Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2678643_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
21. marts 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Maja Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
Sagsnr.: 2023-0030-8391
Dok.:
2756643
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: MFU spm. om i hvilket omfang EMRK artikel 17 og EUC artikel 54 understøtter, at et demokratisk samfund kan afskære individer og grupper fra rettighedsbeskyttelse, når disse vil undergrave menneskerettighederne og demokratiet
Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang EMRK artikel 17
og EUC artikel 54 understøtter, at et demokratisk samfund kan
afskære individer og grupper fra rettighedsbeskyttelse, når disse
vil undergrave menneskerettighederne og demokratiet, f.eks. IS-
terrorister og den opløste forening Loyal to Familia (LTF)? Der
henvises til sagen Refah Partisi (the Welfare Party) and Others
v. Turkey [GC] - 41340/98, 41342/98, 41343/98 et al, EMD,
februar 2003, hvori EMD udtaler: “In view of the clear link be-
tween the Convention and democracy, no one must be author-
ised to rely on the Conventions provisions in order to weaken or
destroy the ideals and values of a democratic society”.”
Svar:
1.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 17 har
følgende ordlyd:
”Intet
i denne konvention må fortolkes, som om den medførte
ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen
virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintet-
gøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at be-
grænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konven-
tionen.”
Artikel 54
i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret)
har
følgende ordlyd:
”Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at
indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på
at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette
charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i videre
omfang, end der er hjemmel for i dette charter.”
Chartrets artikel 54 svarer indholdsmæssigt til EMRK artikel 17, jf. de for-
klaringer, der henvises til i Chartret (2007/C 303/02).
2.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har fastslået,
at personer, der er eller mistænkes for at være involveret i handlinger, der er
i strid med konventionen, herunder terrorisme, ikke må fratages enhver be-
skyttelse i henhold til EMRK. En medlemsstat kan således ikke med hen-
visning til EMRK artikel 17 berøve en person de grundlæggende individu-
elle rettigheder, der følger af EMRK artikel 5 og artikel 6, jf. Domstolens
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: MFU spm. om i hvilket omfang EMRK artikel 17 og EUC artikel 54 understøtter, at et demokratisk samfund kan afskære individer og grupper fra rettighedsbeskyttelse, når disse vil undergrave menneskerettighederne og demokratiet
dom af 1. juli 1961 i sagen
Lawless mod Irland,
præmis 7, og Jon Fridrik
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere,
6. udgave (2023), s. 80.
I sagen
Refah Partisi (The Welfare Party) m.fl. mod Tyrkiet,
som der henvi-
ses til i spørgsmålet, fastslog Domstolen, at det var foreneligt med EMRK
artikel 11, at de tyrkiske domstole havde opløst et politisk parti, konfiskeret
partiets aktiver og forbudt partiets ledere at bestride tilsvarende funktioner i
andre politiske partier.
Domstolen bemærkede mere generelt, at der ved afgørelsen af, om opløs-
ning af et politisk parti, der anses for at udgøre en trussel mod de demokra-
tiske principper, er forenelig med konventionen, skal lægges vægt på, om
der er rimelige beviser for, at truslen mod demokratiet er tilstrækkelig kon-
kret, om det politiske partis ledere og medlemmers handlinger og ord kan
tilregnes partiet som sådan, og om de handlinger og ord, der kan tilregnes
det politiske parti, ud fra en helhedsbedømmelse tegner et klart billede af en
samfundsorden, forudset og forsvaret af partiet, der er uforenelig med be-
grebet
”et demokratisk samfund”,
jf.
Refah Partisi (The Welfare Party) m.fl.
mod Tyrkiet,
præmis 104, og Kjølbro a.st., s. 1240.
I Domstolens dom af 17. april 2018 i sagen
Roj TV A/S mod Danmark,
fast-
slog Domstolen med henvisning til EMRK artikel 17, at den kurdiske tv-
station Roj TV A/S ikke kunne påberåbe sig EMRK artikel 10. Roj TV A/S
var idømt dagbøder og frakendt selskabets sendetilladelse, da selskabet var
fundet skyldig i at fremme virksomheden for terrororganisationen PKK, jf.
Roj TV A/S mod Danmark,
præmis 46, 47 og 48, og Kjølbro a.st., s. 82.
Domstolen udtalte i sagen, at tv-stationen havde forsøgt at udnytte beskyt-
telsen i EMRK artikel 10 til at opnå mål, der strider mod konventionens
værdier, ved at opfordre til vold og støtte terrorhandlinger, jf.
Roj TV A/S
mod Danmark,
præmis 47 og 48.
3.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at bekæmpelse af bandekriminalitet er
en helt central prioritet for regeringen. Når det kommer til kampen mod de
kriminelle grupperinger, skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed,
ligesom vi skal se på, om myndighederne har brug for yderligere redskaber.
Det er også baggrunden for, at regeringen i foråret vil forhandle en ny ban-
depakke med Folketingets partier.
Side 3/3