REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm., om ministeren vil sidestille fremstillingsbegæringer til grundlovsforhør med anklageskrifter og retsmødebegæringer, pressen kan få aktindsigt i disse hos anklagemyndigheden

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0030-8474

2756605

Besvarelse af spørgsmål nr. 365 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 365 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm., om ministeren vil sidestille fremstillingsbegæringer til grundlovsforhør med anklageskrifter og retsmødebegæringer, pressen kan få aktindsigt i disse hos anklagemyndigheden

Spørgsmål nr. 365 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren sidestille fremstillingsbegæringer til grundlovs-

forhør med anklageskrifter og retsmødebegæringer i retspleje-

lovens § 41 f, stk. 2, således at pressen kan få aktindsigt i disse

hos anklagemyndigheden?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser

fra Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg samt

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, som har indhentet udta-

lelser fra de lokale politikredse samt National enhed for Særlig

Kriminalitet.

Rigsadvokaten kan i den forbindelse oplyse følgende:

Det bemærkes indledningsvis, at grundlovsforhør i praksis

håndteres på forskellig vis i de enkelte politikredse, og at det

således f.eks. ikke er i alle kredse, at der udarbejdes og benyttes

en egentlig fremstillingsbegæring, der vil kunne meddeles akt-

indsigt i.

Rigsadvokaten skal herefter bemærke, at der vil være en række

betænkeligheder ved at sidestille fremstillingsbegæringer med

anklageskrifter og retsmødebegæringer i forhold til aktindsigt

efter retsplejelovens § 41 f, stk. 2.

For det første udfærdiges en fremstillingsbegæring, såfremt en

sådan overhovedet udfærdiges, på et tidligt stadie i politiets ef-

terforskning, hvor der endnu ikke nødvendigvis foreligger et

fuldt tilstrækkeligt overblik over sagen. Sigtelsen kan således

risikere at ændre sig flere gange efter udfærdigelsen af en frem-

stillingsbegæring. En fremstillingsbegæring er derfor et udtryk

for et øjebliksbillede af en endnu ikke fuldt belyst sag og udgør

således et arbejdsdokument for politiet og anklagemyndighe-

den, mens anklageskrifter og retsmødebegæringer først udarbej-

des, når en sag er tilstrækkelig belyst til, at den endelige tiltale

eller sigtelse kan formuleres. I nogle kredse benytter man sig

desuden af fremstillingsrapporter, der indeholder oplysninger

om selve efterforskningen, og udlevering af sådanne rapporter

vil potentielt kunne kompromittere efterforskningen.

For det andet bliver de udarbejdede fremstillingsbegæringer

ikke rettet til efterfølgende. I de tilfælde, hvor sigtelsen ændres

Side 2/4

under fremstillingen, vil den endelige sigtelse derfor alene

fremgå af retsbogen. Gives der adgang til aktindsigt i fremstil-

lingsbegæringen, vil det kunne give anledning til misforståelser

og fejlagtige beskrivelser af sagen i medierne, idet den ikke nød-

vendigvis vil være retvisende for den sigtelse, som faktisk er

oplæst i retsmødet. Det kan i den forbindelse tilføjes, at medi-

erne allerede i dag har mulighed for at søge aktindsigt i retsbo-

gen fra grundlovsforhøret, jf. retsplejelovens § 41 f, stk. 5, hvor

sigtelsen og fængslingsgrundlaget vil fremgå.

For det tredje er adgang til aktindsigt i anklageskrifter og rets-

mødebegæringer i dag betinget af, at sigtede/tiltalte selv er gjort

bekendt med sigtelsen eller tiltalen, har haft lejlighed til at tage

stilling til forsvarerbeskikkelse og til at tale med forsvareren.

Ved fremstilling i grundlovsforhør sker det imidlertid ikke sjæl-

dent, at den anholdte/sigtede først får lejlighed til at tale med

forsvareren i retten enten umiddelbart inden fremstillingen eller

umiddelbart efter oplæsning af sigtelsen. Dette vil i de fleste til-

fælde dermed udelukke, at journalister ville kunne få aktindsigt

i fremstillingsbegæringen forud for grundlovsforhøret.

For det fjerde ville det i alle tilfælde være vanskeligt at imøde-

komme en anmodning om aktindsigt i en fremstillingsbegæring

forud for en fremstilling pga. det store tidsmæssige pres, der er

til stede i forbindelse med grundlovsforhør. Alternativt vil be-

handlingen af aktindsigtsanmodningen skulle henskydes til efter

fremstillingen, hvor det må antages, at anmodningen oftest vil

miste sin aktualitet.

Samlet set vil det efter Rigsadvokatens vurdering således ikke

være hensigtsmæssigt at sidestille fremstillingsbegæringer med

anklageskrifter og retsmødebegæringer i retsplejelovens § 41 f,

stk. 2.

Rigsadvokaten bemærker i øvrigt, at mediernes interesse i at

blive bekendt med verserende straffesager i praksis ofte vareta-

ges ved, at journalister retter telefonisk henvendelse til politiet

forud for dagens grundlovsforhør for at kunne vurdere, om de

vil prioritere at overvære et eller flere grundlovsforhør. Ved

disse henvendelser oplyses journalisten om dagens fremstillin-

ger, og der vil typisk blive givet overordnede oplysninger om

sigtelsen, eller hvad sagen drejer sig om, herunder bl.a. oplys-

ning om kriminalitetstypen, som er bærende for fremstillingen.

Som nævnt ovenfor har medierne herudover mulighed for at

søge aktindsigt i retsbogen fra grundlovsforhøret, jf. retsplejelo-

vens § 41 f, stk. 5, hvor sigtelsen og fængslingsgrundlaget vil

fremgå.

Side 3/4

Efter grundlovsforhøret vil der efter omstændighederne i øvrigt

kunne være grundlag for mere detaljerede oplysninger om sig-

telsen og om grundlovsforhørets udfald. Oplysning om sigtelsen

forudsætter dog naturligvis, at grundlovsforhøret ikke afholdes

for dobbelt lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 1, sidste

pkt.

Endelig giver politiet og anklagemyndigheden løbende offent-

ligheden oplysninger om forestående grundlovsforhør og om re-

sultatet af grundlovsforhør, f.eks. på Twitter. I den forbindelse

oplyses det mere overordnet, hvad sagen drejer sig om.”

Jeg er enig med Rigsadvokaten i, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at

sidestille fremstillingsbegæringer til grundlovsforhør med anklageskrifter

og retsmødebegæringer i retsplejelovens § 41 f, stk. 2, således at pressen

kan få aktindsigt i disse hos anklagemyndigheden.

Side 4/4