REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om de digitale redskaber, som politiets efterforskere kan anvende til at gennemgå omfattende videomateriale og genkende frekvenser i sager f.eks. om børneporno, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

31. marts 2023

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Freja Bache Linnebjerg

Loop

Sagsnr.: 2023-0030-8523

Dok.:

2764655

Besvarelse af spørgsmål nr. 413 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 413 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm., om de digitale redskaber, som politiets efterforskere kan anvende til at gennemgå omfattende videomateriale og genkende frekvenser i sager f.eks. om børneporno, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 413 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”

Vil ministeren redegøre for de digitale redskaber, som politiets

efterforskere kan anvende til at gennemgå omfattende videoma-

teriale og genkende frekvenser i sager f.eks. om børneporno, og

kan ministeren give et estimat for, hvor mange personalemæs-

sige ressourcer, der kan frigøres til andre efterforskningsopga-

ver ved at anvende dette redskab? Vil ministeren endvidere op-

lyse, hvor udbredt redskabet er hos politiet, og om det med for-

del kan udbredes yderligere?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har indhentet en udtalelse fra National enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK), som har oplyst, at der i mange af

politiets efterforskninger indgår stadigt større datamængder,

herunder billed- og videomateriale. Det er derfor afgørende for

politiets efterforskning og sagshåndtering, at politiet løbende

følger med udviklingen og anvender ny teknologi, som kan ef-

fektivisere gennemgang og analyse af data.

I sager om eksempelvis seksuelt misbrug af børn er mængden af

billed- og videomateriale fra beslaglagte digitale enheder meget

omfattende. Her foretager politiet, forud for den manuelle un-

dersøgelse af indholdet på eksempelvis en beslaglagt computer,

en række automatiserede processer med henblik på at under-

søge, om der på computeren findes ulovligt materiale vedrø-

rende seksuelle overgreb mod børn, som politiet allerede har

kendskab til.

Som et led i den digitale tryghedspakke, der blev lanceret i sep-

tember 2022, pågår på nuværende tidspunkt et forsøg, hvor po-

litiet undersøger mulighederne for at understøtte efterforsknin-

gen af seksuelt misbrug af børn med ansigtsgenkendelsestekno-

logi; ”Forsøg med digitaliseret offergenkendelse”.

Teknologien

vil blive brugt som hjælpeværktøj til gennemscanning af mate-

rialet, mens den endelige identifikation og sammenkædning af

sager foretages af en efterforsker.

Den samme mulighed for brug af hjælpeværktøjer til gennem-

scanning vil politiet kunne drage nytte af i andre typer sager,

hvori der indgår store mængder billed- og videomateriale. Her

vil teknologi, der kan genkende genstande, f.eks. våben, pas,

narkotika mv. (objektgenkendelsesteknologi), forbedre politiets

Side 2/3

mulighed for gennemgang af mange timers materiale fra over-

vågningskameraer og således effektivisere politiets arbejde.

Samlet set er det væsentligt løbende at undersøge politiets mu-

ligheder for at digitalisere og automatisere den indledende

screening af data for at hjælpe efterforskerne til hurtigt at finde

relevant materiale og for at sikre en hurtigere prioritering af de

mest alvorlige sager, f.eks. sager med igangværende misbrug af

børn.

Derudover kan det konkret nævnes, at NSK eksempelvis også

anvender en række forskellige digitale redskaber (software) til

videoforbedring.

NSK vil kunne optimere bearbejdningen af omfattende video-

materiale gennem f.eks. digitale redskaber, som anvendes til at

vurdere, om video- og billedmateriale er digitalt manipuleret el-

ler fremstillet, samt om indscannede dokumenter er manipuleret

efter indscanning. Ligeledes vil digitale værktøjer til forbedring

af dårlig lyd ved f.eks. fjernelse af baggrundsstøj, rumklang mv.

kunne optimere bearbejdningen.

Der kan ikke gives et estimat for, hvor mange personalemæssige

ressourcer der kan spares med implementeringen af specifikke

nye værktøjer, og ofte vil der være tale om, at opgaven løses i

en interaktion mellem det digitale værktøj og efterforskeren.

I de tilfælde, hvor teknologi hjælper med en hurtigere priorite-

ring af sagerne, vil det ikke umiddelbart spare ressourcer, men

derimod f.eks. sikre, at politiet efterforsker de mest personfar-

lige sager først. Det samme gør sig gældende for de omtalte be-

arbejdningsværktøjer, som vil kunne medvirke til en forbedring

af kvaliteten af digitale beviser i straffesager, men som ikke vil

have en direkte ressourcebesparende effekt.

I de tilfælde, hvor politiet gør brug af objektgenkendelsestekno-

logi ved gennemgang af mange timers materiale fra overvåg-

ningskameraer, er det forventningen, at der kan spares ressour-

cer, som kan anvendes til andre opgaver i efterforskningen.

Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK, idet det be-

mærkes, at Rigspolitiet er enig i, at det ikke er muligt at udtale

sig nærmere om, hvor mange personalemæssige ressourcer der

kan frigøres til andre efterforskningsopgaver ved at anvende nye

digitale værktøjer, herunder objektgenkendelsesteknologi. Ved

udvikling og ibrugtagning af ny teknologi, som kan effektivisere

gennemgang og analyse af data, vil det imidlertid altid være re-

levant for politiet at se på, hvordan de personalemæssige res-

sourcer bruges mest hensigtsmæssigt.”

Side 3/3