Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2683430_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0030-8452
2754269
Besvarelse af spørgsmål nr. 359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 359 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm., om den gennemsnitligt udmålte straf for voldtægt
Spørgsmål nr. 359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse den gennemsnitligt udmålte straf for
voldtægt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har forstået spørgsmålet således, at det alene
vedrører voldtægter omfattet af straffelovens § 216 og dermed
ikke f.eks. voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje,
jf. straffelovens § 225, jf. § 216.
Rigsadvokaten kan herefter oplyse, at det ikke er muligt ved et
elektronisk datatræk at give et retvisende billede af det gennem-
snitlige strafniveau for voldtægt. Dette skyldes bl.a., at det ikke
uden videre er muligt at tilvejebringe oplysninger om, hvilken
type voldtægt der er tale om, eller hvorvidt der har foreligget
formildende eller skærpende omstændigheder, idet der ikke sker
en særskilt registrering heraf i POLSAS. Begge dele er afgø-
rende, idet strafudmålingen i voldtægtssager sker på grundlag af
en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens
karakter og øvrige foreliggende omstændigheder. Det bemærkes
i den forbindelse, at der er stor forskel i strafniveauet, alt efter
om der eksempelvis er tale om en voldtægt i form af samleje,
hvor der ikke er samtykke, og på en overfaldsvoldtægt.
2.
Rigsadvokaten kan dog mere generelt oplyse, at strafferam-
men er 8 år for overtrædelser af straffelovens § 216, stk. 1 (sam-
leje med en person, der ikke har samtykket heri), og 12 år for
overtrædelser af § 216, stk. 2 (samleje med et barn under 12 år,
eller samleje med et barn under 15 år, når gerningspersonen er
fyldt 22 år). Efter § 216, stk. 3, kan straffen efter stk. 1 stige til
fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karak-
ter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændighe-
der.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 635 af 8. juni 2016, Fol-
ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 98 som fremsat, side 4, at
udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuld-
byrdet overfaldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet
samleje med et barn under 12 år er fængsel i 3 år og 6 måneder,
hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder. Et
tilsvarende udgangspunkt gælder efter forarbejderne til lov nr.
226 af 15. februar 2022 for voldtægt i form af samleje med et
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm., om den gennemsnitligt udmålte straf for voldtægt
barn under 15 år, når gerningspersonen er fyldt 22 år, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side 24.
Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuld-
byrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller trussel
om vold
hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændig-
heder
er fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års
fængsel. Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstå-
ende fuldbyrdet samleje med en person, der befinder sig i en
tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte
sig handlingen, er fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. Folketingsti-
dende 2015-16, tillæg A, L 98 som fremsat, side 4.
Med virkning fra 1. januar 2021 er straffelovens § 216, stk. 1,
ændret til en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Det føl-
ger af forarbejderne til lov nr. 2208 af 29. december 2020, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 11,
at der ved straffastsættelsen tages udgangspunkt i de hidtil gæl-
dende strafniveauer i tilfælde af voldtægt omfattet af den tidli-
gere gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1.
Af lovforslaget fremgår det endvidere, at for de forhold, der om-
fattes af den foreslåede nykriminalisering af samleje med en
person, som ikke samtykker, vil udgangspunktet for strafudmå-
lingen for et enkeltstående fuldbyrdet tilfælde af samleje med en
person, som ikke samtykker, i de groveste tilfælde være fængsel
fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år, jf. Folketingstidende 2020-
21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 16.
I mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer, vil der
kunne være grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau
på fængsel i 1 år og 2 måneder, da sådanne situationer efter om-
stændighederne vil kunne sidestilles med de situationer, hvor
forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen. I atter andre mil-
dere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf
under dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt
samleje eller et samleje med samtykke, og hvor den ene part un-
dervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden allige-
vel fortsætter samlejet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 85 som fremsat, side 8.
Derudover bemærkes det, at der som følge af de mange forskel-
ligartede forhold omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, er en
meget stor variation i straffene for voldtægt, og at der efter om-
stændighederne vil være grundlag for at udmåle straffe, som lig-
ger væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen for
voldtægt, der fremgår af lovforslaget. Der vil f.eks. i alminde-
lighed være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der
som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm., om den gennemsnitligt udmålte straf for voldtægt
er begået over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over
længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis ger-
ningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår vold-
tægt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat,
side 16.
I sidste ende vil strafudmålingen dog altid bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil derfor kunne fra-
viges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
10. kapitel.
Rigsadvokaten skal afslutningsvist bemærke, at de ovenfor gen-
nemgåede udgangspunkter for strafniveauet fra forarbejderne li-
geledes er afspejlet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sek-
sualforbrydelser, pkt. 5.”
Side 4/4