Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687387_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. april 2023
Politikontoret
Mikkel Møller Okholm
2023-0030-8496
2762864
Besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministeren hurtigst muligt vil indhente og offentliggøre videoovervågning af den gruppe "unge drenge, der flere dage i træk har skabt så meget ballade på Helsingør Statio, jf. artiklen "Drenge løb rundt på skinnerne, provokerede rejsende og fik flere tog aflyst: Politiet måtte rykke ud til Helsingør Station, bragt på helsingordagblad.dk, den 1. marts 2023
Spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren hurtigst muligt indhente og offentliggøre video-
overvågning af den gruppe "unge drenge”, der flere dage i træk
har skabt så meget ballade på Helsingør Station, at kystbanens
tog er blevet aflyst og forsinket, jf. artiklen "Drenge løb rundt
på skinnerne, provokerede rejsende og fik flere tog aflyst: Poli-
tiet måtte rykke ud til Helsingør Station”, bragt på helsingordag-
blad.dk, den 1. marts 2023?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, der har oplyst, at politikredsen den 1.
marts 2023 modtog en anmeldelse om, at en gruppe unge drenge
forårsagede uro og uorden på Helsingør Station. Der blev dispo-
neret en patrulje til stedet, som ved ankomsten tog kontakt til
togpersonalet, der oplyste, at de unge drenge var støjende og
sprang ind og ud af togene. Togpersonalet oplyste endvidere, at
togtrafikken var standset, idet de unge drenge skulle befinde sig
i et af togene. Togpersonalet oplyste i øvrigt, at de kunne gen-
kende drengene fra tidligere episoder, herunder en episode hvor
en lokomotivfører var blevet spyttet på og slået på skulderen.
Patruljen fik herefter oplyst signalement på drengene. Patruljen
kunne efter gennemsøgning af togene og stationen konstatere, at
gruppen ikke længere var på stedet. Patruljen foretog herefter
rundering i området omkring stationen og i Helsingør by, men
fandt ikke personer, der svarede til det oplyste signalement.
Idet der efter det oplyste i forbindelse med episoden den 1. marts
2023 ikke var begået overtrædelse af straffeloven eller særlov-
givningen, skønnede patruljen, at der ikke var grundlag for at
indhente videoovervågning.
Nordsjællands Politi har oplyst, at politikredsen den 16. marts
2023 har truffet beslutning om at indhente videoovervågning fra
den pågældende episode som følge af flere konkrete hændelser,
herunder en konkret hændelse i politikredsen den 15. marts
2023, hvor der er en formodning om, at det er den samme gruppe
unge drenge, der står bag.
Herudover har politikredsen anmodet om videoovervågning i
anledning af episoden, hvor en lokomotivfører blev spyttet på
og slået på skulderen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om ministeren hurtigst muligt vil indhente og offentliggøre videoovervågning af den gruppe "unge drenge, der flere dage i træk har skabt så meget ballade på Helsingør Statio, jf. artiklen "Drenge løb rundt på skinnerne, provokerede rejsende og fik flere tog aflyst: Politiet måtte rykke ud til Helsingør Station, bragt på helsingordagblad.dk, den 1. marts 2023
Såfremt der foreligger videoovervågning, vil Nordsjællands Po-
liti, når videoovervågning er modtaget, tage stilling til en even-
tuel offentliggørelse heraf.”
Side 3/3