REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. ,om at kommentere artiklen Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri, dr.dk den 6. marts 2023, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. april

Politikontoret

Freja Bruun

2023-0030-8518

2764450

Besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 418 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. ,om at kommentere artiklen Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri, dr.dk den 6. marts 2023, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 418 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Politiet har begået alvor-

lige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri”, dr.dk

den 6. marts 2023, og i forlængelse heraf tilkendegive, hvilke

initiativer ministeren vil tage i brug for at sikre, at sådanne til-

fælde ikke sker igen, så fremtidige gerningsmænd i lignende sa-

ger vil blive retsforfulgt og ikke går fri?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet beklager i lighed med politikredsene fejlene i de

konkrete sager, og Rigspolitiet har selvsagt stor forståelse for,

at sådanne fejl er særdeles ubehagelige for de forurettede, der i

sager om voldtægt og seksuelle overgreb er særligt sårbare. De

konkrete sager, og de omtalte fejl heri, vedrører perioden fra

2011-2021.

Rigspolitiet skal herefter, for så vidt angår den del af spørgsmå-

let, som vedrører konkrete initiativer, bemærke følgende:

Politiet og anklagemyndigheden har navnlig i de seneste fem år

haft et markant øget fokus på behandlingen af seksualforbrydel-

ser. Rigspolitiet henviser i den forbindelse bl.a. til flerårsaftalen

for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, som

indeholder en række initiativer vedrørende en optimering af be-

handlingen af sager om bl.a. voldtægt og stalking.

Et af initiativerne i flerårsaftalen er indførelsen af tværfaglige

specialiserede teams i alle landets politikredse. De specialise-

rede teams har til opgave at løfte kvaliteten i politikredsenes be-

handling af sager om bl.a. voldtægt og stalking samt styrke de

forurettedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt. Dette

skal bl.a. ske ved at tilføre medarbejderne en øget viden om sa-

ger om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelate-

rede forbrydelser, understøtte efterforskere og forebyggelses-

medarbejdere og forbedre sagsgangene i politikredsene, så poli-

tiets møde med ofrene, herunder i anmeldelsessituationen, byg-

ger på viden om traumer og har fokus på de hjælpe- og beskyt-

telsesforanstaltninger, som kan støtte op om de forurettede efter

forbrydelsen.

Alle landets politikredse har på nuværende tidspunkt oprettet

specialiserede teams.

Side 2/7

Et andet initiativ i flerårsaftalen er en styrkelse af politiets sags-

behandling gennem øget efter- og videreuddannelse. I flerårsaf-

taleperioden uddannes mere end 125 polititjenestemænd i kom-

pleksiteten af den pågældende sagstype, herunder i de forurette-

des traumereaktioner og gerningspersonernes motiver og ad-

færdsmønstre. Politiet har herved fået flere specialiserede efter-

forskere og forebyggelsesmedarbejdere, hvilket har givet faglig-

heden et løft.

Med flerårsaftalen er der endvidere indført et initiativ om syste-

matisk identifikation af sager om vold i nære relationer, stalking

samt æresrelaterede forbrydelser. Med initiativet er der udviklet

en it-løsning, der muliggør en løbende og mere systematisk

fremsøgning og visitering af sager inden for området, således at

det i højere grad sikres, at politiet kan iværksætte nødvendige

hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger med den fornødne hur-

tighed.

Siden den 1. januar 2022 har det på baggrund af et initiativ fra

flerårsaftalen desuden været muligt for politiet at tilbyde perso-

ner, der anmelder at have været udsat for voldtægt, at politiets

afhøring af vedkommende optages på video med henblik på an-

vendelse af optagelsen som bevis under retssagens hovedfor-

handling. Efter de tidligere regler kunne der som udgangspunkt

kun ske videoafhøring i sager om voldtægt, hvis forurettede var

under 15 år. Formålet med at optage afhøringen på video med

henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under retssagens

hovedforhandling var bl.a. at undgå retraumatisering på grund

af gentagne afhøringer.

Der er med flerårsaftalen endvidere indført en række politiga-

rantier på områder, hvor der er et særligt hensyn til borgernes

tryghedsfølelse, herunder på voldtægtsområdet. Dette udmøntes

bl.a. ved telefonisk vejledning til den forurettede om, hvordan

den pågældende skal forholde sig i forhold til at bevare spor,

identificere vidner mv.

Ud over initiativerne i flerårsaftalen kan Rigspolitiet henvise til

udspillet ”Nærhed og Tryghed”, der blev lanceret i efteråret

2018, hvor bl.a. kontaktpersonordningen blev styrket, således at

ofre for forbrydelser, herunder for seksualforbrydelser og stal-

king, i visse tilfælde kan blive tildelt en kontaktperson. Ordnin-

gen indebærer, at politiet udpeger en kontaktperson for foruret-

tede i visse sagskategorier, som bl.a. har til opgave at give vej-

ledning og information om offerets retsstilling og om sagens

gang og forventede forløb. Som følge af oprettelsen af speciali-

serede teams skal kontaktpersonen så vidt muligt komme fra po-

litikredsenes specialiserede teams. Kontaktpersonen kan bi-

drage til kommunikationen mellem offeret og politiet samt an-

klagemyndigheden.

Side 3/7

Rigspolitiet finder derudover anledning til at nævne, at politiet

og anklagemyndigheden i august 2019 udarbejdede en hand-

lingsplan til nedbringelse af sagsbeholdningen på området ved-

rørende personfarlig kriminalitet, herunder seksualforbrydelser.

Handlingsplanens formål var bl.a., at alle sager vedrørende per-

sonfarlig kriminalitet konsekvent skulle have den højeste prio-

ritet, ligesom forurettede skulle følges tæt gennem straffesags-

kæden. Der blev således med et af initiativerne i handlingspla-

nen indført en underretningspligt, hvorefter politiet eller ankla-

gemyndigheden, når der er forløbet 6 måneder fra anmeldelses-

tidspunktet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage

kontakt til den forurettede og orientere om sagens forløb, hvis

dette ikke allerede er sket. Underretningspligten består, indtil

tiltalespørgsmålet er afgjort. Politikredsene iagttager fortsat un-

derretningspligten i overensstemmelse med handlingsplanens

initiativ.

Der kan endvidere henvises til, at den tidligere justitsminister i

oktober 2018 nedsatte et ekspertpanel, som havde til opgave at

se nærmere på behandlingen af sager om voldtægt med fokus på

den bedst mulige behandling af de forurettede. På baggrund af

ekspertpanelets arbejde, der har resulteret i en række anbefalin-

ger, har Rigspolitiet fastsat nogle sagsbehandlingsskridt om po-

litiets behandling af voldtægtssager. Disse sagsbehandlings-

skridt skal politiet foretage i alle sager om voldtægt eller vold-

tægtslignende forhold, uafhængigt af vurderingen af sagen i øv-

rigt, medmindre anmeldelsen afvises efter retsplejelovens § 749,

stk. 1, fordi der ikke findes grundlag for at indlede efterforsk-

ning.

Disse sagsbehandlingsskridt vedrører bl.a. følgende:

Politiet skal behandle anmeldelsen på en sådan måde, at hen-

synet til empati, etik, retssikkerhed og retshåndhævelse bli-

ver tilgodeset.

Politiet skal inden den første afhøring sørge for en bistands-

advokat til forurettede, medmindre forurettede fravælger

dette.

Politiet skal i forbindelse med første afhøring af forurettede

stille en kontaktperson til rådighed for forurettede.

I efterforskningsfasen skal der ske identifikation og afhøring

af eventuelle vidner, identifikation af mistænkte samt anhol-

delse, sigtelse og afhøring af mistænkte, når politiet ved,

hvem den mulige gerningsperson er, hvor personen opholder

sig, og når betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ud over fastsættelsen af ovenstående sagsbehandlingsskridt

blev der i 2015 udarbejdet retningslinjer vedrørende registrering

af sager om voldtægtslignende forhold, således at disse sager

Side 4/7

som altovervejende udgangspunkt skal registreres på et ”skarpt

journalnummer” og ikke et ”undersøgelsesnummer”, der kun

må anvendes helt undtagelsesvist. Baggrunden for udarbejdel-

sen af disse retningslinjer var bl.a., at en gennemgang af hen-

lagte voldtægtssager viste, at brugen af undersøgelsesnumre

udelukkede mulighederne for at føre en korrekt statistik på om-

rådet, idet man ikke efterfølgende kunne finde sagerne på en

journalgerningskode.

Rigspolitiet vurderer løbende, om der er behov for yderligere

vejledning om sagsbehandlingen af denne type sager.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der med et af initiativerne

i udspillet ”Bedre hjælp til ofre for stalking”, der blev lanceret i

august 2021, blev indført mulighed for, at politiet og anklage-

myndigheden kan forkynde digitalt. Tidligere skete forkyndelse

typisk ved telefon- eller brevforkyndelse eller ved brug af en

stævningsmand. Ændringen af forkyndelsesbekendtgørelsen,

som trådte i kraft den 15. september 2021, havde til formål at

bidrage til en mere effektiv forkyndelse, således at virkningen

af for eksempel et tilhold hurtigere træder i kraft. Rigspolitiet og

Rigsadvokaten har i forbindelse med ændringen af forkyndel-

sesbekendtgørelsen henstillet til, at alle kredse som udgangs-

punkt altid skal foretage digital forkyndelse, medmindre det ud

fra omstændighederne i den konkrete sag vurderes, at en anden

forkyndelsesmåde vil være mere effektiv.

Ud over ovenstående generelle initiativer er der i nogle af de

politikredse, hvor de omtalte sager er blevet behandlet, iværksat

lokale initiativer i forhold til seksualforbrydelser, herunder på

baggrund af de konkrete sager. Af lokale initiativer kan bl.a.

nævnes udarbejdelse af en ny forkyndelsesformular med hen-

blik på at sikre korrekt forkyndelse i alle sager samt oprettelse

af en enhed, der beskæftiger sig specifikt med tilholdssager, og

hvor sagerne kun behandles af særligt udpegede polititjeneste-

mænd, der har erfaring med området, og som skal sparre med en

fagansvarlig anklager for området i tilfælde af tvivlsspørgsmål.

Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at det markant øgede

fokus på håndteringen af seksualforbrydelser samt indførelsen

af ovenstående initiativer efter Rigspolitiets opfattelse er vigtige

skridt i bestræbelserne på at begrænse fejl i politiets sagsbe-

handling. Rigspolitiet finder dog samtidig anledning til at be-

mærke, at det

–

uagtet et sådant øget fokus

–

aldrig vil være mu-

ligt helt at undgå, at der sker beklagelige menneskelige fejl i

sagsbehandlingen. Som nævnt tilslutter Rigspolitiet sig politi-

kredsenes beklagelse af fejlene i de konkrete sager. Politiet har

til stadighed fokus på at minimere sådanne fejl. Samtidig be-

mærkes for god ordens skyld, at politiets efterforskning består i

Side 5/7

en vurdering af, hvilke efterforskningsskridt der konkret vurde-

res at være nødvendige for at foretage en vurdering af, om der

er begået et strafbart forhold. Forurettede kan naturligvis være

uenig i, om politiets efterforskning i den konkrete sag er til-

strækkelig. Derfor kan politiets beslutninger om efterforsk-

ningsskridt og påtale indbringes for de regionale statsadvokater

til prøvelse af, om der konkret burde have været iværksat andre

eller yderligere sagsskridt. I de tilfælde, hvor efterforskningen i

en sag indstilles, er det imidlertid vigtigt, at politiet på en empa-

tisk og forståelig måde forklarer forurettede om baggrunden for

politiets vurdering.

Rigspolitiet finder, med henvisning til de opregnede initiativer,

herunder det øgede fokus på de pågældende sager i såvel politiet

som anklagemyndigheden, ikke på nuværende tidspunkt at

kunne pege på yderligere relevante initiativer.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan

som supplement til Rigspolitiets bidrag op-

lyse, at de regionale statsadvokater gennem årene har ført flere

særlige tilsyn med bl.a. voldtægtsområdet, sager vedrørende til-

hold samt kontaktpersonordningen i politiet og anklagemyndig-

heden. Tilsynene har været med til at sætte fokus på områderne

og har belyst, hvor der har været behov for at iværksætte yder-

ligere eller nye tiltag i forhold til behandlingen af sagerne.

Rigsadvokaten har endvidere fastsat retningslinjer for behand-

lingen af bl.a. seksualforbrydelser, vejledning af forurettede

samt kontaktpersonordningen. Retningslinjerne opdateres lø-

bende. Anklagemyndigheden har desuden sammen med politiet

arbejdet på at styrke informationen til og vejledningen af ofre

bl.a. gennem målrettet information på myndighedernes hjem-

mesider, ligesom alle anklagere skal gennemføre et e-lærings-

kursus om den gode kommunikation med ofre.

Senest er der som led i den styrkede indsats over for sårbare ofre,

som er fastsat med flerårsaftalen, udarbejdet et kursus, som gi-

ver anklagere uddannelse i særlige traumereaktioner, som kan

forekomme hos bl.a. personer, som har været udsat for seksuelle

overgreb. Temaet er desuden blevet en del af anklagemyndighe-

dens grunduddannelse fra 1. januar 2023.

Politiet og anklagemyndigheden har således fortsat meget stor

fokus på områderne og drøfter løbende nye tiltag, der yderligere

kan styrke indsatsen på områderne, herunder både i forhold til

forebyggelse, efterforskning, retsforfølgning og offerhåndte-

ring.”

Side 6/7

Der henvises endelig til Justitsministeriets samtidige besvarelser af spørgs-

mål nr. 405 (Alm. del) og 406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 7/7