet

skulle rejse tiltale mod den pågældende.

I den pågældende sag skete der en menneskelig fejl, som des-

værre førte til, at sagens ene part ikke

–

i tide

–

blev underrettet

om, at statsadvokaten vurderede, at der var grundlag for at rejse

tiltale i sagen, og at den pågældende derfor skulle møde i retten.

Under kortlægning af forløbet viste det sig, at det af den medar-

bejder, der behandlede sagen, blev lagt til grund, at vedkom-

mende ikke kunne modtage Digital Post. Derefter blev der efter

sædvanlig praksis udarbejdet et anbefalet brev adresseret til sa-

gens person, men det blev ikke anført, at vedkommende boede

”C/O” på adressen. Da brevet kom retur til

statsadvokaten den

23. september 2021 påstemplet ”ubekendt på adressen”,

fandt

Side 10/14

man desværre ikke anledning til på ny at undersøge den pågæl-

dendes adresseforhold, hvorfor omgørelsen ikke blev meddelt

for sagens person inden fristens udløb.

Fejlen blev opdaget i november 2021, hvor forsvareren i sagen

nedlagde påstand om, at straffesagen skulle afvises, da omgø-

relsesfristen var overskredet, hvilket statsadvokaten måtte til-

slutte sig.

Der har

–

som det fremgår

–

været tale om flere ekspeditionsfejl

i forbindelse med behandlingen af sagen hos Statsadvokaten i

København, hvilket statsadvokaten efterfølgende meget har be-

klaget over for den forurettede i sagen gennem dennes bistands-

advokat.

Statsadvokaten har efterfølgende indskærpet og præciseret de

skriftlige retningslinjer for behandlingen af sager, hvor der skal

meddeles en omgørelse for en person, der har været sigtet, jf.

retsplejelovens § 724, stk. 2. Statsadvokaten har endvidere ind-

ført en regel om, at der foretages kvalitetskontrol af alle omgø-

relsessager, således at proceduren kontrolleres af en faglig an-

svarlig medarbejder, så der altid er to sæt øjne på alle omgørel-

sessager.”

Justitsministeriet kan for så vidt angår adgangen til at få erstatning oplyse,

at efter dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt

kan den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet

udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, rette et erstatningskrav

mod den, der har forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor en

eventuel skade er forvoldt af en offentlig myndighed.

Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne an-

svarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa,

dvs. at der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller

uagtsom adfærd. Skadevolderen skal således have handlet i strid med almin-

delige adfærdsnormer, og dette skal kunne bebrejdes vedkommende.

Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstatningsansvar betin-

get af, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade

og det ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være

årsag til skadens indtræden.

Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er en påregnelig (ad-

ækvat) følge af den skadevoldende handling. Skader, der er helt atypiske og

Side 11/14

tilfældige i forhold til den risiko, som blev fremkaldt ved den skadevoldende

handling, falder normalt uden for erstatningspligten.

Det er fastsat i erstatningsansvarsloven, hvilke poster en skadelidt kan få

erstatning eller godtgørelse for. Det er muligt at få tortgodtgørelse, hvis ska-

delidte har været udsat for en retsstridig krænkelse af eksempelvis sin ære

eller person, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Ved

”tort” forstås i almindelighed en krænkelse, der er egnet til at påvirke

skadelidtes selv- og æresfølelse, dvs. en persons opfattelse af eget værd og

omdømme. Eksempler fra retspraksis på typetilfælde, der berettiger til tort-

godtgørelse, er bl.a. frihedsberøvelse, krænkelse af privatlivets fred, vold-

tægt eller andre seksuelle krænkelser. Det er efter erstatningsansvarslovens

§ 26, stk. 1, en forudsætning, at der er tale om en retsstridig krænkelse. Dette

indebærer, at der foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Det er

ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar, men betingelsen om en culpøs

krænkelse af en vis grovhed vil normalt være opfyldt i de tilfælde, hvor der

foreligger en strafbar krænkelse.

Efter retsplejelovens § 1018 h kan erstatningskrav, der på grundlag af dansk

rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i

anledning af strafferetlig forfølgning, på begæring behandles efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 93 a. Det bemærkes, at en eventuel mulighed for at

få et erstatningskrav behandlet i overensstemmelse med reglerne i retspleje-

lovens kapitel 93 a ikke udelukker et søgsmål i den borgerlige retsplejes

former. Det bemærkes endvidere, at forskellen på et almindeligt civilt er-

statningskrav og et erstatningskrav omfattet af § 1018 h alene er den proces,

hvormed kravet behandles.

Det følger af retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 1. pkt., at det er statsadvokaten,

der træffer afgørelse vedrørende krav om erstatning i medfør af retsplejelo-

vens kapitel 93 a. Klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrø-

rende krav om erstatning behandles af Rigsadvokaten, jf. stk. 3.

Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af rigsadvo-

katen, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter meddelelse om

afslaget begære kravet indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen,

jf. § 1018 f, stk. 1. Sagen indbringes herefter for retten af vedkommende

statsadvokat. Har straffesagen ikke været pådømt, indbringer statsadvokaten

sagen i den retskreds, hvori den pågældende foranstaltning er besluttet, eller

Side 12/14

ved den erstatningssøgendes hjemting. Erstatningssagen behandles i straf-

feretsplejens former, jf. stk. 3.

Efter § 1018 f, stk. 2, beskikkes der en advokat for den erstatningssøgende

på dennes begæring.

Det berører mig dybt at høre om kvindernes fortællinger og de fejl, der er

blevet begået. Det er skadeligt for tilliden til vores retssamfund, at der sker

så alvorlige fejl hos politiet og anklagemyndigheden. Og det er ulykkeligt

for de forurettede, som står tilbage med en krænket retsfølelse, når de ikke

bliver grebet af de myndigheder, der netop er sat i verden for at hjælpe dem.

Hvor end jeg gerne ville, kan jeg desværre ikke udstikke en garanti mod, at

der i fremtiden bliver begået fejl

–

hverken i politiet, anklagemyndigheden

eller på andre områder. Politikredsene løfter på daglig basis en stor og sam-

fundsvigtig opgave. Hvert år behandler politikredsene tusindvis af sager, og

så længe der er mennesker involveret, er der også en vis risiko for fejl.

Det er en prioritet for mig som justitsminister, at politiet og anklagemyndig-

heden lærer af deres fejl og løbende arbejder for at gøre det bedre. Jeg har i

den forbindelse noteret mig, at politiet og anklagemyndigheden som følge

af de konkrete sager har iværksat en række initiativer for at minimere risi-

koen for, at de fejl, der er blevet begået, sker igen. Jeg forventer desuden, at

politikredsene løbende udveksler erfaringer og sikrer læring af hinanden.

Derudover er det vigtigt, at vi fra politisk hold understøtter de tiltag, der er

iværksat lokalt. Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål

nr. 418 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har der igennem de seneste

år været et markant fokus på politiets møde med de forurettede. Med fler-

årsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 har vi

eksempelvis iværksat flere initiativer, der skal styrke politiets og anklage-

myndighedens indsatser på dette område. Der er bl.a. oprettet specialiserede

teams i samtlige landets politikredse med henblik på at løfte kvaliteten i po-

litikredsenes behandling af sager om eksempelvis stalking og voldtægt. Her-

udover er der både i politiet og anklagemyndigheden oprettet uddannelses-

tilbud om anvendelse af traumeinformeret praksis.

Mange af de iværksatte tiltag er kommet til, efter de omtalte fejl har fundet

sted. Jeg håber og tror, at vi over tid vil se en effekt af de nye tiltag

–

både

Side 13/14

når det kommer til at minimere risikoen for fejl, og når det kommer til sikre

et generelt løft af politikredsenes sagsbehandling i mødet med forurettede.

Med hensyn til spørgsmålet om erstatning eller godtgørelse til de berørte

personer vil jeg foretage en høring af vores nabolande med henblik på at

indsamle viden om regler og praksis på området. På den baggrund vil jeg

overveje, om der er behov for at igangsætte yderligere initiativer.

Side 14/14