Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2726225_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
21. juni 2023
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 281 (Alm. del) af 17. februar
2023 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen "DJØF: Sanktioner mod embedsmænd bør
revurderes efter tilsidesættelse af Minkkommissionens konklusioner", Information
den 17. februar 2023, idet ministeren ikke bedes forholde sig til de konkrete sager,
men til tjenestemandssagssystemet som helhed og om dette giver anledning til
initiativer, f.eks. om muligheden for at genoptage sager generelt, hvis
forudsætningerne i en sag ændrer sig?
Svar
Tjenestemandsloven regulerer behandlingen af disciplinærsager, der rejses af an-
sættelsesmyndigheden mod en tjenestemand. Herunder indeholder loven bestem-
melser om tjenstligt forhør mod tjenestemanden.
Det fremgår hertil af loven, at en tjenestemand, der er tildelt en disciplinær straf
uden forudgående tjenstligt forhør, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat.
Ansættelsesmyndigheden har dog kun pligt til at imødekomme begæringen, så-
fremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.
Tjenestemandsloven indeholder herudover ikke bestemmelser om genoptagelse af
disciplinærsager mod tjenestemænd.
Genoptagelse af sådanne sager er derfor på samme måde som genoptagelse af sa-
ger om ansættelsesretligt ansvar mod andre ansatte, herunder overenskomstan-
satte, omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.
Justitsministeriet har oplyst følgende herom:
”Spørgsmålet om en myndigheds adgang til at genoptage sin egen afgø-
relse er behandlet i retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og
den forvaltningsretlige litteratur, herunder Søren Højgaard Mørup m.fl.,
Forvaltningsret
Almindelige emner, 7. udgave (2022), s. 321 ff., og Kar-
sten Loiborg i Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 1065 ff.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "DJØF: Sanktioner mod embedsmænd bør revurderes efter tilsidesættelse af Minkkommissionens konklusioner"
Side 2 af 2
Det fremgår af den nævnte forvaltningsretlige litteratur, at genoptagelse
kan ske som følge af en anmodning fra bl.a. adressaten for myndighedens
afgørelse (remonstration) eller på myndighedens eget initiativ.
På nogle områder er adgangen til genoptagelse lovreguleret. Der gælder
derudover almindelige (uskrevne) forvaltningsretlige principper om genop-
tagelse af sager. Disse principper antages at gælde ved siden af eventuelle
lovbestemte genoptagelsesordninger. Hvis en sag ikke kan genoptages ef-
ter en lovbestemt genoptagelsesordning, skal myndigheden således over-
veje, om sagen kan genoptages på ulovbestemt grundlag, jf. U2005.641H
og FOB 2006.436.
Om det nærmere indhold af de almindelige uskrevne forvaltningsretlige
principper om genoptagelse kan der henvises til Søren Højgaard Mørup
m.fl., as.t., s. 322, hvoraf der fremgår bl.a. følgende:
»Efter
omstændighederne kan forvaltningen være forpligtet til at genoptage en
sag. I U 2020.3902 H er det fastslået, at en borger i forbindelse med ulovbe-
stemt remonstration har et retskrav på genoptagelse og ny realitetsbehandling
af en sag, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer
nye faktiske eller retlige oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der
er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplys-
ningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedernes oprindelige stilling-
tagen til sagen. [Fodnote udeladt] Men også selvom der ikke foreligger en be-
gæring om at genoptage en sag, kan forvaltningen være forpligtet til at genop-
tage en sag, f.eks. hvis en myndighed erfarer, at det er sandsynligt, at en afgø-
relse, myndigheden har truffet, er ugyldig og skal annulleres. [Fodnote ude-
ladt]«.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fg. Finansminister