Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2685321_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. marts 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0030-8462
2755399
Besvarelse af spørgsmål nr. 376 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 376 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om, hvorfor en tjetjener kan få syvende dom for kriminalitet begået i Danmark uden hjemsendelse, samt at vedkommende kan blive løsladt to gange på samme dag
Spørgsmål nr. 376 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, at en tjetjener kan få syvende dom
for kriminalitet begået i Danmark uden hjemsendelse, samt at
vedkommende kan blive løsladt to gange på samme dag? Der
henvises til artiklen »20-årig skolegårdsrøver blev igen dømt for
omfattende bedrageri - og løsladt to gange samme dag«, bragt
på jv.dk, den 27. februar 2023.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at sagen vedrører flere for-
hold af bedrageri og forsøg herpå efter straffelovens § 279, jf.
til dels § 21, personelfalsk efter straffelovens § 174, dokument-
falsk efter straffelovens § 171 og hæleri efter straffelovens §
290, stk. 1.
Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 20. februar
2023 idømt 6 måneders fængsel, som blev fastsat som en til-
lægsstraf til en dom afsagt af Vestre Landsret den 26. oktober
2022, hvor tiltalte blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel og
udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.
Anklagemyndigheden nedlagde ikke i forbindelse med Retten i
Sønderborgs behandling af sagen påstand om udvisning af den
pågældende, idet der allerede var sket udvisning ved Vestre
Landsrets dom af 26. oktober 2022.
Dommen afsagt af Retten i Sønderborg den 20. februar 2023 er
anket af både den tiltalte og anklagemyndigheden og verserer
således ved domstolene.
Statsadvokaten i Viborg har i forbindelse med anken taget for-
behold for eventuelt senere at føre en særskilt sag om udvisning,
idet det er Statsadvokatens vurdering, at der kan være grundlag
for at fastsætte et indrejseforbud for bestandig efter udlændin-
gelovens § 32, stk. 4, nr. 7.
Det er således Statsadvokatens vurdering, at politikredsen burde
have nedlagt påstand om udvisning i sagen, hvilket Statsadvo-
katen har været i dialog med politikredsen om.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om, hvorfor en tjetjener kan få syvende dom for kriminalitet begået i Danmark uden hjemsendelse, samt at vedkommende kan blive løsladt to gange på samme dag
For så vidt angår spørgsmålet om løsladelse af den pågældende
har Statsadvokaten af Syd- og Sønderjyllands Politi fået oplyst,
at pågældende den 20. februar 2023 blev løsladt efter endt afso-
ning af Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2022. Han blev i
den forbindelse anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor
anklagemyndigheden påstod ham varetægtsfængslet efter hjem-
rejselovens § 14. Retten i Sønderborg løslod den pågældende og
lagde i den forbindelse vægt på, at han har fast bopæl i landet.”
Side 3/3