REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, hvad er ministerens kommentar til, at DFIM-sager belaster domstolene, jf. Bunker af nummerpladesager belaster fogedretten fra tvsyd.dk den 3. marts 2023, til transportministeren, kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

8. februar 2023

2023-277

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 9. januar 2023 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Karina Lo-

rentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 15:

Mener ministeren, at det har været klogt at overlade inddrivelsen

af offentlig gæld til et privat firma, når der tilsyneladende ikke har

været et tilstrækkeligt system til at informere borgerne om, at de

var på vej til at indstifte gæld? Og vil ministeren ligeledes redegøre

for, om man kan forpligte borgerne på at betale en gæld, de ikke

var informeret om og pege på hvor i lovgivningen, der er hjemmel

til det, jf. artiklen »Kim skal af med kvart million for glemt num-

merplade – nu ændres reglerne« bragt i tvsyd.dk, 7. december

2022?

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at

Dansk Forening for Internatio-

nal Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er den garantifond, der udbe-

taler erstatninger i tilfælde, hvor der sker færdselsulykker med

uforsikrede eller ukendte køretøjer.

DFIM er således med til at sikre, at vi alle kan få erstatning for ska-

der, som vi er blevet påført i færdselsuheld, også selv om man

skulle være så uheldig at være blevet påkørt af et køretøj med en fø-

rer, der ikke har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring, eller hvis

køretøjet er ukendt, eksempelvis fordi føreren stikker af fra ulyk-

kesstedet.

DFIM er etableret af forsikringsbranchen, og hovedparten af

DFIM´s udgifter til skadesudbetalinger er tidligere blevet betalt af

ansvarsforsikringsselskaberne, der bruger en del af præmien fra de

enkelte forsikringstagere til at dække DFIM´s udgifter. Det har så-

ledes tidligere været sådan, at de uforsikrede køretøjsejere ikke be-

talte for de skader, som de forvoldte, men at udgiften hertil i stedet

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, hvad er ministerens kommentar til, at DFIM-sager belaster domstolene, jf. Bunker af nummerpladesager belaster fogedretten fra tvsyd.dk den 3. marts 2023, til transportministeren, kopi til justitsministeren

Side 2/4

blev betalt af de lovlydige køretøjsejere, der havde tegnet ansvars-

forsikring.

Dette blev ændret ved lov nr. 732 af 8. juni 2018, som blev vedtaget

af et bredt flertal i Folketinget (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF).

Med lovændringen blev der indført en ordning, hvorefter DFIM

har mulighed for at opkræve uforsikrede køretøjsejere et dagsgebyr

for hver dag et køretøj er uforsikret. Opkrævede dagsgebyrer udgør

herefter den primære finansieringskilde til DFIM´s erstatningsud-

betalinger. Det er hermed blevet sikret, at de uforsikrede køretøjs-

ejere i langt større omfang betaler for de skader, som de selv for-

volder.

Dagsgebyrer er således ikke strafferetlige bøder eller i øvrigt en an-

den form for gæld til det offentlige. Staten har ingen råderet over

indbetalte dagsgebyrer, idet disse indbetales til DFIM, der skal an-

vende midlerne til erstatningsudbetalinger. Der er således heller

ikke tale om, at en privat virksomhed inddriver gæld for det offent-

lige.

Dagsgebyrordningen

blev samtidig indført for at nedbringe antal-

let af uforsikrede køretøjer ved at skabe incitament til forsik-

ringstegning, når det hurtigere bliver væsentlig dyrere at skulle

betale dagsgebyrer.

Indførelse af dagsgebyrordningen har i den henseende været en

stor succes, idet det har nedbragt antallet af uforsikrede køretø-

jer med ca. 80 pct., så der nu kun er ca. 0,3 pct. uforsikrede kø-

retøjer ud af det samlede antal forsikringspligtige køretøjer.

Reglerne om pålæggelse af dagsgebyrer fremgår af færdselslovens §

106, stk. 4-7.

Det fremgår § 106, stk. 4, at ejeren af et motordrevet køretøj kan

pålægges et gebyr for manglende opfyldelse af pligten til at tegne

ansvarsforsikring, og at gebyret kan pålægges for hver påbegyndt

dag, det motordrevne køretøj er uforsikret. Det fremgår videre af §

106, stk. 5, at gebyret pålægges af og skal indbetales til DFIM.

Dagsgebyret er fastsat til 250 kr. pr. dag det motordrevne køretøjer

er uforsikret.

Det følger endvidere af § 106, stk. 5, at det er en betingelse for på-

læggelse af gebyr, at der forudgående er blevet sendt skriftlig med-

Side 3/4

delelse om, at gebyret kan pålægges, og at gebyret er tillagt udpant-

ningsret i medfør af § 107, stk. 3, 1. pkt. Meddelelsen skal fremsen-

des senest 14 dage før pålæggelse af dagsgebyr.

Dagsgebyrer kan kun pålægges uforsikrede køretøjer. Proceduren

for pålæggelse af dagsgebyrer starter således hos de enkelte forsik-

ringsselskaber.

Hvornår et køretøj kan anses for uforsikret afgøres efter de gene-

relle regler i forsikringsaftaleloven, der b.la. indeholder fælles reg-

ler for alle forsikringsarter.

Ifølge forsikringsaftalelovens § 12, stk. 1, skal forsikringsselskabet

afgive påkrav om betaling af forsikringspræmie, og præmien skal

betales senest 21 dage efter selskabets påkrav herom. Betales præ-

mien ikke, kan forsikringsselskabet tidligst 14 dage efter betalings-

fristens ophør opsige forsikringsaftalen. Kunden/køretøjsejeren får

således minimum 2 meddelelser fra sit forsikringsselskab forud

for, at et køretøj kan betragtes som uforsikret. Forsikringsselska-

berne informerer i denne sammenhæng også om konsekvenserne

med pålæggelse af dagsgebyrer.

Når en forsikring kan betragtes som ophørt, skal forsikringsselska-

bet i medfør af § 9 i bekendtgørelse om ansvarsforsikring af motor-

køretøjer m.v. give meddelelse herom til Køretøjsregisteret, der ad-

ministreres af Motorstyrelsen. Motorstyrelsen sender herefter ved

digital post en meddelelse til køretøjsejeren, om at køretøjet er

uforsikret, og også i denne forbindelse oplyses køretøjsejeren om

konsekvenserne ved manglende forsikring. Motorstyrelsen skal

samtidig give DFIM meddelelse om, at køretøjet er uforsikret,

hvorefter sagen starter hos DFIM.

Reglerne på området indebærer derfor, at en køretøjsejer vil skulle

have tilsendt adskillige meddelelser om, at man står registreret

med et uforsikret køretøj og konsekvenserne herved, før dagsgeby-

rer kan pålægges.

Jeg har ikke grundlag for at antage, at DFIM´s almindelige praksis

og administration af dagsgebyrordningen generelt ikke har været i

overensstemmelse med reglerne.

At der er opstået et antal sager, hvor dagsgebyr af forskellige kon-

krete årsager er vokset til meget store beløb, er naturligvis uhel-

digt.

Side 4/4

Jeg kan forstå, at DFIM har løst flere af de konkrete sager, hvor

dagsgebyrerne er kommet op på meget høje beløb, ved eftergivelser

af de pålagte dagsgebyrer, hvis der har været tale om tilfælde, hvor

der ikke har været tale om manglende vilje til at tegne forsikring el-

ler afmelde køretøjet fra registrering.

Jeg kan ligeledes forstå, at DFIM har indført en række initiativer

med henblik på at undgå sager, hvor dagsgebyrer når op på meget

høje beløb, herunder indførelse af et gebyrloft på 60.000 kr. og en

intensiveret indsats for at få køretøjsejeren til at reagere aktivt i

forhold til at have et uforsikret køretøj.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen