Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2657228_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2023
Politikontoret
Camilla Maria Andersen
2023-0030-8133
2692598
Besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om ministerens kommentar til sagen vedr. efterforskningsforløb i en sag om uoverensstemmelse mellem en udlejer og lejer
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere sagen vedr. efterforskningsforløb i
en sag om uoverensstemmelse mellem en udlejer og lejer, der
fremgår af svar på REU alm. del
spm. 1412 (2020-21), og re-
degøre for, hvad der efterfølgende er sket i sagen, henset til at
der er begået fejl i sagen og den berørte part derfor mener, at
sagen bør genoptages?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse.
Statsadvokaten i Viborg har indledningsvist henholdt sig til for-
løbet som beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af 13. sep-
tember 2021 af spørgsmål nr. 1412 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg. Som det fremgår heraf, fik Sydøstjyllands Politi be-
klageligvis ikke underrettet de relevante parter om afgørelsen
om påtaleopgivelse i den konkrete sag, hvorfor de pågældende
ikke havde mulighed for at klage over afgørelsen, inden omgø-
relsesfristen udløb.
Statsadvokaten i Viborg kan om det efterfølgende forløb oplyse,
at lejers advokat den 17. september 2021 fremsendte en klage
over Sydøstjyllands Politis afgørelse om påtaleopgivelse til
Statsadvokaten i Viborg. Advokaten klagede i den forbindelse
også over Sydøstjyllands Politis manglende efterforskning af
flere anmeldelser fra marts 2019 omhandlende husfredskræn-
kelse, afpresning, ulovlig indtrængen og selvtægt, ligesom ad-
vokaten på vegne af lejer anmeldte et nyt forhold omhandlende
røveri. Endelig klagede advokaten generelt over Sydøstjyllands
Politis behandling af sagen.
Statsadvokaten i Viborg orienterede den 11. november 2021 ad-
vokaten om, at omgørelsesfristen i medfør af retsplejelovens §
724, stk. 2, var sprunget, hvorfor det ikke var muligt at realitets-
behandle klagen over afgørelsen om påtaleopgivelse som be-
skrevet i besvarelsen af 13. september 2021 af spørgsmål nr.
1412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Sydøstjyllands Politi har herudover over for Statsadvokaten i
Viborg om det efterfølgende forløb i sagen oplyst, at efterforsk-
ningen af de resterende forhold i sagen fra marts 2019 ved en
yderst beklagelig fejl ikke blev iværksat efter modtagelsen af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm., om ministerens kommentar til sagen vedr. efterforskningsforløb i en sag om uoverensstemmelse mellem en udlejer og lejer
anmeldelserne. Politikredsen har samtidig oplyst, at efterforsk-
ningen nu er iværksat, og at sagen ledelsesmæssigt følges tæt,
så der sikres fremdrift i sagen. Det er i den forbindelse forvent-
ningen, at efterforskningen kan færdiggøres i løbet af 1. kvartal
2023.
Endelig har Sydøstjyllands Politi for så vidt angår advokatens
generelle klage over politikredsens behandling af sagen oplyst,
at der den 4. februar 2022 blev sendt et brev til advokaten med
anmodning om yderligere oplysninger til brug for at kunne be-
handle klagen. Det blev i brevet oplyst, at politikredsen ikke
ville foretage sig yderligere i relation til den del af klagen, før
kredsen modtog disse oplysninger fra advokaten. Advokaten er
ikke vendt tilbage med en præcisering af klagen, hvorfor den del
af klagen efterfølgende er blevet henlagt.
Statsadvokaten i Viborg finder det
ligesom Sydøstjyllands Po-
liti
yderst beklageligt, at efterforskningen af de resterende for-
hold i sagen ikke blev iværksat efter modtagelsen af anmeldel-
serne. Statsadvokaten i Viborg har noteret sig, at der i politi-
kredsen er iværksat efterforskning, og at sagen vil blive fulgt tæt
ledelsesmæssigt. På baggrund af det samlede hændelsesforløb i
sagen vil Statsadvokaten i Viborg følge op på sagen over for
politikredsen ved udgangen af 1. kvartal 2023.”
Som justitsminister ligger det mig meget på sinde, at man kan have tillid til
vores myndigheder, og at man som borger kan føle sig tryg ved, at der bliver
iværksat de fornødne skridt, når man indgiver en anmeldelse til politiet. Li-
gesom min forgænger finder jeg det ikke tilfredsstillende, at Sydøstjyllands
Politi i den konkrete sag ikke underrettede anmelderen om opgivelse af på-
tale inden omgørelsesfristens udløb. Det forhold, at der i det efterfølgende
forløb i sagen ved en fejl ikke blev iværksat efterforskning af de resterende
forhold efter modtagelsen af anmeldelserne, er heller ikke tilfredsstillende.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Statsadvokaten i Viborg finder det
yderst beklageligt, at der ikke blev iværksat efterforskning af anmeldel-
serne. Jeg har endvidere noteret mig, at der i politikredsen nu er iværksat
efterforskning, at sagen vil blive fulgt tæt ledelsesmæssigt, og at Statsadvo-
katen i Viborg vil følge op på sagen over for politikredsen ved udgangen af
1. kvartal 2023.
Side 3/3