Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2679193_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
21. marts 2023
Kontor:
Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2023-0030-8401
Dok.:
2746280
Besvarelse af spørgsmål nr. 310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 310 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm., om mangel på retslokaler eller størrelsen på retslokalerne er den primære årsag til, at sager i de enkelte retskredse ikke kan berammes
Spørgsmål nr. 310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om mangel på retslokaler eller størrelsen
på retslokalerne er den primære årsag til, at sager i de enkelte
retskredse ikke kan berammes? Og vil ministeren i givet fald
oplyse, hvilke retskredse der har denne lokalemæssige udfor-
dring og angive forslag til, hvordan dette kan løses både aktuelt
og mere langsigtet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Mangel
på retslokaler og størrelsen på retslokalerne kan være
én af flere årsager til længere berammelsestider ved retterne,
særligt i større straffesager med flere tiltalte. En anden årsag kan
være mangel på dommerressourcer.
Lokalemæssige udfordringer er ikke begrænset til konkrete rets-
kredse, men er et generelt problem, som kan opleves i alle rets-
kredse i store sager med mange tiltalte.
Udfordringen med mangel på retslokaler og størrelsen på rets-
lokalerne kan på kort sigt løses ved midlertidig leje af egnede
lokaler, hvilket allerede sker i flere retskredse. På længere sigt
vil en løsning være en permanent forøgelse af retssalskapacite-
ten, herunder særligt til retssager med mange tiltalte. En sådan
løsning kræver fornøden finansiering.”
Side 2/2