REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om, hvordan regeringen efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, Børnekonventionens artikel 9 og EU’s charter for grundlæggende rettigheders artikel 24, stk. 3 ifm. børn til varetægtsfængslede

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3. april 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg

Sagsnr.: 2023-0030-8482

Dok.:

2760133

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 388 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Peter Hummelgaard

Natasja Walbom

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om, hvordan regeringen efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, Børnekonventionens artikel 9 og EU’s charter for grundlæggende rettigheders artikel 24, stk. 3 ifm. børn til varetægtsfængslede

Spørgsmål nr. 388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvorledes regeringen efterlever

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om

retten til familieliv, Børnekonventionens artikel 9 og EU’s char-

ter for grundlæggende rettigheders artikel 24, stk. 3 om,

at ”Et-

hvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse

og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er

i modstrid med dets interesser” i forbindelse med børn til vare-

tægtsfængslede, herunder redegøre for, hvor meget børn af va-

retægtsfængslede som minimum har ret til at se deres forældre,

for at man kan sige, at deres ret til regelmæssig kontakt med

forældrene bliver overholdt, og om dette overholdes i praksis?”

Svar:

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit

hjem og sin korrespondance.

Rettigheden er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb heri, hvis ind-

grebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund

(opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte

anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til den nationale sikker-

hed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at fore-

bygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden

eller for at beskytte andres ret og frihed, jf. artikel 8, stk. 2.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) anerkender i sin

praksis, at adskillelse og afstand fra familie er en uundgåelig følge af fri-

hedsberøvelse, men myndighederne skal give mulighed for og om nødven-

digt hjælpe den frihedsberøvede med at bevare kontakten til nære familie-

medlemmer, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention for praktikere, 6. udgave (2023), side 1009.

Det følger af Domstolens praksis, at det vil kunne udgøre en krænkelse, hvis

en varetægtsfængslet kun har adgang til ét besøg fra nære familiemedlem-

mer om måneden i tre måneder, jf. Domstolens dom af 3. december 2002 i

sagen

Nowica mod Polen.

I sagen

Lavents mod Letland,

dom af 28. novem-

ber 2002, fandt Domstolen, at det kan udgøre en krænkelse, hvis en vare-

tægtsfængslet ikke kan få besøg af sit barn, når en sådan begrænsning ikke

Side 2/4

er begrundet, og at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 8, idet klager

ikke kunne få besøg af sin datter i tre perioder, hvoraf den ene periode var

på 1 år og 6 måneder.

Justitsministeriet har for så vidt angår Børnekonventionens artikel 9 indhen-

tet en udtalelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Barnets ret til at opretholde kontakt med en fængslet forælder

følger ligeledes implicit af Børnekonventionens artikel 9. Det

følger af bestemmelsens stk. 3, at deltagerstaterne skal respek-

tere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge for-

ældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og di-

rekte kontakt med begge forældre, medmindre dette strider mod

barnets bedste. FN’s Børnekomité har udtalt, at dette indebærer,

at barnet har ret til regelmæssigt at besøge sine forældre, som

sidder fængslet, såfremt dette er i barnets tarv.”

For så vidt angår

EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret)

bemærkes det, at det fremgår af Chartrets artikel 51, at Chartrets bestem-

melser foruden Unionens institutioner mv. er rettet til medlemsstaterne, dog

kun når de gennemfører EU-retten. Det fremgår desuden af Chartrets artikel

52, stk. 3, at de rettigheder, Chartrets bestemmelser indeholder, har samme

betydning som dem, der er sikret ved EMRK.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst

følgende:

”Varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner bliver

tilbudt mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed. I

praksis er der flere arresthuse, som tilbyder yderligere besøg en-

ten i form af flere besøg om ugen eller besøg af længere varig-

hed.

Det er alene i helt særlige tilfælde, at der kan opstå udfordringer

med at overholde de indsattes ret til besøg, f.eks. ved et ekstra-

ordinært øget belægspres, hvor det er nødvendigt midlertidigt at

inddrage besøgsrum til placering af indsatte eller ved bygnings-

skader m.v.

Direktoratet har ved besvarelsen lagt til grund, at spørgsmålet

relaterer sig til adgangen til besøg for varetægtsarrestanter, som

ikke er underlagt besøgskontrol efter politiets bestemmelse i

medfør af retsplejelovens regler herom.

Side 3/4

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 270 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg af 10. februar 2023 samt den

samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 387 og 389 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.”

Side 4/4