Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2656702_0001.png
Folketingets Retsudvalg
[email protected]
MF Karina Lorentzen Dehnhardt
[email protected]
Retsudvalget har ved brev af 9. januar 2023 (REU alm. del – spørgsmål nr. 39)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
39
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det har taget et år at undersøge sagen om
den tidligere præst i Christianskirken, Flemming Pless, og om ministeren me-
ner, det er en rimelig ventetid i forhold til ofrene?”
Svar:
Spørgeren stillede mig den 6. januar 2023 et § 20-spørgsmål omhandlende det
samme emne til mundtlig besvarelse. Det drejede sig om spørgsmål nr. S 51,
som jeg besvarede mundtligt den 11. januar 2023.
Som jeg også oplyste i forbindelse med min mundtlige besvarelse af spørgsmål
nr. S 51, så kan jeg ikke gå i detaljer om konkrete sager om enkeltpersoners an-
sættelsesforhold.
Generelt kan jeg dog sige, at konkrete personalesager mod præster behandles i
overensstemmelse med de regler, der gælder for den enkeltes ansættelsesfor-
hold.
Typisk behandles disciplinærsager mod præster i første instans af biskoppen,
der således er ’indgangen’, hvis man vil klage over en præst i folkekirken.
I henhold til Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 15. marts 2005 er biskop-
perne bl.a. bemyndiget til at afgøre disciplinærsager mod præster, såfremt den
disciplinære afgørelse på forhånd må ventes ikke at overstige advarsel, irette-
sættelse eller – for tjenestemænds vedkommende – disciplinær bøde på 1/25
månedsløn.
I sager hvor en disciplinær afgørelse på forhånd må ventes at ligge ud over bi-
skoppens bemyndigelse, må biskoppen fremsende sagen til Kirkeministeriet.
Det følger af tjenestemandsloven, at der i grovere disciplinærsager mod tjene-
stemandsansatte præster – dvs. hvor tjenesteforseelsen på forhånd må ventes
at kunne resultere i f.eks. en højere bøde, i forflyttelse eller i afsked – skal gen-
nemføres et tjenstligt forhør efter reglerne i tjenestemandslovens kapitel 4.
Ved afholdelse af tjenstligt forhør mod en tjenestemandsansat præst, skal ar-
bejdsgiveren (Kirkeministeriet) som hovedregel udpege en forhørsleder, jf. tje-
nestemandslovens § 20, stk. 2.
Hvis der gør sig særlige forhold gældende, kan ministeriet dog anmode præsi-
denten for en af de kollegiale retter om at udpege en dommer som forhørsle-
der.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 264791
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 4. februar 2023
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvorfor det har taget et år at undersøge sagen om den tidligere præst i Christianskirken
2656702_0002.png
Forhørslederens opgave er at undersøge sagen gennem f.eks. vidneafhøring og
tilvejebringelse af andre bevisligheder, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 3.
Den præst, som er genstand for det tjenstlige forhør, har ret til at give møde
med en bisidder, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 1 og 2.
Forhørslederen fastsætter de nærmere mødetidspunkter for forhøret. Det sker
i praksis efter drøftelse med præsten og dennes bisidder, og med de indkaldte
vidner.
Alt efter antallet af involverede parter, kan processen dermed kræve betydelig
kalenderkoordination mellem forhørsleder/dommer, advokater og vidner – og
naturligvis den pågældende tjenestemandsansatte præst, der måtte være gen-
stand for et tjenstligt forhør.
Efter afholdelsen af det sidste møde i det tjenstlige forhør, skal forhørslederen
afgive en beretning til Kirkeministeriet, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 6.
Beretningen indeholder en gengivelse af sagens faktiske omstændigheder, som
de er fremkommet under forhøret.
Typisk vil Kirkeministeriet også have anmodet forhørslederen om, at beretnin-
gen indeholder en indstilling om sagens afgørelse, jf. tjenestemandslovens § 21,
stk. 6.
Tjenestemandsforhør er som helt klar hovedregel ikke offentlige, jf. tjeneste-
mandslovens § 21, stk. 7, og offentlig gengivelse af hvad der er passeret under
ikke-offentlige tjenstlige forhør, er ikke tilladt, og straffes med bøde, jf. tjene-
stemandslovens § 21, stk. 8.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 9, at bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger
tilvejebragt såvel før som under forhøret, og hvad enten oplysningerne forelig-
ger mundtligt eller skriftligt.
Jeg gør opmærksom på, at man ikke opnår en særlig adgang til partsaktindsigt i
en personalesag for en tjenestemandsansat præst, alene fordi man er klager.
Her må spørgsmål om aktindsigt afgøres efter de almindelige regler i offentlig-
hedsloven, herunder lovens § 21, stk. 2, der fastslår, at retten til aktindsigt ikke
omfatter sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjene-
ste.
Når Kirkeministeriet har modtaget forhørslederens beretning, og evt. indstil-
ling om sagens afgørelse, følger det af de almindelige forvaltningsretlige regler,
at ministeriet skal partshøre præsten om sin påtænkte afgørelse.
Desuden følger det af tjenestemandslovens § 22, stk. 1, at såfremt det må anta-
ges, at sagen slutter med forflyttelse, degradation eller afsked, skal der gives
vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at
denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden dens afgørelse.
Såfremt præsten og/eller centralorganisationen vælger at afgive høringssvar,
skal ministeriet herefter forholde sig til det/dem, inden der kan træffes afgø-
relse i sagen.
Disciplinærsager, der leder til tjenstligt forhør, er alvorlige sager, som kræver
grundig sagsbehandling. Som det fremgår af denne generelle gennemgang, kan
Akt nr.:
Side 2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvorfor det har taget et år at undersøge sagen om den tidligere præst i Christianskirken
2656702_0003.png
tjenestemandslovens regler om afholdelse af tjenstlige forhør i grovere discipli-
nærsager, alt efter den konkrete sags forhold, derfor medføre en vis sagsbe-
handlingstid.
Akt nr.:
Side 3
Louise Schack Elholm
/ Rasmus Paaske Larsen