Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687660_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
5. april 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Kirst Müntzberg
Sagsnr.: 2023-0030-8498
Dok.:
2763089
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 396 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortro-
ligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om kommentar til artiklen "Bandemedlem er fængselsbetjentenes skræk, bragt på ekstrabladet.dk den 6. marts 2023
Spørgsmål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Bandemedlem er fæng-
selsbetjentenes skræk”, bragt på ekstrabladet.dk den 6. marts
2023, herunder sætningen: "Ekstra Bladets research viser, at
manden siden 2017 er dømt hvert andet år for vold eller trusler
mod fængselsbetjente”,
og vil ministeren på den baggrund rede-
gøre for alle sager, hvori den pågældende formodede LTF'er har
været sigtet?”
Svar:
Jeg er dybt berørt af det meget alvorlige overfald. Det er fuldstændig uac-
ceptabelt, at en medarbejder, der går på arbejde for at sikre vores alles tryg-
hed, bliver udsat for den slags modbydelige handlinger. Vores fængselsbe-
tjente yder hver dag en stor og vigtig indsats. Derfor er det helt afgørende,
at de har gode rammer, når de går på arbejde.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i kri-
minalforsorgen er et konstant stort fokus på, hvordan sikkerhe-
den for det uniformerede personale kan forbedres, ligesom der
er nultolerance over for vold og trusler mod kriminalforsorgens
medarbejdere. Den konkrete sag skal undersøges nærmere, hvil-
ket kriminalforsorgen er i gang med, ligesom der afventes poli-
tiets afdækning af sagen.
2.
I forhold til den konkrete hændelse i Enner Mark Fængsel,
som omtales i artiklen, var der ikke mindre sikkerhed omkring
den indsatte i den konkrete situation. Antallet af betjente, som
skulle håndtere situationen, var således uændret i forhold til al-
mindelig praksis på afdelingen, og sikkerheden omkring den
indsatte i den konkrete situation var dermed ikke direkte påvir-
ket af den generelle nedpostering på afdelingen på tidspunktet
for overfaldet.
3.
Helt overordnet er der en sammenhæng mellem bemanding
og sikkerhed i landets fængsler og arrester. Som en konsekvens
af, at kriminalforsorgen oplever markant mangel på uniformeret
personale og et stigende antal indsatte, er det nødvendigt med
udlån og nedposteringer på afdelingerne, men dette vil altid ske
ud fra en konkret sikkerhedsmæssig vurdering.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om kommentar til artiklen "Bandemedlem er fængselsbetjentenes skræk, bragt på ekstrabladet.dk den 6. marts 2023
Der henvises endvidere til besvarelse af 21. marts 2023 af
spørgsmål nr. 305 (fortroligt), 319 og 429 (fortroligt) (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.”
Kriminalforsorgen står over for massive udfordringer med mangel på både
fængselspladser og fængselsbetjente, hvilket jeg tager meget alvorligt. Jeg
ved, at sikkerheden har allerhøjeste prioritet i kriminalforsorgen. Kriminal-
forsorgen har gennem en årrække arbejdet systematisk med at nedbringe
vold og trusler mod ansatte. Jeg er helt klar over, at disse initiativer ikke har
nogen betydning for den fængselsbetjent, som i den konkrete sag er blevet
udsat for et modbydeligt overfald, men hvert eneste voldelige overfald, der
kan forebygges, er et skridt i den rigtige retning.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten. Udtalelsen fremgår af vedlagte for-
trolige bilag.
Side 3/3