Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2679219_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2023
Flerårsaftalesekretariatet
Anne Sofie Brix
2023-0030-8402
2746324
Besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om, hvor mange timer henholdsvis en landsdommer, byretsdommer og en dommerfuldmægtig i gennemsnit arbejder om ugen
Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren give et umiddelbart overslag over, hvor mange
timer henholdsvis en landsdommer, byretsdommer og en dom-
merfuldmægtig i gennemsnit arbejder om ugen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen
har til brug for bidraget indhentet en udta-
lelse fra by- og landsretspræsidenterne og kan oplyse følgende:
Byretsdommernes arbejdstid omfatter først og fremmest delta-
gelse i fysiske retsmøder, videoretsmøder og telefoniske rets-
møder, men der bruges herudover i betydeligt omfang også tid
på en række andre opgaver, som ikke foregår i retsmøder. Det
gælder navnlig forberedelse af sagerne og på at skrive domme
mv. efter sagernes mundtlige forhandling i retten. Disse opgaver
kan afhængig af den enkelte sags karakter og omfang selvsagt
være ganske tidskrævende og ligger altså ud over den tid, som
dommerne bruger
”i retssalen”.
Herudover er der en række forskellige sagstyper, som løbende
behandles af dommerne på skriftligt grundlag, dvs. uden at der
afholdes retsmøder i sagen. Det kan f.eks. være spørgsmål, der
opstår under den løbende forberedelse af både civile sager, fa-
miliesager og straffesager, ligesom visse andre opgaver, herun-
der bødesager, visse sager om prøvelse af Familieretshusets af-
gørelser og visse sager om politiets adgang til straffeprocessu-
elle efterforskningsskridt som f.eks. telefonaflytninger mv. Så-
danne sager behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag.
Behandlingen af disse skriftlige sager skal i vidt omfang ”passes
ind” i dommernes øvrige opgaver og kan kun i et vist omfang
løses eksempelvis i forbindelse med, at sager falder bort med
kort varsel, uden at der kan berammes andre retssager.
Dommerne har dertil et ikke uvæsentligt tidsforbrug på møder,
forberedelse og skrivning af afgørelser i forbindelse med be-
handlingen af børn- og ungesager i Børn- og Ungeudvalg samt
med behandlingen af sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Dommernes arbejdsuge er på denne baggrund tilrettelagt med
udgangspunkt i, at der normalt er berammet retsmøder tre til fire
dage, og at der således er en til to dage om ugen til forberedelse
og domsskrivning samt til dommernes øvrige opgaver. Det er
samtidig erfaringen, at forberedelse, domsskrivning, skriftlig
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om, hvor mange timer henholdsvis en landsdommer, byretsdommer og en dommerfuldmægtig i gennemsnit arbejder om ugen
behandling af sager mv. i praksis ikke kan afvikles inden for en
eller to dage, og dommerne anvender således i praksis en del
yderligere tid ”uden for almindelig kontortid” på disse opgaver.
Landsdommernes arbejdstid omfatter først og fremmest delta-
gelse i retsmøder, men der bruges herudover i betydeligt omfang
også tid på en række andre opgaver, som ikke foregår i retsmø-
der. Det gælder navnlig forberedelse af sagerne og på at skrive
domme mv. efter sagernes mundtlige forhandling i retten. Disse
opgaver kan afhængig af den enkelte sags karakter og omfang
selvsagt være ganske tidskrævende og ligger altså ud over den
tid, som dommerne bruger ”i retssalen”.
Herudover er der en række forskellige sagstyper, som løbende
behandles af dommerne på skriftligt grundlag, dvs. uden at der
afholdes retsmøder i sagen. Det kan f.eks. være spørgsmål, der
opstår under forberedelsen af både civile sager og straffesager,
ligesom behandlingen af kæresager i appelinstansen som ud-
gangspunkt sker på skriftligt grundlag. Det samme gælder visse
ankesager, f.eks. i småsagsprocessen. Behandlingen af disse
skriftlige sager skal i vidt omfang ”passes ind” i dommernes øv-
rige opgaver og kan kun i et vist omfang løses eksempelvis i
forbindelse med, at sager falder bort med kort varsel, uden at der
kan berammes andre retssager.
Dommernes arbejdsuge er på denne baggrund tilrettelagt med
udgangspunkt i, at der normalt er berammet retsmøder fire dage
om ugen, og at der er en dag til forberedelse og domsskrivning
samt til dommernes øvrige opgaver. Det er samtidig erfaringen,
at forberedelse, domsskrivning, skriftlig behandling af sager
mv. i praksis ikke kan afvikles inden for denne ene dag, og dom-
merne
anvender således i praksis en del yderligere tid ”uden for
almindelig kontortid” på disse opgaver.
Dommerne er ansat uden højeste arbejdstid, og der foretages
ikke en nærmere tidsregistrering af, hvordan den enkelte dom-
mer løser sine judicielle opgaver. Der henvises i øvrigt til
Justitsministeriets besvarelse af 1. marts 2023 af spørgsmål nr.
236 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som vedlægges be-
svarelsen.
På ovennævnte baggrund og i lyset af det stigende sagspres og
den øgede kompleksitet i såvel civile sager som straffesager er
det imidlertid den almindelige erfaring, at dommernes ugentlige
arbejdstid i by- og landsretter langt overstiger, hvad der normalt
anses for en almindelig arbejdsuge.
For så vidt angår dommerfuldmægtige er de efter overenskom-
sten for akademikere i staten omfattet af en gennemsnitlig ar-
bejdstid på 37 timer ugentligt med en rådighedsforpligtelse på
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om, hvor mange timer henholdsvis en landsdommer, byretsdommer og en dommerfuldmægtig i gennemsnit arbejder om ugen
indtil 20 timer i kvartalet. På baggrund af det stigende sagspres
i forhold til antallet af ansatte dommerfuldmægtige samt, at de
er mere uerfarne end tidligere, er det imidlertid den almindelige
erfaring, at deres faktiske arbejdstid ikke sjældent overstiger 37
timer samt den nævnte rådighedsforpligtelse. Flere dommer-
fuldmægtige er endvidere på plustid svarende til 42 timer om
ugen, hvis embedet har tilstrækkelig bevilling til det, og dom-
merfuldmægtigen er indforstået hermed. Nogle embeder har
også uddannelsesfuldmægtige på plustid, selv om det bestemt
ikke er udgangspunktet, men det har i perioder været nødvendigt
for disse embeders drift.”
Side 4/4