Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2670650_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
3. marts 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Biel Iwers
Sagsnr.: 2023-0030-8283
Dok.:
2744698
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 299 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 299 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvor mange personer dømt for overfaldsvoldtægt, der aktuelt afsoner i åbne institutioner
Spørgsmål nr. 299 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
i forlængelse af besvarelse af spørgsmål S 182
og S 185
redegøre for, hvor mange personer dømt for over-
faldsvoldtægt, der aktuelt afsoner i åbne institutioner? Der hen-
vises til podcasten “Afhørt”, episode 68 (13:37), af 31. januar
2023, Ekstrabladet.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-
gende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det via data-
udtræk fra kriminalforsorgens klientsystem alene er muligt at
opgøre antallet af personer, der er dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 216 (voldtægt) og forsøg herpå, og hvor dette er an-
givet som hovedkriminaliteten.
Det kan på den baggrund oplyses, at der den 6. februar 2023 var
placeret i alt 57 af disse dømte i åbne pladser, hvoraf 6 af de
dømte var placeret i udslusningsfængsler. Det bemærkes, at det
på baggrund af en stikprøve er direktoratets vurdering, at stør-
stedelen af de 57 dømte påbegyndte afsoningen i lukket institu-
tion og på et senere tidspunkt er overført til åben institution, jf.
også det anførte nedenfor om visitationsordningen for sædelig-
hedsdømte.
Oplysningerne er baseret på manuelle indtastninger i Klientsy-
stemet og afspejler de registreringer, som var foretaget på tids-
punktet, hvor tallene blev trukket. Der tages derfor forbehold for
registreringsfejl og mangler, som eventuelt måtte være i Klient-
systemet, da data blev trukket.
Det bemærkes, at sædelighedsdømte, herunder personer dømt
for voldtægt (med en dom af op til 5 års fængsel), som hovedre-
gel indledningsvis anbringes i visitations- og observationsafde-
lingen i Herstedvester Fængsel (visitationsordningen) med hen-
blik på, at der kan tilvejebringes det fornødne grundlag for at
træffe afgørelse om, i hvilken institution straffen skal udstås,
herunder om anbringelse skal ske i åbent eller lukket fængsel.
Nogle sædelighedsdømte placeres herefter i lukket fængsel,
f.eks. Herstedvester Fængsel, eller i Nr. Snede Fængsel (åbent
fængsel), hvor der er uddannet personale med speciale i seksu-
alforbrydere.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvor mange personer dømt for overfaldsvoldtægt, der aktuelt afsoner i åbne institutioner
Personer dømt for voldtægt, hvor straffen er over 5 års fængsel,
vil som hovedregel blive anbragt i lukket fængsel”
Side 3/3