Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
MF Karina Lorentzen Dehnhardt
Retsudvalget har ved brev af 9. januar 2023 (REU alm. del – spørgsmål nr. 40)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
40
Det fremgår af erklæringen fra juni 2022 fra Folkekirken, at ”alle henvendelser
om seksuel chikane i Folkekirken håndteres med stor alvor”. Mener ministeren,
at den langvarige og ugennemsigtige håndtering af krænkelsessagen fra Chri-
stianskirken giver andre mod på at henvende sig med en klage, hvis de oplever
seksuel chikane eller krænkende adfærd indenfor Folkekirken?”
Svar:
Jeg erindrer om, at jeg i min mundtlige besvarelse af 11. januar 2023 på spørge-
rens § 20-spørgsmål nr. S 51 bl.a. oplyste, at jeg er enig i budskabet i den fælles
erklæring fra biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd om, at man
hverken i folkekirken eller andre steder skal acceptere krænkende handlinger
og seksuel chikane.
Jeg henviser endvidere til mit svar af dags dato på REU alm. del – spørgsmål nr.
39, hvor jeg bl.a. generelt beskriver den procedure, som Kirkeministeriet i hen-
hold til tjenestemandsloven skal følge i behandlingen af grovere disciplinærsa-
ger mod tjenestemandsansatte præster, og som bevirker, at en tjenestemands-
sag nu engang tager den tid, som kræves.
Som jeg tidligere har oplyst, kan jeg ikke dog gå i detaljer om konkrete sager
om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 265015
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. februar 2023
Louise Schack Elholm
/ Rasmus Paaske Larsen