REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvad der på baggrund af Domstolsstyrelsens analyse er af årsager til omberammelse og udsættelse af straffesager

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1088

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. september 2022

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2022-0030-7810

2544377

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1088 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1088 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2022.

Mattias Tesfaye

Emil Jexner Hamberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvad der på baggrund af Domstolsstyrelsens analyse er af årsager til omberammelse og udsættelse af straffesager

Spørgsmål nr. 1088 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor ofte (estimeret) straffesager ikke

kan berammes eller bliver omberammet, alene fordi anklage-

myndigheden ikke har mulighed for at møde i retten den fore-

slåede dag, og vil ministeren supplerende oplyse, hvad der efter

ministerens opfattelse vil være et rimeligt mål at stille i forhold

til anklagemyndighedens fremmøde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra henholdsvis Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten.

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har i april 2022 offentliggjort en analyse af

årsager til omberammelse og udsættelse af straffesager med del-

tagelse af samtlige by- og landsretter samt Retten på Færøerne,

kredsretterne i Grønland og Grønlands Landsret.

Retterne har i en periode på fire uger fra den 25. oktober 2021

til den 19. november 2021 foretaget registrering af alle gennem-

førte, omberammede og udsatte straffesager.

Analysen viser, at der i registreringsperioden var 93 tilfælde,

hvor et retsmøde blev omberammet eller udsat, fordi anklage-

myndigheden ikke havde mulighed for at møde. Det svarer til

ca. 6,6 pct. af alle omberammelser og udsættelser af retsmøder i

perioden (1.411 i alt). Cirka halvdelen af disse tilfælde skyldes,

at der ikke var mere anklagertid (antal anklagerdage pr. uge pr.

ret) i henhold til de berammelsesaftaler, der er indgået mellem

anklagemyndigheden og retterne.

Flere retter har i de senere år oplevet en stigende tilgang af straf-

fesager, som ikke har været ledsaget af en tilsvarende forøgelse

i antallet af anklagerdage i berammelsesaftalerne mellem ret-

terne og anklagemyndigheden.

Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten har i forlængelse af analy-

sens offentliggørelse drøftet analysens resultater.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvad der på baggrund af Domstolsstyrelsens analyse er af årsager til omberammelse og udsættelse af straffesager

”Politiets

sagsstyringssystem (POLSAS) giver ikke mulighed

for at opgøre antallet af manglende berammelser eller omberam-

melser, som følger af anklagemyndighedens forhold.

Rigsadvokaten har noteret sig, at der i regi af Domstolsstyrelsen

er lavet en analyse af 5.129 berammede retsmøder i en periode

på fire uger fra 25. oktober til 19. november 2021, som viser, at

der i denne periode var 93 tilfælde ved retterne, hvor et retsmøde

blev omberammet eller udsat, fordi anklagemyndigheden ikke

havde mulighed for at møde. Det svarer til ca. 6,6 pct. af alle

omberammelser og udsættelser af retsmøder i perioden (1.411 i

alt). Rigsadvokaten har endvidere noteret sig, at ca. halvdelen af

disse tilfælde ifølge analysen skyldes, at der ikke var mere an-

klagertid (antal anklagerdage pr. uge pr. ret) i henhold til de be-

rammelsesaftaler, der er indgået mellem anklagemyndigheden

og retterne.

Berammelse af sager, der overskrider berammelsesaftalen, og

derfor skal omberammes eller udsættes, bør efter Rigsadvoka-

tens opfattelse ikke kategoriseres som en omberammelse eller

udsættelse, der er begrundet i anklagemyndighedens forhold.

Berammelsesaftalerne mellem politikredsene og retterne er for-

handlet lokalt og kan genforhandles, såfremt der er behov herfor

ud fra bl.a. en vurdering af kapaciteten til afvikling af straffesa-

ger hos både den enkelte ret og den enkelte politikreds.

Rigsadvokaten skal endvidere bemærke, at Domsstolsstyrelsens

analyse dækker over store forskelle på tværs af retterne. Der er

således tale om to retter, der tegner sig for langt størstedelen (85

ud af 93) af de omberammelser og udsættelser af retsmøder i

undersøgelsesperioden, der skyldes, at anklagemyndigheden

ikke havde mulighed for at møde.

Under alle omstændigheder synes Domstolsstyrelsens analyse

dog at vise, at det kun er en lille del af det samlede antal retsmø-

der, som udsættes eller omberammes, fordi anklagemyndighe-

den ikke har mulighed for at møde.

Rigsadvokaten kan endelig oplyse, at anklagemyndigheden med

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 har fået bevilliget yderligere ressourcer til rekruttering af

flere medarbejdere til at styrke straffesagsbehandlingen i aftale-

perioden. Samtidig er der fastsat målsætninger for straffesags-

behandlingen i politiet og anklagemyndigheden i aftaleperio-

den, herunder en nedbringelse i antallet af verserende sigtelser

uden tiltale, hvilket er en forudsætning for fremadrettede lavere

sagsbehandlingstider. Der er i ressourcerne til anklagemyndig-

heden i flerårsaftalen inkluderet ressourcer til at møde i retten i

et antal sager, svarende til det antal verserende sigtelser uden

tiltale, der skal nedbringes.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om, hvad der på baggrund af Domstolsstyrelsens analyse er af årsager til omberammelse og udsættelse af straffesager

De yderligere ressourcer til straffesagsbehandling er udmøntet

planmæssigt til den lokale anklagemyndighed i politikredsene

for 2021-2023. Der er gennemført en række nyansættelser i

2021 og 2022, og der indfases løbende yderligere årsværk i 2022

og i 2023 i takt med, at straffesagsbehandlingen i politiet også

styrkes.”

Sagsbehandlingstiderne har betydning for både forurettede, sigtede og

tiltalte, men også for mulighederne for at opklare forbrydelser og for

den generelle retsfølelse i samfundet. Det er derfor afgørende, at beram-

mede retsmøder bliver gennemført, så unødigt ressourcespild i forbindelse

med aflyste retsmøder bliver minimeret. Justitsministeriet er derfor i dialog

med Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten om mulige initiativer, der bl.a.

kan reducere antallet af omberammelser og udsættelse af retsmøder. Dom-

stolsstyrelsens analyse om omberammelser og udeblivelser af straffesager

inddrages i dette arbejde.

Side 4/4