Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2687008_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. april 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-0030-8492
2761071
Besvarelse af spørgsmål nr. 392 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 392 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvilke tiltag der er taget til at nedbringe brugen af varetægtsfængsling
Spørgsmål nr. 392 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke tiltag der er taget til at ned-
bringe brugen af varetægtsfængsling, og vil ministeren herunder
redegøre for, om regeringen planlægger initiativer til begræns-
ning af varetægtsfængsling, f.eks. som en del af løsningen på
udfordringen med overbelægning i fængsler og arresthuse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Der
er stort fokus på, at varetægtsfængslinger ikke udstrækkes
længere end nødvendigt. I alle politikredse er der derfor udpeget
en arrestantansvarlig, der har ansvaret for styring og fremdrift i
sagerne. For at optimere styringen af arrestantsager yderligere
har Rigsadvokaten i samarbejde med flere politikredse desuden
udviklet en QlikView-applikation, som fra januar 2022 er blevet
benyttet på varetægtsfængslingsområdet.
Politikredsene kan dermed løbende følge alle verserende vare-
tægtsfængslinger og varigheden deraf i QlikView. Det er i den
forbindelse bl.a. muligt at se, når længden af en varefængsling
nærmer sig fristerne i retsplejelovens § 768 a. Efter § 768 a, stk.
1, må en varetægtsfængsling således ikke finde sted i et sam-
menhængende tidsrum, der overstiger 6 måneder, når sigtelsen
angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre
fængsel i 6 år, eller 1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse,
som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, med-
mindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder.
Frem til 1. januar 2023 skulle politikredsene forelægge anmod-
ninger om at forlænge en varetægtsfængsling ud over fristerne i
retsplejelovens § 768 a for statsadvokaten. Da statsadvokaterne
de seneste år har tiltrådt alle de forelagte anmodninger, sammen-
holdt med muligheden for at følge sagerne i QlikView, er det
besluttet, at der fra årsskiftet ikke længere er behov for at fore-
lægge en varetægtsfængsling, der nærmer sig fristerne i retsple-
jelovens § 768 a, for statsadvokaten.
Ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed skal der i stedet
fremover ske indberetning til statsadvokaten, når en anmodning
om forlængelse af en varetægtsfængsling ikke imødekommes af
retten, eller anmodningen om forlængelse ikke bliver fremsat
inden for de fastsatte frister i retsplejelovens § 768 a.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvilke tiltag der er taget til at nedbringe brugen af varetægtsfængsling
Varetægtsfængslinger i isolation følges tæt og løbende både i
politikredsene og hos statsadvokaterne, der tillige redegør for
udviklingen over for Rigsadvokaten. Eventuelle forlængelser af
isolationsvaretægtsfængslinger ud over de frister, der fremgår af
retsplejeloven, skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. retspleje-
lovens § 770 d, stk. 3. Der var ingen forelæggelser i 2021.
I 2021 var der i alt 6 varetægtsfængslinger i isolation i Danmark
og 1 på Færøerne. Det er et fald på 99 procent i antallet af vare-
tægtsfængslinger i isolation i forhold til 2001, hvor der var flere
end 550. Set i lyset af den meget positive udvikling har Rigsad-
vokaten besluttet at ændre den kvartalsvise indberetningsord-
ning, der var gældende indtil udgangen af 2022, således at poli-
tikredsene fra 1. januar 2023 kun skal indberette til statsadvoka-
terne, når en varetægtsfængsling i isolation er afsluttet.”
Side 3/3