Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2657211_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2023
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-0030-8132
2692617
Besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard
(DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: MFU spm. om det er tilladt under en demonstration at bære heldækkende hovedbeklædning som niqab og burka
Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren svare konkret på, om ministeren er enig med
Københavns Politi i, at det er tilladt under en demonstration mod
et muligt forbud mod det muslimske hovedtørklæde i grundsko-
len at bære heldækkende hovedbeklædning som niqab og burka,
jf. svar på REU alm. del - spørgsmål 1772 (2021-2022)?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 30. september 2022 af
spørgsmål nr. 1272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg findes reglerne
om henholdsvis maskeringsforbuddet og tildækningsforbuddet i straffelo-
vens §§ 134 b og 134 c.
Efter straffelovens § 134 b, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lig-
nende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med
hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation (maskeringsforbud).
Efter straffelovens § 134 c, stk. 1, straffes med bøde den, som på offentligt
sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt (til-
dækningsforbud).
Forbuddene omfatter enhver form for hel eller delvis tildækning af ansigtet,
uanset på hvilken måde dette sker. Forbuddene gælder imidlertid ikke for
tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål, jf. straffe-
lovens § 134 b, stk. 3, og § 134 c, stk. 2.
Ved vurderingen af, om tildækning af ansigtet tjener et anerkendelsesvær-
digt formål, lægges der navnlig vægt på beklædningsgenstandens karakter,
den konkrete anvendelse af beklædningsgenstanden samt den konkrete situ-
ation, hvori beklædningsgenstanden bæres. I det omfang tildækningen af
ansigtet i sig selv anses for en meningstilkendegivelse, der er beskyttet af
ytringsfriheden, vil dette også skulle indgå i den samlede vurdering.
Det vil derfor bero på en konkret vurdering, om det er tilladt under en de-
monstration mod et muligt forbud mod hovedtørklæde i grundskolen at bære
heldækkende hovedbeklædning som niqab eller burka.
Side 2/2