Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2679460_0001.png
Ministeren
Retsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 344
I brev af 28. februar 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Samira Nawa (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 344:
Hvordan vil ministeren sikre, at unge, der søger en læreplads, ikke udsæt-
tes for diskrimination på baggrund af f.eks. etnicitet? Der henvises til ar-
tiklen ”Kører du shawarma-bil?
Umar blev diskrimineret som elektriker-
lærling. Så sagde han op”, TV2 Kosmopol, den 22. februar 2023.
Svar:
Jeg mener godt, vi kan forvente, at arbejdsgivere og specifikt oplærings-
virksomhederne er deres ansvar bevidst i forhold til ikke at forskelsbe-
handle i ansættelsesforhold. Jeg er dog samtidig bevidst om, at etniske
minoriteter kan opleve diskrimination, når de skal søge læreplads.
Det vil i givet fald være i strid med lov om forbud mod forskelsbehand-
ling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven) for en arbejdsgiver at
forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, og det gæl-
der også i forhold til etnisk oprindelse.
Det følger endvidere af § 65 i lov om erhvervsuddannelser, at Tvistig-
hedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale
samt om erstatning og godtgørelse. Dette indebærer, at nævnet i forbin-
delse med tvister mellem en elev/lærling og en oplæringsvirksomhed har
kompetence til at tilkende godtgørelse for overtrædelse af bl.a. forskels-
behandlingsloven, dvs. forskelsbehandling pga. f.eks. etnicitet. Da sagen
skal rejses i forbindelse med en tvist mellem eleven/lærlingen og oplæ-
ringsvirksomheden vedrørende forhold under oplæringen (dvs. eleven el-
ler lærlingen vil
allerede
være ansat i virksomheden), er det ikke relevant i
situationer, hvor en oplæringsvirksomhed
undlader
at ansætte en bestemt
ansøger pga. etnicitet. I sådanne tilfælde er det dog muligt at indbringe
sagen for Ligebehandlingsnævnet, jf. forskelsbehandlingsloven.
22. marts 2023
Sagsnr.: 23/04364
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at unge, der søger en læreplads, ikke udsættes for diskrimination
Som det også fremgår i regeringsgrundlaget, skal alle mennesker opleve
lige muligheder og rettigheder for at udfolde deres fulde potentiale, gå på
arbejde og deltage i vores samfund.
Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en handlingsplan mod racisme,
som forventes lanceret i løbet af 2023. Handlingsplanen vil favne bredt,
bl.a. også arbejdsmarkedet og undervisningsområdet, jf. justitsministe-
rens mundtlige besvarelse på § 20 spørgsmål den 15. marts 2023 (S 328).
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2