Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2682768_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), har d. 6.
marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 379, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 379:
Vil ministeren fremlægge det konkrete grundlag for, at Center for Cy-
bersikkerhed (CFCS) fraråder ansatte i staten at have appen Tik Tok in-
stalleret på tjenstlige enheder, herunder mobiltelefoner?
Svar:
Forsvarsministeriet har videresendt ovenstående spørgsmål til Center
for Cybersikkerhed (CFCS), der oplyser følgende:
”CFCS
fraråder anvendelse af TikTok på tjenstlige enheder, som anven-
des af statslige myndigheder.
CFCS’ konkrete anbefaling vedrørende TikTok
er begrundet i kombinati-
onen af en række forhold. Det kan bl.a. konstateres, at TikToks privat-
livspolitik giver appen mulighed for at indsamle en lang række informa-
tioner og knytte dem til brugerens identitet.
Det har endvidere indgået i CFCS’ overvejelser,
at TikTok er en del af
en international selskabskonstruktion med tæt tilknytning til Kina, og at
den delvist kinesisk-ejede
virksomhed ByteDance’s datterselskaber står
for driften i andre dele af verden. Dertil kommer, at TikTok selv oply-
ser, at visse medarbejdere i virksomheden i flere lande, herunder Kina,
har fjernadgang til TikTok brugeres data.
Alle kinesiske borgere og virksomheder er underlagt Kinas nationale ef-
terretningslov, som giver de kinesiske efterretningstjenester vide befø-
jelser til at indsamle oplysninger fra kinesiske selskaber, organisationer
og individer, uanset hvor i verden de befinder sig. Lovgivningen forplig-
ter med andre ord alle kinesiske aktører til at bidrage med efterretnin-
ger, hvis myndighederne beder om det.
Kina har samtidig afsat betydelige ressourcer til at udføre spionage,
herunder cyberspionage for at fremme sine interesser økonomisk, poli-
tisk og sikkerhedsmæssigt, herunder gennem spionage mod myndighe-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. marts 2023
TSS
2023/002470
522069
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om det konkrete grundlag for, at Center for Cybersikkerhed (CFCS) fraråder ansatte i staten at have appen Tik Tok installeret på tjenstlige enheder
der og virksomheder i Danmark. Flere af de datakilder, TikTok indsam-
ler, kan potentielt anvendes til at udføre spionage mod eller via bru-
gere af appen.
Samlet set betyder ovennævnte, at CFCS fraråder anvendelse af TikTok
på tjenstlige enheder, som anvendes af statslige myndigheder.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2023/002470
Dok.nr.: 522069
Side 2 af 2