Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687385_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
5. april 2023
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Freja Bache Linnebjerg
Loop
Sagsnr.: 2023-0030-8497
Dok.:
2763010
Besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren vil kommentere, at en udvisningsdømt kriminel udlænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for røveri, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023
Spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere, at en udvisningsdømt kriminel ud-
lænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi
ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, fordi han ifølge
vagtchefen havde været på et ledsaget besøg væk fra fængslet,
hvor der holdt en bil klar til at bistå ham med flugten, og vil
ministeren redegøre for, hvem der skulle besøges, og hvorfor
dette blev godtaget af politiet, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for
røveri”, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har indhentet udtalelser
fra Midt- og Vestjyllands
Politi og Østjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har i forhold til afgørelsen om led-
saget udgang oplyst, at der i forbindelse med domsafsigelsen i
Vestre Landsret den 16. februar 2023 blev truffet beslutning om,
at domfældte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil fuldbyr-
delse af landsrettens dom kunne iværksættes. Der var den 1.
marts 2023 endnu ikke iværksat fuldbyrdelse af dommen, og
domfældte var derfor på dette tidspunkt varetægtsarrestant.
Midt- og Vestjyllands Politi har endvidere oplyst, at politikred-
sen forud for den 1. marts 2023 modtog en henvendelse fra dom-
fældtes søster, der oplyste, at moderen var afgået ved døden, og
at der i den anledning skulle afholdes en mindehøjtidelighed ved
kapellet på Skejby Sygehus. Søsteren anmodede om, at dom-
fældte kunne få tilladelse til at deltage.
Midt- og Vestjyllands Politi har hertil oplyst, at afgørelser om
ledsaget udgang til varetægtsarrestanter henhører under krimi-
nalforsorgsområdet, jf. retsplejelovens § 771, stk. 5, og bekendt-
gørelse nr. 173 af 31. januar 2022 om ophold i varetægt (vare-
tægtsbekendtgørelsen). En afgørelse om ledsaget udgang til va-
retægtsarrestanter skal således træffes af kriminalforsorgsområ-
det efter indhentelse af samtykke fra politiet.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ved en
fejl traf afgørelse om ledsaget udgang til mindehøjtideligheden,
selv om kompetencen tilkommer kriminalforsorgsområdet.
Midt- og Vestjyllands Politi har hertil oplyst, at en ledende po-
lititjenestemand fra politikredsen besluttede, at der var tale om
særlige omstændigheder, der talte for, at domfældte skulle gives
Side 2/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren vil kommentere, at en udvisningsdømt kriminel udlænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for røveri, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023
tilladelse til deltagelse i mindehøjtideligheden i anledning af
moderens død.
Midt- og Vestjyllands Politi har beklaget, at afgørelse om tilla-
delse til ledsaget udgang blev truffet i politikredsen i strid med
reglerne i retsplejeloven og varetægtsbekendtgørelsen. Midt- og
Vestjyllands Politi har på baggrund af sagen fundet anledning
til at tage skridt til internt at indskærpe regelsættet for udgang
til varetægtsarrestanter, og politikredsen vil i den forbindelse
inddrage den konkrete sag som et læringspunkt for at undgå en
lignende situation i fremtiden.
I forhold til hændelsesforløbet den 1. marts 2023 har Midt- og
Vestjyllands Politi oplyst, at politikredsen tog kontakt til Østjyl-
lands Politi med henblik på at arrangere transporten til kapellet
på Skejby Sygehus, idet domfældte var indsat i arresten i Aar-
hus.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen behand-
lede arrestantens deltagelse i mindehøjtideligheden som en
transport- og bevogtningsopgave, hvorfor der i overensstem-
melse med retningslinjerne for arrestanttransporter blev foreta-
get en vurdering af trusselsniveauet i forhold til domfældte.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af arrestanttrans-
portcirkulærets § 6, at det ved udfærdigelse af trusselsniveau
skal vurderes, om der foreligger en risiko for en udefrakom-
mende trussel mod den enkelte varetægtsarrestant eller mod
transporten, om varetægtsarrestanten indtager en særlig position
i kriminel sammenhæng, og om sagen er af særlig beskaffenhed.
Trusselsvurderingen er trindelt i fire niveauer
grøn, gul,
orange og rød, hvor grøn angiver det laveste niveau, hvor der
ikke vurderes at være en udefrakommende trussel mod vare-
tægtsarrestanten eller transporten.
Forud for varetagelse af en transport på et af de fire niveauer
foretages der en konkret vurdering af, om der f.eks. skal anven-
des transportbælte under transporten.
Den seneste trusselvurdering forud for den 1. marts 2023 blev
foretaget den 28. februar 2023. Trusselsniveauet blev kategori-
seret som grønt i overensstemmelse med tidligere vurderinger.
Østjyllands Politi har i relation til hændelsesforløbet den 1.
marts 2023 oplyst, at politikredsen planlægger og varetager
transporter af arrestanter på baggrund af en konkret trusselsvur-
dering af arrestanten.
Side 3/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren vil kommentere, at en udvisningsdømt kriminel udlænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for røveri, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at Midt- og Vestjyllands
Politi anmodede Østjyllands Politi om transport af domfældte
den 1. marts 2023 fra Aarhus Arrest til Skejby Sygehus med
henblik på, at domfældte kunne deltage i en mindehøjtidelighed
for et nærtstående familiemedlem i kapellet på Skejby Sygehus.
Kapellet er beliggende ved indgang E på Skejby Sygehus. Øst-
jyllands Politi har i forlængelse heraf oplyst, at Østjyllands Po-
liti havde ansvaret for den konkrete transportopgave af dom-
fældte, da vedkommende var anbragt i Aarhus Arrest. Midt- og
Vestjyllands Politi havde derimod ansvaret for udfærdigelse af
vurderingen og kategoriseringen af trusselsniveauet i forhold til
transporten samt behandling af anmodningen om udgang.
Østjyllands Politi har videre oplyst, at domfældte den 1. marts
2023 ifølge rekvisitionen om transport var indplaceret i den la-
veste trusselvurdering (grøn). På baggrund af en konkret vurde-
ring blev vedkommende under transporten fra Aarhus Arrest til
Skejby Sygehus iført et transportbælte, hvor armene var spændt
fast til kroppen.
Østjyllands Politi har derudover oplyst, at polititjenestemænde-
nes opmærksomhed efter mindehøjtidelighedens afslutning på
Skejby Sygehus kortvarigt blev afledt af råb, hjulspind og biler,
der gassede op. Patruljen var i den forbindelse nødsaget til at
sikre, at der ikke var tale om en situation til fare for domfældte
eller patruljens sikkerhed, og de rettede derfor kortvarigt deres
opmærksomhed mod parkeringsområdet. I denne forbindelse
løb domfældte iført transportbælte fra patruljen mod en ven-
tende personbil med prøvenummerplader. Domfældte sprang
ind på personbilens passagersæde, hvorefter personbilen kørte
væk fra stedet i høj fart. Én anden personbil kørte samtidigt fra
stedet og fulgte den undvegne personbil med prøvenummer-
plade i en form for kortegekørsel. Kort efter kørte endnu en bil
med deltagere fra mindehøjtideligheden ligeledes fra stedet. Pa-
truljen løb efter domfældte, men patruljens eftersættelse blev
vanskeliggjort af, at flere personer, som ligeledes deltog i min-
dehøjtideligheden, løb ind foran patruljen, så polititjenestemæn-
dene ikke havde mulighed for at løbe den direkte vej efter den
pågældende. Det er patruljens opfattelse, at der herved var tale
om en bevidst handling.
Patruljen kaldte straks assistance og optog eftersættelse af per-
sonbilen med prøvenummerplade. Flere patruljer ankom til ste-
det med henblik på at eftersøge domfældte og de involverede
personbiler. Foto af den domfældte blev rundsendt til alle delta-
gende patruljer og kort efter blev det ene køretøj fundet på en
adresse i Aarhus. Østjyllands Politi underrettede efterfølgende
grænsekontrollen i Syd- og Sønderjyllands Politi om domfæld-
tes flugt.
Side 4/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren vil kommentere, at en udvisningsdømt kriminel udlænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for røveri, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023
Samme dag og de følgende dage efter flugten ransagede Østjyl-
lands Politi flere adresser med tilknytning til både den dom-
fældte og andre personer, som deltog i mindehøjtideligheden.
Den efterfølgende efterforskning har givet anledning til, at én
person er sigtet for medvirken til domfældtes flugt fra politiet.
Østjyllands Politi har desuden delt et foto af den domfældte med
offentligheden og har fulgt op på alle henvendelser fra offent-
ligheden om sagen. Domfældte er fortsat eftersøgt.
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at Rigspolitiet på bag-
grund af hændelsesforløbet vil indskærpe indholdet af retspleje-
lovens § 771, stk. 5, over for samtlige politikredse. Rigspolitiet
skal endvidere bemærke, at der er ved at blive udarbejdet et
transportkoncept for politiet. Konceptet skal bl.a. sikre, at poli-
tiets transporter af anholdte og arrestanter samt uddannelse heri
tager udgangspunkt i et fælles nationalt koncept.”
Justitsministeriet endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet har indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen
Midt- og Nordjylland, da kompetencen til at træffe afgørelse om
udgang til varetægtsarrestanter ligger hos kriminalforsorgsom-
rådet, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 33.
Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har oplyst, at man fra
politiet havde fået oplyst, at den pågældende ønskede at deltage
i en ceremoni ved kapellet på Skejby Sygehus.
Det er kriminalforsorgen Midt- og Nordjyllands vurdering, at
kriminalforsorgsområdet
under forudsætning af, at politiet
havde samtykket hertil
ville have givet den indsatte tilladelse
til ledsaget udgang til mindehøjtideligheden i kapellet på Skejby
Sygehus, såfremt man havde modtaget en ansøgning herom.
2.
Det er dybt alvorligt og helt uacceptabelt, når varetægtsarrestanter und-
drager sig straffuldbyrdelse. Det skaber utryghed, at dømte personer kan
slippe ud af myndighedernes varetægt, og det er afgørende, at der fra myn-
dighedernes side er et stærkt fokus på at sikre, at det ikke sker.
I forhold til den konkrete sag har jeg noteret mig, at politikredsen har bekla-
get, at der er sket en fejl i forbindelse med anmodningen om ledsaget ud-
gang, og at der både i politikredsen og i Rigspolitiet er iværksat initiativer
for at sikre, at fejlen ikke sker igen. Jeg har desuden noteret mig, at Rigspo-
litiet er ved at udarbejde et transportkoncept for politiet, som skal sikre, at
Side 5/6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om ministeren vil kommentere, at en udvisningsdømt kriminel udlænding den 1. marts 2023 kunne flygte fra Østjyllands Politi ved indgang E til Aarhus Universitetshospital, jf. artiklen "Stukket af: Dømt for røveri, bragt på ekstrabladet.dk, den 1. marts 2023
politiets transporter af anholdte og arrestanter samt uddannelse heri tager
udgangspunkt i et fælles nationalt koncept.
Side 6/6